- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
413-414

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maar ... - Ordbøgerne: S - Satzbau ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

413

Maar—Maasø

414

deler sig nordenfor det finske sjøland i to arme,
Suomen-selkä, som løber sydvestover, og Olonez-fjeldet sydøstover.

Maar (t. udt. mar) er navnet paa runde, kraterformige
fordybninger i vulkanske egne. De er ofte omgivet af
en vold af tuf og bomber og hyppig fyldt med vand.
Laachersjøen, Nemisjøen, Albanersjøen er eksempler paa
saadanne. M. ansees for at være ved vulkanske dampe
udsprængte eksplosionskratere. Se forøvr. V u 1 k a n.

Maarfamilien, familie af rovdyrene, som
fornemmelig karakteriseres ved sin langstrakte, kortbenede
bygning samt ved oftest at have kjertler ved analaabningen.
Disse kjertler afsondrer et ofte ildelugtende sekret.
Sedvanlig har de fem tær paa for- og baglemmer, forsynet
med korte klør. De er dels saalegjængere, dels
taa-gjængere. Tandbygningen udmerker sig ved, at
kindtændernes antal som regel er større end hos kattene og
mindre end hos hundene, men er forøvrigt underkastet
nogen variation. Dette er en naturlig følge af familiens
vide geografiske udbredelse. Der findes nemlig i alle
verdensdele med undtagelse af Australien repræsentanter
for familien. De er alle smaa eller middelsstore rovdyr,
som alle har et fælles drag af rovlyst og blodtørst og
som næsten alle lever af andre hvirveldyr, om end
enkelte slegter kan have specialiseret andre
tilbøielig-heder, saasom den kapske honninggrævling, der ogsaa er
honningspiser. Næsten alle leverer kostbart pelsverk.
Til familien hører en mængde slegter, hvoraf vi kan
merke os grævling, oter, jerv, stinkmaar, ilder,
hermelin eller røskat og sne m us (s. d.) samt de
egentlige maare, maar-slegten. Til denne hører
foruden den sibiriske art zobelen (mustela zibellina), der
er berømt for sin kostbare pels, ogsaa to europæiske og
vestasiatiske arter, nemlig husmaaren (m. foina), der
er sortbrun med hvid strubeflek. Den lever oftest i
nærheden af menneskeboliger og er især farlig for fjærfæ.

Den er
almindelig i
Danmark , men
ikke hos os.
Skogmaaren
(m. martes)
findes i
Europa og
Vest-Asien og er
ogsaa
almindelig hos os.
Den er ca. 70
cm. lang (med
halen), brun
farve, med

pragtfuld kostbar pels. I brystet en rød gul flek. Lever
i skogtrakter i hule trær og urer. Gjør stor skade paa
fugl og harer.

Maartens [mar-], M aar ten (pseud, for Poo rt
en-Schwartz, Joost Marius Willem van der) (1858—),
eng. forfatter, f. i Amsterdam, men opdraget i England.
Hans romaner, der begyndte 1889 med «The sin of Joost
Avelingh», er sjæleskildringer paa baggrund af hollandske
naturbilleder. Blandt hans øvrige romaner maa især
nævnes «God’s fool», en gribende skildring af et
aands-svagt menneske, «An old maid’s love», «My Lady Nobody».

Skogmaaren (mustela martes).

Satzbau—saucer

Maartind, 1324 m. høit vakkert formet fjeld ved
bunden af Malangsfjorden paa grænsen mellem
Maals-elven og Malangen herreder, Tromsø amt.

Maas [mas] (fr. Meuse), elv gjennem Frankrige,
Belgien, Nederlandene, udspringer i Frankrige i den
vestlige del af Monts Faucilles, 409 m. o. h., nær
Langres-plateauet, mellem Marnes og Saones kildestrøg,
gjen-nemstrømmer fransk Lothringen forbi Domremy og Verd un,
gaar ved Bazeilles under jorden paa en 3 km. lang
strækning, forbi Sedan, gjennembryder fra Mézières til
Namur i mange krumninger mellem steile bredder
Ardennerne (ved Givet over den belgiske grænse), følger
bjerglandet indtil Lûttich, hvor den har en nordlig retning
og {53 km.) danner grænsen mod Nederlandene efter at
have gaaet forbi Maastricht. I Nederlandene, hvor den
en længere strækning har holdt parallelt med den tyske
grænse, bøier den omsider mod vest, løber parallelt med
Waal, med hvilken den forener sig ved Gorinchem.
(Nedenfor Dordrecht kaldes Waal Ny-M., ligesom ogsaa
den anden Rhinarm, Lek, antager navnet Gammel-M.)
Imidlertid har M. ogsaa en selvstændig (kanaliseret)
munding syd for Biasbosch i Hollandsdiep, hvorfra flere
sterkt tilsandede mundingsarme (Haringvliet o. a.) fører
ud i Nordsjøen. Længde 925 km., vanddistrikt 33 000 km.^,
vandmængde i Nederlandene 220 m.^ i sekundet. Tilløb
i Frankrige Bar, i Belgien Sambre (ved Namur), Ourthe
(ved Lüttich), i Nederlandene Roer og Dommel. Mange
kanalforbindelser.

