Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madeira ... - Ordbøgerne: S - savoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Madeira—Madra’s
430
savoir—savour
den henregnes, 500 km. fra nærmeste punkt paa Afrikas
vestkyst, mellem de Kanariske øer og Azorerne, 815 km.^;
150000 indb., 185 pr. km.^ M.-gruppen indbefatter ogsaa
naboøen Porto Santo og de ubeboede klipper Desiertas
og Salvados, kun jagtmarker med forvildede gjeter og
kaniner, og udgjør med dem det portugisiske distrikt
Funchal. Det høieste punkt paa den fra øst—vest
langstrakte M. er Pico Ruivo («rødhornet»), 1846 m., medens
Porto Santo kun naar 500 m. Den helt igjennem
bjergrige M. er opbygget af vulkanske bergarter, og hele øen
er som søndersprunget, gjennemskaaret af dybe kløfter.
Porto Santos nøgne, okkergule klipper bestaar tildels af
sandsten. M.s sydkyst har et 600 m, høit brat
fremspring, Kap Girao. Det indre byder paa storartede
landskaber. M.s klima har gjort øen til et meget søgt
vinterkursted, men det kostbare ophold i den nyeste tid har
formindsket antallet af gjester. Klimaet er oceanisk,
men varmt. Hovedstaden Funchal (s.d.) har 18.6°
aars-middelvarme, koldest er februar med 15.4°, varmest
august med 22.6°. De yderste temperaturer har igjennem
25 aar udgjort 32.7° og 6.5°. Trykkende er de hede
sommernætter, da temperaturen sjelden synker under
24°. Sommeren er regnfattig, aarets nedbør, 683 mm.,
fordeler sig paa 79 dage. De gamle vakre skoge, som
gav øen dens navn, dækker nu kun fjeldet over 700 m.,
øverst mest kun kastanjer og kanariske laurbærtrær.
Tidligere var M. berømt for sin vinavl, som imidlertid
ødelagdes ved plantesygdom (først druesop 1852, saa
fylloxera 1873); da klimaet har vist sig for tørt for anden
kultur (sukkerrør), er man nylig vendt tilbage til
vinavlen. Eksporten heraf er, som handelen i det hele, i
engelske hænder. Skibsfarten er livlig, aarlig anløbes
Funchals forøvrigt daarlige og for sydveststormene
udsatte aabne red af 800 dampskibe, portugisiske, engelske
og tyske dampskibslinjer. Allerede 1351 findes M. paa
portugisiske karter under navnet Isola de Legnamo,
gjenopdagedes som ubeboet og toges i besiddelse af
portugiserne 1410, som nogle aar efter begyndte
kolonisering af øen.
Madeira (d. e. træelven paa grund af dens mange
træstammer), Sydamerika, den største bielv til Amazonas
fra syd, af indianerne kaldt Gayari, den hvide elv,
op-staar af fire betydelige kildeelve, Madre de Dios fra de
peruanske Ander, Beni og Mamoré fra de bolivianske
Ander (i La Paz og Gochabamba) og Guaporé, som fra
Serra dos Parecis i Matto Grosso rinder nordvest paa
grænsen af Bolivia og Brasilien. Efter at have optaget
de to andre elve mødes Beni og Guaporé ved Villa Bella
(149 m. o. h.). Her kommer M. ind i Brasilien, hvor
dens seilbarhed hindres 3—400 km. af 17 stryk og fosser
(Theotonio den største, San Antonio den sidste, 76 m.
o. h.). Denne strækning omgaaes nu ved jernbane paa
nordsiden. Nu kommer M. ned paa Selvas’ lavslette,
rinder nordøst og er seilbar (5 m. dybgaaende) til sit
sammenløb med Amazonas lidt nedenfor Manaos. M. er
her (24 m. o. h.) 2V2 km. bred og fører en vandmasse
af 4200 m.^ (lavvande) til 39 000 m.’^ (flom). Det er
mest indianere (caripuna, pamana, catahuichi, araras)
og kautschuksamlere, som bor ved dens bredder.
Madeiravine er bouketrige, søde eller tørre,
gylden-farvede vine med ca. 14.5 pet. alkohol og ca. 5.2 pet.
ekstrakt fra øen Madeira. Den bedres ofte ved flere
maaneders varm lagring. Ogsaa fra de andre Kanariske øer
kommer vine under navn af m, ; disse er ikke saa fine.
Madeleine [madlæn], La, by i Frankrige, depart.
Nord, maa betragtes som forstad til Lille; 12 359 indb.
(1901). M. har kemisk, tekstil- og mølleindustri.
Maderänerdalen, Schweiz, høitliggende alpedal i Uri,
fra Amsteg i Reussdalen 12 km. opover til Todijøklerne.
