Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lungeurt ... - Ordbøgerne: S - saks ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
salaire—Salband
331
Lunstadfoss—Lur
332
Herredets høieste fjeld Kolleren nordvest for vandet
Jæringen i Nordmarken er 675 m. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. Af arealet opgives 33.71 km.’^
at være aker og eng, 215.99 km.^ skog, resten er udmark,
snaufjeld, myr og vand; areal ferskvand ialt 15.10 km.’^
Der opgives at være 4095 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der nyopdyrket
2277 maal. Ved Grua jernbanestation er der en del
zinkforekomster, der drives af et aktieselskab under navn af
Hadelands bergverk. I 1908 arbeidedes der med 66 mand
og udbrødes der ca. 3400 m."’ malm. Flere sag- og
mølle-brug, træmassefabrik, træsliberi, farveri, garveri, meieri.
Paa østsiden af dalføret oppe i skogen, øst for Roa, ligger
sommerhjemmet Typografernes rekonvalescenthjem.
Nordbanen gjennemskjærer herredet i nordøstlig retning og
Bergensbanen tager ved Roa station af mod vest.
Antagen formue 1909 3 925 000 kr., indtægt 617 000 kr.
Lunstad- og Lamofoss i Randselven opgives for
tiden (1911) at repræsentere 560 eff. hk., der ved
regulering vil kunne bringes op i 1240.
Lunte tjener til at lede ild til en sprængladning,
anvendtes i ældre tider ogsaa til antændelse af skydevaaben.
L. er spundet af hamp eller bomuld, indsat med en sats
af potaske, salpeter o. 1. eller ifyldt melkrudt, samt isoleret,
tjære-1., guttaperka-1.; den brænder 50—80 cm. i min.
Der haves ogsaa hurtigbrændende 1. eller detonations-1.
Luntelaas, se Haandskydevaaben.
Luossavara, jernmalmfelt i svensk Lappmarken, nær
rigsgrænsen, ved banen Luleå—Narvik, tilhører sammen
med de rige tilstødende felter L.-Kirunavara
aktie-bolag. Tilgangen paa malm er beregnet til 793 mill,
tons, hvoraf dog kun 18 mill, paa selve L. Udførselen
foregaar over Narvik (1909: 1576 480 tons).
Lupe, se Forstørrelsesglas.
Lupin (lupiiuis), erteblomstrede planter, mest
én-aarige eller fleraarige urter. Bladene er hjulformede
og deres akselblade er fastvokset til bladstilken.
Blomsterne, som danner endestillede klaser, har to-læbet
bæger og ertekrone, hvis vinger er sammenvokset i spidsen.
Belgen har tykke, tildels læderagtige klapper og er
indvendig kamret. Af de 100 arter, som siegten indeholder,
hører de fleste hjemme i Nordamerika, nogle i
Middel-havsegnene. Af disse sidste dyrkes den blødhaarede /.
hirsuius, der har vakre blaa eller røde blomster, som
prydplante, hvilket tildels ogsaa er tilfælde med blaa
1. (1. angustifolius). Af siciliansk 1. (1. tennis) spises
frøene. Hvid 1. (1. albua), som har hvide blomster og
hvide frø, dyrkedes i Syd-Europa allerede af romerne og
brugtes af dem til kreaturfoder eller havde endog samme
anvendelse som nu, idet den nemlig blev nedpløiet som
grøngjødsel. Som prydplante dyrkes ogsaa den
vellugtende gule 1. (1. luteus). Størst betydning har dog
den blaa gjødse 1-1. (1. angiistifolium), som paa grund
af sin nøisomhed og sine egenskaber forøvrigt er den
bedste og mest anvendte grøngjødslingsplante her i Norge,
helst paa sandrige jordarter. Ogsaa hø i 1. (1. nutcaensis
og Z. polyphyllus) anbefales medtaget i engfrøblandinger.
Lupulîn, guldgule kjertier, som findes i stor mængde
paa blomsterblade og dækblade i hunblomsterstandene
hos humlen og indeholder æterisk olje og
humlebitter-syre. Brugtes tidligere som lægemiddel.
Lupus, navnet paa en gruppe af tuberkuløse
hudaffek-tioner, hovedsagelig bestaaende af karakteristiske knuder.