Maassluis [mdssløis] (holl., sluse), Nederlandene, by
i provinsen Syd-Holland, ved Lek-Maas-mundingen
(kanaliseret) Het Scheur (eller Nieuwe Waterweg) og ved
jernbanen Schiedam—Vlaardingen—Hoek van Holland; 8 500
indb. Fiskeri. Norsk vicekonsulat.

Maastricht [mâstriJit], Nederlandene, hovedstad i
provinsen Limburg, ved mundingen af Geer og
Syd-Vilhelms-kanalen i Maas og ved jernbanen Aachen—Antwerpen ;
36 500 indb. Glas-, stentøi- og papirfabrikation,
korn-og smørhandel. Stenbrud i det søndenfor liggende
Pietersberg (Maastrichter Kridtbuff). M. er den gamle
romerske by Trajectum (overfart) ad Mosam (Maas), senere
brostad, bispestad, sterk fæstning, har gjentagne gange
skiftet overherre. Berømt fra Nederlandenes
frihedskamp i 16 aarh.

Maasø, herred i Finmarken n.ø. for Hammerfest,
1565.00 km.^ med 2067 indb. (1910); 1.32 pr. km.^
Herredet, der svarer til M. sogn af M. prestegjeld, er Norges
nordligste herred. Det bestaar dels af øer (ca. 396 km.^)
og dels af fastland (ca. 1169 km.^). Blandt øerne merkes
(Rolfsø 94.3 km.^ Hjelmsø 38.3 km.^ Ingø 18.6 km.^
Maasø 13.4 km.^ samt den vestlige del, 116.0 km.^ af
Magerøen). De nøgne fjelde stiger steilt op af havet til
høider paa henimod 300 m. Da en stor del af herredet
endnu ikke er opmaalt, maa arealopgaverne kun
betragtes som tilnærmelsesværdier. Af arealet opgives 4.31
km.^ at være eng, intet skogareal og intet akerareal.
Der opgives at være 10 maal udyrket til dyrkning skikket
jord. Befolkningen bor spredt langs den veirhaarde k^^st
og i tætte grupper ude paa øerne. Norges nordligste
punkt Knivskjæl-(el. Knivskjær-)odden ligger inden
herredet, og Nordkap danner grænsepunkt mod naboherredet
i øst. Fiskeri er den vigtigste næringsvei. Flere fiske-

gilde, traktement; fiskeyngel =
Satzfische pl; indsats.

Satzbau ® m, sætningsbygning.
Satzgefüge ® n, periode.
Satzhase ® m, hunhare.
Satzlehre ® f, syntaks.
Satzteich (Î) m, sættedam.
Satzteil (t) n, sætningsdel.
Satzung ® f, reglement;
dogme; forordning, lov; trossætning.

satzweise ® i hop, sæt;
sætning for sætning.

sau — (t) Schaf n — © sheep
— (f) mouton m.

Sau ® f, so, sugge ; svin ;
blækklat; feil, forseelse, bommert;
(svine)held.

Saubeller ® m, vildsvinehund,
sauber, säuberlich ® ren,
pen, net, fin, sirlig.

säubern ® rense.
Säuberung ® f, rensning,
rengjøring.

Saubohne ® f, hestebønne.
Saubruch ® m, af vildsvin
oprodet sted.

saubuk — ® Widder m — ©
ram — ® bélier m.

Sauce ® f, sauce © & ® f,
saus; ® ogs. overhaling, straf, il

n’est s. que d’appétit hunger
er den bedste kok.

sauce-alone © (bot.)
hjørneklap.

sauceboat © sauseskaal.
saucebox © uforskammet
knegt. Mrs. S. fru Næsvis,
saucée ® f, (uveirs)skur.
saucepan © (liden) pande,
saucer © underkop, skaal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 07:39:15 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free