Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - London ... - Ordbøgerne: R - rüpelhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
London
256
Liser—ruslæder
o. fl. Af storstilede offentlige bygninger fremhæver sig
tlie Tower, bygget af Vilhelm Erobreren saavel for at
sikre sig forbindelsen paa Themsen som for at holde
byborgerne i lydighed; senere statsfængsel, nu dels
arsenal, dels historisk museum, St. James Palace, den
ældste residens, fra Henrik Vil s tid, Buckingham Palace,
den nuværende residens, bygget 1763, senere tiere gange
ombygget. Endvidere Mariborough House, prinsen af
Wales’ byresidens, Kensington Palace o. a.
Parlamentsbygningen (Westminster Palace), bygget 1837—68,
omslutter den 1397—99 byggede Westminster Hall, med en
275 m. lang hovedfaçade langs Themsen og forøvrigt
sammen med Westminster Abbey dannende den
virkningsfulde sydkant for Parliament Square. Langs
Whitehall og den tilstødende Downing Street ligger flere
regjeringsbygninger, bl. a. The Treasury (førsteministerens
embedskontorer, skolekontoret, Privy council’s og the
Board of trade’s lokaler), the Public offices (bl. a.
uden-rigsmininisteriet), the Horse guards (armékommandoen).
I dette strøg ligger saavel det gamle som det nye
Scotland Yard, den tidligere og den nuværende (fra 1891)
hovedpolitistation. En flerhed af offentlige kontorer
indeholdes i det store Somerset House (i Strand); nord
for St. Pauls-katedralen ligger hovedpostkontoret, øst for
dette i King Street Guildhall, raadhuset, bygget 1411
— 31, restaureret efter branden 1666, hvis store hal
anvendes til forskjellige slags møder i byanliggender
(valg o. a.), og hvor den nye lordmayor hver 9 nov. giver
sin store tiltrædelsesfest. Mellem Strand og Fleet Street
(avisgaden med sine berømte restaurationer) ligger i et
strøg hovedsagelig optaget af skrankens mænd de fire
Inns of C3urt, nemlig the Temple (2), Lincolns Inn og
Gray’s Inn, kollegier for retsstudium. The Temple, bygget
i 1185, tilhørte oprindelig Tempelherreordenen. Bygninger
for videnskab og kunst er British museum (s. d.), National
gallery, National portrait gallery (1896), National gallery
of British art (1897), New Burlington House (Piccadilly), i
hvilket Boyal society har sine lokaler, og i dettes nærhed
Londoner-universitetet (bygget ca. 1870), dertil flere
museer (South Kensington o. a.). Af de mange
jernbanestationer er St. Paneras den vakreste, det eneste
monumentale teater er Govent Garden. Af andre bygninger
kan nævnes Albert Hall paa sydsiden af Kensington
Gardens, Krystalpaladset i Sydenham, St. Thomas’ hospital
paa Albert Embankment, bredden af Themsen ligeoverfor
parlamentsbygningen, Bethlehem hospital («Bedlam»),
Savoy og Ge.cil hoteller, klubhusene i Pall Mali. I 1901
var der i byen L. 574 346 huse, i politidistriktet L.
931 476 huse. L. har 17 hovedjernbanestationer inden
sine grænser, af hvilke de største er Gharing Gross,
Gannon Street, King’s Gross stationerne. Flere elektriske
baner saavel over som under jorden (underground, tubes),
750 omnibuslinjer, paa Themsen dampskibe og
motor-baade, tjener ved siden af tusener af automobildroscher
(som synes at fortrænge de typiske hansoms) den vældige
færdsel. Vandforsyningen (500 000 m.^ pr. dag, fra øvre
Themsen og Lea, tilløb til Themsen fra nord gjennem L.,
munder øst for Isle of Dogs) besørges af 8 aktieselskaber,
gasbelysningen af 15 aktieselskaber. Et 4000 km. langt
kloaknet munder i nedre Themsen. — Befolkningen
har særlig tiltaget fra begyndelsen af 19 aarh. Aar 1600
talte L. 150 000 indb., 1801 959 000, 1841 1948000, 1881
3834000, 1891 4232000, 1901 4536000, 1909 4833938.
Tilveksten sker især i forstæderne. Udvandringen
udgjorde i det sidste tiaar af forr. aarh. ca. 18 000 aarlig.
Af hvert 1000 indb. er kun 664 født i L. 1901 135 000
udlændinger. Af befolkningen er omtr. 1600 000
katoliker, 550000 protestanter, 106000 jøder. Hesten tilhører
statskirken eller er dissentere (s. d.). L. er paa grund
af Englands vidtstrakte asylret et internationalt fristed
for alverdens tvilsomme eksistenser, som betragtes med
stigende uvilje af befolkningen. — Omtrent en tredjedel
af befolkningen har sit erhverv i industriel virksomhed.
De vigtigste grene er bryggeri, brænderi, sukkerraffinaderi.