Disse viser sig i reglen som knappenaalshovedstore
infil-trater af gullig eller rødlig farve, bygget som tuberkler
og indeholdende et oftest meget ringe antal
tuberkelbaciller. — Sygdommen begynder med, at disse knuder
viser sig paa et eller flere steder i huden, hyppigst i
ansigtet, eller i næsehulen, særlig paa næseskillevæggen
nær ved spidsen. I begyndelsen vokser de meget
langsomt, men efterhaanden kommer der nye knuder i
omkredsen. Knuderne kan enten svinde helt med
efterladelse af et lidet ar, eller de kan bestaa uforandrede i
aar, dækket af skjællende overhud, eller de kan falde
hen og omdannes til saar. Der opstaar da større eller
mindre, overfladiske eller dybe saardanuelser, oftest
dækket af tykke, gullige, brunlige eller sorte skorper.
Saar-dannelsen kan gaa i dybden og destruere de
underliggende væv (muskler, brusk og ben). Ardannelsen efter
saadanne saar er ledsaget af sterk skrumpning,
ølen-laagene" kan vrænges udad, næseborene forsnævres eller
lukkes helt, læbernes form forandres, saa at
mundaab-ningen omdannes til et lidet rundt hul med stive rande
eller udvides ved retraktion af overlæben, saa at munden
ikke kan lukkes. Foruden i ansigtet, hvor 1. navnlig
findes paa og omkring næsen, paa læber og kinder, ører
og øienlaag, kan 1. findes overalt paa huden, ligesom den
ogsaa kan træffes paa slimhinderne. L. begynder næsten
altid i barndommen eller ungdommen og kan vare hele
livet indtil den høie alderdom. Den sees navnlig hos
kvinder, og størsteparten af alle lupøse lider tillige af
en eller anden af tuberkulosens andre former. Meget
hyppig er der tuberkulose i patientens familie eller
nærmeste omgivelser. L. behandles ved etsning med
forskjellige kemiske etsmidler eller kirurgisk ved at skjære
bort det syge væv. Den af Niels R. Finsen (s, d.)
indførte behandling med koncentrerede kemiske lysstraaler
synes for tiden (1911) at være en af de bedste
behand-lingsmaader for det store flertal af tilfældene. Ogsaa
behandlingen med røntgenstraaler giver gode resultater.
Lupus erythematosus er en hudsygdom, som oftest
forekommer hos kvinder i alderen fra 30 til 40 aar.
Den viser sig oftest som udbredte røde, afskallende flader
paa begge kinder med en bro over næsen, men kan
ogsaa angribe andre steder af huden. Sygdommens aarsag
er endnu ikke kjendt med skikkerhed, men ligesom ved
egentlig lupus synes tuberkulosen at spille en rolle.
Lu’pus in fabula (lat.), «ulven i eventyret»,
ordsprogligt udtryk for at betegne: naar man snakker om ulven,
saa kommer den.
Lur (af oldn. luâr) kaldes de store blæsehorn fra den
nordiske broncealder, af form som et langt, konisk rør,
svunget omtrent som oksehorn, bestaar af flere
sammensatte led, har eget mundstykke, og yderst har den gjerne
en bred ornamenteret plade eller krave. L. er fundet i de
nordiske lande og Nord-Tyskland, flest i Danmark; oftest
forekommer 1. parvis, og er da stemt i samme toneart,
antages derfor at have været benyttet parvis. Mange af
de bedste bevarede 1. fra broncealderen kan endnu blæses,
deres musikalske karakter ligner altbasunens. L. blev
allerede i oldtiden brugt i krig. Heimdals Gjallarhorn
benævnes ogsaa lur. Oldtidens metallur finder vi i brug
salaire ® m, løn, salær,
salaison ® f, (ned)salting ; (pl)
saltmad.
salamalec ® m, (dybt) buk.
salamander — ® Salamander
m - @ salamander - ®
salamandre m.
Salamander ® m, salamander,
(studenterspr.) skaal (udbragt under
gnidning af glassene paa bordet).
salamander @ salamander;
ildaand, -æder, -sluger; slags
pungrotte. a S. safe slags ildfast
jernskab.
salamandrine @
salamander-(mæssig)-; ildfast.
salangane ® f, (zool.) salangan.
salant®: lac, marais, puits
(m) S. saltsjø, -dam, -kilde.
Salar, Salär ® n, salær,
betaling, løn.
salarié ®, salaried @ (fast)
lønnet; ® ogs. (m) (løns)arbeider.
salarier ® lønne,
salary (e) løn, gage; aflønne,
give løn, gagere.
salat — (ret) Salat ; (uplukket)
Lattich m — (g) (ret) salad ; (ellers)
lettuce~®salade; (uplukket) laitue f.
salaud ® skidden ; m, gris, svin.
Salbader ® m, kvaksalver;
vrøvlehoved.
Salbaderei ® f, kvaksalveri ;
vrøvl, vas.
salbadern ® vase, vrøvle ;
kvaksalve.
salbaderisch ® forvrøvlet,
snakkesalig.
Salband ® n, klædeliste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
