Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Locatelli ... - Ordbøgerne: R - ruelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Locatelli—Lockroy
230
Locatelli, Pietro (1693—1764), ital. fiolinist og
komponist. Elev af Gorelli, bosat i Amsterdam, har
skrevet talrige verker, særlig for fiolin, hvis teknik han
i epokegjørende grad udvidede, navnlig ved
flerstemmigt spil.
Locher, Carl Ludvig Thielson (1851—), d.
marinemaler og raderer. Elev af Bonnat i Paris. Slog
igjennem i begyndelsen af 1880-aarene med friske
virkelighedsbilleder som «Vinterdag ved Hornbæk» (1882,
Statens museum, Kbh.). L. begyndte paa Carl Blochs
tilskyndelse i 1880-aarene at beskjæftige sig med
rader-kunsten, som han studerede i Berlin i 1892; har senere
udført en række dygtige raderinger. Har en raderskole.
Loch Fyne [låk fai’n], se Fyne.
Lochlann [laklænj, d. e. Fjordlandet, antagelig det
gamle irske navn paa Norge.
Loch Lomond [låk lomdnd], se Lo m ond.
Lochmann, Ernst Ferdinand (1820—91), n. læge
og videnskabsmand; var i et par aar amanuensis ved
universitetets fysiske institut og universitetsstipendiat
i fødselsvidenskab, men forlod 1845 universitetet og
praktiserede som læge i Kristiansand til 1867. Han
blev da professor i hygiene og farmakologi. Var 1868
— 72 konstitueret overlæge ved en af Rigshospitalets
afdelinger. Overordentlig produktiv forfatter saavel i
den medicinske fagpresse som i dagspressen. Hævdede
allerede saa tidlig som i 1860-aarene tuberkulosens,
lepraens og de akute epidemiske febersygdommes
specificitet og smitsomhed og muligheden af deres
bekjæm-pelse ved isolation og desinfektion og har havt stor
indflydelse ved at berede jordbunden for moderne
syns-maader overfor disse spørsmaal inden den norske
lægestand. Kritisk og polemisk anlagt, som han var, men
egentlig med mere anlæg for teoretiserende ræsonnement
end for eksakte medicinsk-videnskabelige undersøgelser
og forsøg, kom han i sine senere aar til at repræsentere
konservatismen i den medicinske videnskab her hjemme
netop paa et tidspunkt, da synsmaader, som han selv
havde været en virksom banebryder for, saalænge de
endnu stod paa hypotesernes og det spekulative
ræsonnements stadium, begyndte at vinde fast form og
underbygges med konkrete iagttagelser. Forøvrigt deltog L.
ivrig i tidens avisdiskussioner om forskjellige
socialpolitiske og populærvidenskabelige spørsmaal med et
polemisk afvisende standpunkt ligeoverfor moderne idéer.
Lochner, Stephan (d. 1451), t. maler,
Kölnerskolens betydeligste kunstner. Hans hovedverk er det
saakaldte «Dombild», et triptychon i Michaelskapellet i
Kölnerdomen.
Loci communes (lat.), «almindelige sætninger», d. e.
selvfølgelige sandheder, som man ved enhver drøftelse
kan gaa ud fra (i filosofi og teologi); titel paa et verk
af Melanchton.
Locke [låk], John (1632—1704), eng, filosof og læge,
beklædte forskjellige embeder, var en tid ved
gesandtskabet i Berlin, reiste ogsaa et par gange til Frankrige
og én gang til Holland. Hans hovedverk er «An essay
concerning human understanding» (1690). L. er
grundlæggeren af den engelske erfaringsfilosofi. I modsætning
til Leibnitz hævder han, at der ingen medfødte
forestillinger eller begreber findes i bevidstheden. Denne
ruelle—ruffer
I er som en ubeskreven tavle (tabula rasa), paa hvilken
der først indskrives et indhold, efterhaandea som
erfaringen meddeler et saadant. Erfaringen er dels ydre
iagttagelse, nemlig af de indtryk, som tingene gjør paa
vore sanser, dels indre (refleksion), nemlig iagttagelse
af vore egne sjælelige virksomheder. I en bog om
opdragelse («Some thoughts concerning education») er L.
en forgjænger for Rousseau. Ligesom denne
anbefaler han opdragelse ved huslærer; han tilraader
fysisk hærdning og opøvelse i selvbeherskelse, først
gjennem autoritetsmæssige bud, senere gjennem
ræson-neren med barnet. Kundskaber er det mindst vigtige
under opdragelsen, det praktisk nyttige bør især læres,
saaledes ogsaa bogførsel, stenografi og haandverk. At
hukommelsen skulde kunne skjærpes gjennem
udenad-læring, strider mod hans psykologi; derimod giver han
værdifulde vink angaaende forstandens øvelse i sin bog
«Conduct of the understanding», der sammen med hans
essay «Of study» supplerer hans Tanker om opdragelsen ».
