Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mohr ... - Ordbøgerne: S - sickener ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
Mohr—Moland
822
fæste det høit anseede gamle firma, som i hans tid blev i
landets største kornimportør, navnlig ved dygtig udnyt- !
telse af kornmarkederne i Sortehavslandene. Siden 1887 |
har M. været tysk konsul og er som saadan oftere kommet
i berøring med den tyske keiser, saavel under dennes
reiser i Norge som paa besøg i Berlin, bl. a. i 1905. [Litt :
A. M. Wiesener, cSlegten M. fra Bevern» (Bergen 1909).]
Mohr, Eduard (1828—76), tysk afrikareisende. Efter
flere mindre reiser i Amerika, Asien og Afrika foretog
M. 1868—70 en større reise gjennem portugisisk
Sydøst-Afrika til Sambesi. Den fik særlig betydning paa grund
af M s talrige astronomiske stedsbestemmelser, som først
gav det sikre grundlag for dette strøgs geografi. Døde i
Angola netop som han skulde tiltræde en ny reise
gjennem Syd-Afrika. Skrev bl. a. «Nach den Victoriafällen
des Zambesi» (Leipzig 1875, 2 bd.).
Mohrenheim, Arthur Pavlovitsj, baron (1824—
1906), rus. diplomat, 1867 gesandt i Kjøbenhavn, 1882 i
London, 1884—99 i Paris, virkede for den
fransk-russiske alliance 1897,
Mohrenkop, d. betegnelse paa en sortskimlet
(«blaa-skimlet») hest med sort hode, hale, man, pandelugg og ben.
Mohs, Friedrich (1773—1839), t. mineralog. Var
professor i Graz, Freiberg og Wien og udfoldede en
betydelig virksomhed som lærer og videnskabsmand. Af
hans skrifter er følgende mest kjendt: «Grundriss der
Mineralogie» (1824) og «Lei-chtfassliche Anfangsgründe der
Naturgeschichte des Mineralreiches» (1832—38).
Mohur el. guldrupie, guldmynt i britisk Ostindien,
indtil 1853 = 15 sølvrupier à kr. 1.72 = omkr. kr. 25.70;
nu handelsmynt = kr. 26.55.
Moiré [moaré]^ en appretur for tøier særlig silke, hvor
der ved presning mellem graverede valser frembringes
buede eller uregelmæssig løbende parallele linjeformede
forhøininger og fordybninger over hele tøifladen, saa
denne faar en glans, som skifter med retningen af linjerne.
M.-presningen taaler ikke vand og forsvinder helt ved
vask. Samme appretur ved uldtøier kaldes ogsaa m or in.
Moirer, efter græske forestillinger, som findes allerede
i de homeriske digte, personliggjørelser af den
uafvendelige skjæbne. De er kvinder; Hesiod kalder dem Klotho,
Lachesis og Atropos. Særlig bestemmer de fødsel og død
og antages ikke sjelden at være dødsdæmoner. M. sees
paa den berømte Françoisvase, men afbildes ellers sjelden.
Moissac [mwasdk], Frankrige. by i depart.
Tarn-et-Garonne, ved Tarn kort ovenfor dens iløb i Garonne og
ved jernbanen Bordeaux—Toulouse; 8000 indb.
Abbedikirken St. Pierre fra 12 aarh. Møller, vinhandel.
Moissan [mwasâ’], Henri Ferdinand Frédéric
(1852—1907), berømt fr. kemiker, professor i uorganisk
kemi ved universitetet i Paris. M. var fremfor alt en
glimrende eksperimentator. Saaledes fremstillede han
(1886) elementet fluor (s. d.), hvad indtil da forgjæves
var forsøgt, og 1893 kunstige diamanter, rigtignok af
ringe størrelse. M. indførte i laboratoriet den elektriske
ovn og undersøgte ved den indgaaende de høie
temperaturers reaktioner. Saaledes fremstillede han i denne
kalciumkarbid, og lagde derved grunden til en stor
industri. Videre fremstillede og undersøgte han en
række karbider, silicider, borider og nitrider. Han
fremstillede ogsaa rent bor, uran, wolfram, molybdæn.
sickener- sidde
torium og andre metaller. M. skyldes derhos værdifulde
undersøgelser over metalhydriderne. Han har udgivet
en stor lærebog i uorganisk kemi, «Traité de chimie
minérale». M. blev i 1906 tildelt Nobelprisen i kemi.
Moi vre [mwävr], Abraham de (1667—1754), fr.
matematiker, emigrerede efter ophævelsen af det Nautiske
edikt til London, hvor han ernærede sig som
matematiklærer. Han blev medlem af Royal society of science. Hans
betydeligste arbeider vedrører sandsynlighedsregningen.