Made’rna, Carlo (1556—1629 el. 39), ital. arkitekt,
elev af sin onkel D. Fontana (s. d.). Har ombygget
Peterskirken i Rom, saa dens grundplan forandredes fra et
græsk til et latinsk kors, hvad der har skjæmmet den ydre
helhedsvirkning; derimod er forhallens indre af megen
virkning. M. har endvidere bygget en række kirker og
paladser i Rom, saaledes sammen med Bernini Pal.
Barbarini. — Stefano M. (1571 el. 76—1636), itaL
billedhugger, sandsynligvis af samme lombardiske familie
som ovenn. Hans hovedverk er den liggende statue «S.
Cecilia som lig» i kirken S. Cecilia i Trastevere (Rom).
Madie (madia sativa), enaarig, gulblomstret plante af
de kurvblomstredes familie, hjemmehørende i Sydamerika,
dyrket ogsaa i Europa (Tyskland, Ungarn og Frankrige),
hvor den benyttes til fremstilling af olje, m.-olje. Denne
spises tildels, men anvendes dog mest til sæbe.
Madison [mædisdn], James (1751—1836), noramer.
præsident; f. i Virginia, 1772 advokat, 1780—83 medlem
af Unionskongressen og 1787 af den konstituerende
forsamling, hvor han fik megen indflydelse paa
unions-forfatningen. 1789—96 i repræsentanternes hus, var der
leder af republikanerne og modstander af Alex. Hamiltons’
(s. d.) enhedsbestræbelser; grundlagde derved sydstaternes
senere lære om enkeltstaternes suverænitet. 1801—09
udenrigsminister og 1809—17 unionens præsident.
Gjen-nemførte med energi krigen mod England 1812—14 for
at beskytte handelen mod de engelske overgreb. [Litt.;
S. H. Gay, «J. M.» (1884).]
Madison [mædisdn], by i de Forenede stater,
hovedstaden i Wisconsin; 25 000 indb. (1906). En meget
vakker by med deilige parker, kapitol, store biblioteker,
deriblandt det historiske selskabs paa 250 000 bind, et
af de mest berømte i Amerika. Sæde for statsuniversitetet.
Madjord, se Humusjord.
Mado^nna (ital., <min herskerindo), betegnelse for
jomfru Maria (den hellige jomfru), særlig naar hun
fremstilles med barnet (se Maria, Jesu moder).
Madou, Jean Baptiste (1796—1877), helg. maler og
litograf, bedst kjendt for litografier af «Scener fra flamske
og hollandske maleres liv> (1840), af de høiere stænders
liv til forskjellige tider, af gamle kostumer etc.
Madoz, Pasquale (1806—70), sp. statsmand; 1836
medlem af cortes, ivrig frisindet, modstander af
Espar-tero. 1854 efter revolutionen guvernør i Barcelona og
som progressisternes fører formand i cortes. 1855
finansminister, iverksatte salg af kirke- og statsgodser. Efter
revolution juli 1856 mod O’Donnell en tid landflygtig.
Sep. 1868 efter Isabellas forjagelse civilguvernør i Madrid,
støttede Prim overfor Serrana.
Madrats, by i det sydøstlige Indien, ved den Bengalske
bugt (Koromandelkysten), landets tredje største by;
509 346 indb. (1901), deraf 410 000 hinduer, 57 000
muhammedanere og 41 000 kristne. Byen deles af den lille
void of (all foundation); (de s.de)
the missing men, people — (?) (ikke
have, mangle) ne pas avoir; être
sans (qc), manquer de; être dénué
(privé) de; (ikke kunne se, finde)
ne pas voir, ne pas retrouver;
(længes efter) regretter; (jeg s.r
noget) qc me manque.
savoir (f) vide, kjende til ; faa
vide ; erfare ; kunne ; forstaa sig paa;
m, viden, lærdom, kundskaber, se
S. vides ; vide sig (f. eks. skyldig);
blive kjendt, komme ud, rygtes.
savoir-faire (î) m, (praktisk)
dygtighed.
savoir-vivre ®m, levemaade,
belevenhed.
savoisien ® savoiisk.
savon ® m, sæbe, saape ;
(sæbe)-vask; (fig.) næse, røffel, skrabe.
savonnage (f) m, indsæbning;
sæbevask.
savonner ® sæbe ind;
(sæbe)-vaske. S. (la tête à) q læse en
teksten, skjelde ud. se s. sæbe
sig ind; kunne taale (sæbe)vask.
savonnerie (Î) f, sæbesyderi.
savonnette (?) f, (stykke)
bar-bersæbe ; barberkost ; sæbedaase,
-kapsel, montre (f) à s.
dobbeltkapslet ur.
savonneux (^ sæbeagtig, sæbe-,
savonnier ® m, sæbesyder;
sæbetræ.
savory (e) pølse-, bønneurt,
saturei.
savour (e) smag; duft, lugt;
(skotsk) salvelse; have smag, lugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