Silkemanufaktur (indført af franske hugenotter) i
Spital-fields og nabostrøget Bethnal Green, garveri, sæbekogeri,
lysestøbning i Southwark, maskinbyggerier i Lambeth,
Millwall og Deptford, stentøi tilvirkes i Lambeth, og
Glerkenwell har som allerede nævnt sit urmageri. —
Handel. L. er jordens største handels- og skibsfartsby,
bank- og børsplads. Ind- og udgaaende tonnage tilsammen
udgjorde i 1908 19 681914 tons, lægges hertil kystfarten,
faaes over 34\2 mill, tons; der ankommer gjennemsnitlig
daglig omkr. 80 skibe, deraf 2—3 norske (1909 700
norske dampskibe, 433 301 tons og 243 seilskibe, 144 473
tons). L. selv eier en flaade paa 2 mill, tons, af
dampskibe 1800—1900. L. har 9 hovedtorve og
markeds-pladse, deriblandt Billingsgate fiskemarked (i Gity
nedenfor L. Bridge), byens ældste marked (1904 tilførtes 113 000
tons fisk landværts, 61 000 tons sjø værts), to kvægmarkeder
(The Metropolitan cattle market tilførtes 1904 600 000
stk. kvæg, Deptfordmarkedet, for udenlandsk kvæg, 240 000
stk. i 1904), kjød-, frugt- og grøntmarkedet (Govent
Garden-markedet med vistnok det største daglige frugt-,
grøntog blomstersalg paa jorden) med vældige forsyninger fra
den hele jord^ særlig Amerika, Australien og Ny Seeland.
Mange strøg og gader samler særlige forretninger:
Paternoster Row boghandelen, St. Paul’s Ghurchyard
manu-fakturbutiker, Lombard Street bankerne, Leadenhall
Street og Fenchurch Street rederne. I sidstnævnte
og-saa Lloyds’ nye palads. I varehandelen er det nu kun
enkelte grene, som L. behersker fuldstændig (ædle og
halvædle metaller, pelsverk); for pengeomsætningen er
imidlertid Englands bank «verdensbarometeret».
Foruden pengebørsen (Royal exchange) er der aktiebørs,
kulbørs, kornbørs, humlebørs, uldbørs. L.s havn strækker
sig i videste forstand fra L. Bridge nedover helt til
Queensborough paa øen Sheppey ved mundingen af
Themsen, strengt taget dog kun til East India dokkerne
nedenfor Isle of Dogs. Øst for Tower begynder dokkerne:
St. Gatherine’s docks, L.-dokkerne, Shadwell og
Lime-house-dokkerne. Paa Isle of Dogs de ældste: West
India-dok. Nedenfor dem Millwall-dok og i Blackwall
East India-dok. Endnu længere ned, altsaa udenfor den
egentlige by, Victoria- og Royal Albert-dok, samt
Tilbury-dokkerne. — Forvaltning. L.s bystyre er ordnet ved
lovene af 1888 og 1899, som oprettede det nye Gounty
of L. med dets Gounty council (grevskabs- eller byraadet)
bestaaende af 118 raadmænd og 19 aldermen, foruden
ordføreren. The Gounty of L. er delt i 28 boroughs
(bydistrikter), hver med sit distriktsstyre. Gity of L.
udgjør tildels en egen styrekreds med visse særrettig-
ruser ® slaa om (vildt); bruge
list.
ruseur ® m, fiiur, ræv.
rush @ siv; styrte, fare, storme,
fyge; strømme, fosse; suse, dure;
fremstyrtning, -stormen, anfald ;
byge, bøi; brus(efi), sus, dur ; sterk
til-, indstrømning; storm paa en
bank.
rush-candle (g siv-, natlys.
rushy © sivbevokset; (gjort af)
siv.
rusk - ® Abfall m — @
rubbish — ® débris, restes m pl.
rusk © kavring,
ruske: r. i ~ ® (bei, an den
Haaren) raufen, (an dem Gewände)
zerren; (r. op) aufziehen, rupfen
- @ pull, shake ; tear (one by the
hair) — (f) secouer ; tirailler ; tirer
(q par les cheveux); (r. op) arracher.
ruske, ruskregne — (t) fein
regnen, stäubern, stöbern, rieseln
- © drizzle, mizzle — (f)
pleuviner, bruiner.
ruskomsnusk - ® Gemengsei
n - © hodge-podge, gallimaufry,
farrago, balderdash, jumble — ®
ratatouille f; salmigondis m.
ruskregn — ® Staubregen m;
Geriesel n — © drizzly weather —
(D temps (m) bruineux.
Rusland - (t) Russland n —
© Russia — ® la Russie f.
rusle — ® trippeln, watscheln
- © jog (on, along) - (î) trotter.
ruslæder — (t) .luchten(leder)
m (n), .Tuften m — © Russia
(leather) - (f) cuir de Russie;
roussi m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
