- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
919-920

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munch ... - Ordbøgerne: S - skaate ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men blev forkjølet paa veien og døde efter ankomsten
til Rom 25 mai af hjerneslag; han havde da netop ført
sit hovedverk frem til Kalmarunionens istandbringelse
1397. M. ligger begravet paa den protestantiske
kirkegaard i Rom. Paa hans grav reistes senere et
mindesmerke, som afsløredes 12 juni 1865 med en tale af
Henrik Ibsen. M. var lige udmerket som sprogforsker
og historiker, begavet med en fænomenal hukommelse,
en skarpsindig kombinationsevne og en overordentlig
arbeidskraft, som han udnyttede til det yderste. Ved
sit rige livsverk er han fremfor nogen den geniale
grundlægger af den nyere norske historieforskning. [Litt.:
«Norsk forfatterleksikon»; Chr. Brinchmann, «P. A. M.»
(Kra. 1910).]

Munch, Peter Rochegune (1870—), d. politiker
og historiker, cand. mag. 1895, dr. phil. 1900. Har
udgivet talrige historiske arbeider af populær og
pædagogisknatur og redigerede 1902—09 «Det ny aarhundrede».
1909 og 1910 valgtes han til folketinget og var okt. 1909
—juli 1910 indenrigsminister i ministeriet Zahle.

Munck, Adolf Fredrik (1749—1831), sv. hofmand,
kom 1765 i hoffets tjeneste og blev 1789 efter en
glimrende karriere overstatholder. Rygterne om hans
forhold til dronningen, der tilmed udpegede ham som
Gustaf IV Adolfs rette fader, savner ethvert fast
holdepunkt. Meget mere bidrog han til at forsone Gustaf III
med dronningen 1775. Grebet i falsk maatte M. 1792
frasige sig embeder og værdigheder og forlade landet.

Munck af Fulkila, Ebba Henriette, se
Bernadotte, Oscar G. A.

Mund (oldn. mundr), pris eller betaling, hvorfor
brudgommen hos de gamle nordboer havde at kjøbe bruden.

Mund, se Menneskets anatomi.

Mundal (el. Fjærland), annekssogn til Balestrand i
Sogn, omfatter partiet omkr. den trange og vilde
Fjærlands-fjord. Navnet kommer af et lidet dalføre Mundalen,
der fra Fjærlandsfjordens nordbred, nær bunden, skjærer
mod vestnordvest opover mod Jostefonn. Ved
mundingen af dalen ligger gaarden M. med annekskirke og
hotel af samme navn. Herfra kjørevei til Bojum- og
Supphellebræen (s. d.).

Mundharmonika, se Harmonika.

Mundharpe, et lidet musikinstrument bestaaende af
en staalfjær indsat i en jernbue. Føres under spillet op
til munden, hvor fjæren sættes i vibrerende bevægelse
med fingeren eller tungen.

Mundheld, en gjængs talemaade, som ikke har den
fuldstændige menings (ordsprogets) form.

Mundklemme (trismus), en krampagtig
sammentrækning af tyggemusklerne, hvorved tandrækkerne
tvinges saa sterkt sammen, at munden ikke kan aabnes.
Sees ved visse sygdomme i og om mundhulen
(visdomstændernes frembrud) og er et fremtrædende symptom
ved stivkrampe.

Mundlag, en af Johan Storm indført betegnelse for
sprogets artikulationsbasis (se Artikulation 2).

Mund- og klovsyge (aphthæ epizooticæ),
infektionssygdom, der forekommer hos samtlige klovbærende
husdyr, men hyppigst angriber kvæget og svinet. Den ytrer
sig ved, at der i munden, særlig paa læbernes indside
og paa tungen, i huden mellem kloverne og hos kvæget
tillige ofte paa patterne fremkommer store vædskefyldte
blærer, som brister og efterlader røde, overfladiske saar.
Dødeligheden er kun ringe, O—2 pct. Alligevel er det en
meget frygtet sygdom, da den paa grund af sin
overordentlig store smitsomhed let breder sig ikke alene
indenfor de enkelte besætninger, men fra besætning til
besætning i de smittede egne og foraarsager store
økonomiske tab. Lidelsen henregnes til husdyrlovens ondartet
smitsomme sygdomme. Smittestoffet er endnu ukjendt,
Löffler (s. d.) har udarbeidet en serumsmetode til sygens
bekjæmpelse. M. og k. har ikke optraadt her i landet.