En bekjendt formel i trigonometrien bærer hans navn.
Moja er slamstrømme, som under udbrud styrter ned
ad siderne paa nogle sydamerikanske vulkaner.
Moji, by i Japan, paa nordspidsen af Kiusjiu, ret
overfor Sjimonoseki, 55 682 indb. (1908). En af de
vigtigste handelsbyer i Japan, med vældig udførsel af kul
samt bomuldsvarer og cement. I 1908 blev M. anløbet
af 2343 skibe paa 4 401 000 tons, d. e. mere end nogen
anden japansk havn undtagen Kobe.
Mokka, by i Arabien, ved Rødehavet lidt nord for
Bab-el Mandebstrædet, 4—5000 indb., før betydelig, nu
gaaet sterkt tilbage, fordi udførselen af m.-katîen er
overgaaet til andre havne.
Mokka, se Kaffebønner.
Mokkasin, betegnelse for den bløde lædersko, som
alm. blev baaret af de nordamerikanske indianere; kun
mod syd og ved en del af Stillehavskysten blev baaret
sandaler. Hos de vestlige stammer var saale og
overlæder i ét stykke, medens de to dele østpaa var
sammensyet. Selve ordet er fra en algonkindialekt gaaet over
i den alm. sprogbrug.
Mokkasslnslange (ancistrodon conioitrix), en
meterlang slange, tilhørende crotaliderne og nær besiegtet med
klapperslangerne, men mangler rangle paa halen. Gulrød
med brunlige belter eller flekker. Er meget frygtet, da
den er bidsk og snar og dens bid ofte medfører døden
for mennesker.
Mokkasten kaldes en egen slags kalcedon med
mørkfarvede dendriter.
Mo^ksja, Rusland, høire tilløb til Oka gjennem guv.
Pensa, 600 km. lang. Største bielv Zna.
Moksjansk (Moksjany), Rusland, by i guvernementet
Pensa, øverst ved Moksja, 10 000 indb.
Mokumé betegner en art japansk metalmosaik. De
færdige, næsten altid ganske smaa gjenstande viser de
forskjellige metaller, guld, sølv, kobber, jern o. s. v., hver
for sig i streger, punkter eller flekker. Europæiske
efterligninger er fremstillet af Christofle i Paris.
Mola, Pierfrancesco (1612—68), ital. maler, hvis
virksomhed falder i Bologna og Rom, som var
beskjæf-tiget for paverne Innocens X og Alexander Vil, og hvis
arbeider særlig har religiøse og mytologiske motiver.
Nævnes kan «Den hellige Bruno» (Doriapaladset, Rom),
«Hero og Leander» (Dresden) o. s. v. M. har ogsaa raderet.
Mola di Bari, Italien, by i prov. B jH, ved
Adriaterhavet og jernbanen Bari—Brindisi, 14 000 indb. Kirke
fra normannertiden. Oljeudvinding, garveri.
Mola di Gaëta, se Formia.
Moland, se Vestre M. og Østre M.
Moland, gammelt herresæde i Bohusian (nu
Mor-landa säteri), ligger i sognet af samme navn paa den
store 0 Oroust; gaarden tilhørte i 15 aarh. familien
sickener © noget som en faar
ondt af; noget væmmeligt noget;
vel meget (af det gode),
sickern (t) sive.
sickish @ lidt syg; vamlende,
kvalmende.
sickle © sigd.
sickleman © skurmand.
sicklemen skurfolk.
sickliness ©sygelighed;
usundhed.
sick-list © sygeliste.
sickly © sygelig; usund; mat,
svag, bleg.
sickness © sygdom; kvalme,
side ® m, sekel (mynt),
sid — (D lang, weit; niedrig,
tiefliegend - © long (and loose);
(sidlændt) low-lying, swampy ~
® long (et large), ample; (jord)
mouilleux.
sidde sb — (t) Länge; Weite,
Niedrigkeit f - © length — (f)
longueur, ampleur f.
sidde vb — ® sitzen; (s. fast)
stecken; (s. godt i det) ein ge
machter Mann, wohlhabend sein;
(s. slemt i det) schlecht (übel) daran
sein; (s. inde med) etwas vorrätig
haben, im Besitze von etw. sein;
(s lunt inden døre) warm und
weich sitzen; (s. igjen) in einer
Klasse zwei Jahre bleiben; (efter
skoletid) wieder nach sitzen ; (s.
over, paa bal) sitzen bleiben ; (lade
noget s. paa sig) eine Beleidigung
einstecken, etw. ruhig hinnehmen,
etw. nicht widerlegen - © sit,
be seated, (om klæder) fit ; (s. fast)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