Lockhart [lå’kdlj, John Gibson (1794—1854), eng.
forfatter, f. i Skotland, studerede i Glasgow, Oxford og
Edinburgh og blev advokat. 1820 egtede han Walter
Scotts datter og beboede en tid lang et lidet hus paa
Scotts eiendom. Senere flyttede han til London og blev
redaktør af «Quarterly review» efter Gifford. Han har
skrevet nogle romaner, oversat spanske folkeviser og
forfattet en Burns-biografi. Men mest berømt er hans
store «Life of Sir Walter Scott» (1836—38, 7 bd.),
hovedkilden til vor viden om Scott.
Lockhaven [lå’khévdn], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, ved Susquehannas vestlige arm; 7210 indb.
(1900). Trævarefabrik.
Lock-out [lå’kaiit] (eng. og internationalt udtryk, eg.
udestængning, i. Aussperrung) er den af én el. flere
arbeidsgivere som socialt kampmiddel benyttede opsigelse af
arbeiderne, hvorved adgangen til arbeidsstedet formenes
disse. De er stængt ude (eng. locked out). L. er
arbeids-nedlæggelse (s, d.) fra arbeidsgivernes side, ligesom
streik er det fra arbeidernes. Fælles for begge former
er, at den aktive part erklærer sig villig til at lade
arbeidsforholdet blive fortsat under forudsætning af visse
indrømmelser fra den anden parts side. L. er et
tvangs-og magtmiddel i kampen om arbeidsbetingelserne. Der
forekommer offensiv-, defensiv- og sy m pat i-1.
Efterat arbeidsgiverne i de fleste lande i den nyeste tid
har organiseret sig, er 1. blevet hyppigere, men er langtfra
saa almindelig som streiker. Der forekommer tilfælde,
hvor en streik besvares med en 1.; denne gjælder da
gjerne et helt fag eller industri. Ligesom streikerne søges
1. afverget eller stanset ved overenskomst og voldgift,
ofte i former, der paa forhaand er fastsat. En ondartet
form af 1. er boycotting (s. d.).
Lockport /"/a’/cpå//, by i de Forenede stater, New York,
ved Eriekanalen øst for Niagara; 17 552 indb. (1905).
Stenbrud, møller, sagbrug.
Lockroy [lå’kråj], eg. Édouard Étienne Antoine
Simon (1840—), fr. politiker og publicist. Deltog i
Garibaldis tog til Sicilien, derefter E. Renans sekretær
paa reise i Palæstina, under keiserdømmet fire maaneder
i fængsel for oprørsk skrivemaade, feb. 1871 indvalgt i
nationalforsamlingen, hvor han længe tilhørte yderste
ruelle ® f, liden gade, smug;
gang mellem seng og væg.
rueller (?) hyppe (vin),
ruelse — (t) Reue,
Zerknirschung f - @ ruing, repentance,
contrition — (f) contrition f.
ruer ® slaa op, sparke bagud,
se r. sur kaste, styrte sig over;
fare, gaa løs paa.
rueur (?) som slaar op, sparker
bagud.
ruf - (t) (tilsjøs) Hütte f; (paa
vogn) Verdeck n — @ (tilsjøs)
round house, deck-house; (paa vogn)
front head (of a vehicle) – (?)
rouf m, dunette f; (vogn) capote f.
ruf: i en r. — d) in einem
(im) Nu — (e) in a trice, in a
twinkling — (?) dare-dare.
Ruf (Fi m, raab, skrig; kald(else);
rygte, omtale.
rufen (t) raabe, kalde, einem
r. raabe til en. einen r. kalde
paa en.
rufescent (§ rødlig, skjærende
i det røde.
rulf (e) pibestrimmel,
halsstrim-mel; dæmpet hvirvelslag;
brushane; stikken med trumf; ruskle,
hork (slags fisk); kruse; ruske (til);
slaa hvirvelslag paa, med; tage
med trumf.
ruffe — (D kuppeln - (e) bawd,
procure — (?) faire l’entremetteur.
Rüffel ® m, røffel,
irettesættelse.
rüffeln ® røfle, irettesætte,
ruffer - ® Kuppier m — @
pimp, pander, procurer - (g pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