Mundstykke kaldes den del af et blæseinstrument,
som sættes for munden eller mellem læberne, paa
metalinstrumenter en liden skaal, paa klarinetten et neb, paa
oboen og fagotten et rør.

Mundsyge (stomatitis pustulosa contagiosa), smitsom
mundlidelse hos hesten. Ytrer sig ved dannelsen af
materiefyldte smaablærer (pustler) paa mundslimhinden
og paa huden omkring mund og næse. M., der intet har
at gjøre med kvægets mund- og klovsyge, er godartet og
forløber som oftest paa 8—10 dage. Henregnes til
husdyrlovens mildere smitsomme sygdomme.

Mundt, Theodor (1808—61), t. forfatter, en af «det
unge Tysklands» førere. Hans roman «Madonna» (1835)
er af betydning for kjendskabet til tidens tænke- og
føle-maade, men er litterært seet et forfeilet arbeide. Af
hans øvrige skrifter har alene et enkelt, biografien af
den ulykkelige Charlotte Stieglitz, overlevet ham. — Hans
hustru Klara, f. Müller (1814—73), skrev under
pseudonymet Luise Mühlbach et utal historiske romaner (over
200 bd.) uden litterært værd, men i sin tid meget læst.

Mundtlighed i rettergangen omfatter dels alene selve
proceduren, medens beviserne er at søge i dokumenter
og skriftlig optegnede vidneudsagn. Dette er i stor
udstrækning tilfældet med rettergangen i høiesteret, hvor
dog ogsaa proceduren i mange sager er skriftlig. Dels
er m. forenet med umiddelbarhed i bevisførselen,
saa-ledes at den dømmende ret selv i størst mulig
udstrækning hører vidnerne. Denne form ligger til grund for
vor rettergang (udenfor høiesteret) i straffesager. Ved
de underordnede retter i civile sager gjælder hos os endnu
som regel, baade at beviset foreligger skriftlig og at
proceduren er skriftlig, men en omordning gaaende i
retning af m. og umiddelbarhed kan formodentlig ventes
i en nær fremtid.

Mundur (af fr. montur), mundering, uniform.

Mundus vult decipi, ergo decipiâtur, lat.
mundheld, «verden vil bedrages, lad den saa blive bedraget».

Mungo, d. s. s. mongus, se Desmerdyr.

Mungobønner er frøene af en i troperne almindelig
dyrket bønneart, phaseolus mungo. Frøene, som er
meget smaa, kun 1/3 saa store som almindelige erter,
er en meget yndet spise.

Municipal (fr. og eng.), kommunal, især hvad der
gjælder selvstyrende bykommuner.

Municipium, selvstyrende bykommune i Italien ; efter
forbundsfællekrigen (90—88 f. Kr.) fik deres indb. romersk
stemmeret. M. styredes af decuriones (se Decuria).
I keisertiden blev der ogsaa mange m. i provinsen.

Munificens (lat.), gavmildhed.

Munin, se Hugin.

skabning — (t) Schöpfung f;
Geschöpf n ; Gestalt f; (ein) Gebild
n (der Einbildungskraft) - @
creature ; (det at skabe ; frembringelse)
creation; (dannelse) shape, form,
make — © création ; (væsen)
créature f.

skade — ® Schade(n), Nachteil
m; (es ist) schade; (komme i s.
for) das Unglück haben - @ hurt,
injury, damage, harm, prejudice,
detriment, disadvantage; (komme
i s. for) have the ilMuckto; (it is
a great) pity; (af s. bliver man
klog) bought wit is best, once bitten
twice fly — (g) dommage ; (den
anrettede) dégâts pl, ravage m;
(forringelse) détérioration f; (legems )
mal m, lésion, blessure, plaie;

(skibs) avarie f; (brand-, hagl-,
sjø ) sinistre m ; (tage s. paa)
perdre (son âme); (til s. for) au
détriment (préjudice) de, aux
dépens de ; (komme i s. for) avoir le
malheur de; (af s. . . kiog)
dommage rend sage.

skade vb - ® schaden (med
dativ) — (ê) hurt, injure, damage,
harm, impair, prejudice; (det s.r

ikke) it does no tiarra, ttiere is no
harm in it — (f) (intr.) nuire, être
nuisible; (trans.) nuire à; porter
préjudice (faire tort) à ; (det s.r ikke)
il n’y a pas de mal.

skadedyr — (t) schädliches
Tier n - (e} noxious animal - (f)
animal (m) nuisible.

skadefro — ® schadenfroh —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:08:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/5/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free