Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønjekit ... - Ordbøgerne: S - skjønne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989
Mønjekit-Mork
990
skjønne—skjørne
afgiver V4 af sit surstof og bliver til blyoksyd
(sølverglød). M. anvendes som raastof i glasfabrikationen
(blyglas, krystalglas), til glasur, til oljefarve, til kit o. a.
Mønjekit, se Kit.
Mönnichhofen, Johan von, nederlandsk officer,
stod som oberst i svensk tjeneste under Kalmarkrigen
1611—13. Deltog i kampene ved Kalmar 1611, var
derefter om vinteren paa hverving i sit hjemland. For at
undgaa den dansk-norske flaade seilede han helt op til
Trondhjemsfjorden med sine nyhvervede 800—1000 mand,
gik i juli 1612 iland i Stjørdalen og drog gjennem
Meråker, hvor de sammenkaldte bønder var for svage
til at angribe ham, saa han uantastet kom over til Sverige.
Mønsaas, se Møne.
Mønster er et forbillede for en gjenstands ydre form
eller udstyr. M. kan enten være fladt eller plastisk
(model). Flade-m., som angiver den periodiske
gjentagelse af bindingsmaaden ved ’vævede, strikkede eller
kniplede stoffe eller for tapeter o. 1., kan, naar de er m.
for symmetriske figurer, indskrænkes til en halvdel eller
en fjerdedel, da m. ved at vendes kan bringes til at
modsvare de øvrige dele.
Mønsterbeskyttelse (mønstervern). Ved lov af
2 juli 1910 er bestemt, at som mønstre vernes nye
forbilleder for industrielle gjenstandes ydre form eller
udstyr. Loven omfatter altsaa ikke bare kunstneriske
mønstre anvendt i industrien eller mønstre indenfor en
bestemt industrigren (som f. eks. i Sverige alene
metalindustrien), men alle industrielle gjenstande, hvad deres
ydre form angaar. M. kan ikke træde istedetfor patent
(s. d.), saaledes som tildels er tilfælde med tysk m. (D.G.M.,
Deutscher Gebrauch-Muster). For at opnaa m. maa krav
om dets registrering indgives til patentstyret (s. d.). For
registrering betales følgende afgift: For hvert treaarige
tidsrum betales efterhvert 3—4—6—8 og 10 kr. Vernets
længste varighed er 15 aar. Et mønster regnes ikke for
nyt, hvis det før kravets indgivelse er blevet alment
tilgjængeligt, eller hvis det er saa ligt et andet alment
tilgjængeligt forbillede, at det trods forskjel i enkeltheder
i forhold til dette ikke fremtræder som en selvstændig
frembringelse. Retten til vern tilkommer den, som har
frembragt mønsteret, eller den, til hvem hans ret er
overgaaet. Mønsterets registrering medfører den virkning,
at ingen uden samtykke af den, som indehaver
mønsterretten, i nærings eller driftsøiemed maa bruge mønsteret
som forbillede ved tilvirkning af industrielle gjenstande
eller indføre eller falholde saaledes eftergjorte gjenstande.
Ved dom kan et registreret mønster frakjendes dets
indehaver eller registreringen kjendes ugyldig. Negter
patentstyret (første afdeling) at registrere et mønster,
kan beslutningen forlanges undergivet fornyet afgjørelse
af styret (anden afdeling).
Mønstring, en høiere chefs inspektion af en
militærafdeling ved afslutningen af rekrutskole og
regiments-samling for at kontrollere uddannelsens resultat.
Op-merksomheden fæstes ved, for befalets vedkommende,
dets optræden foran trop, dets taktiske skjøn samt
raskhed og beslutsomhed ved løsning af feltmæssige
opgaver, og for troppens vedkommende, om hver mand
er rationelt instrueret, saa han er en duelig feltsoldat.
Mandskabs m. er de udskrevne soldaters fremmøde
udenfor vaabenøvelserne efter særskilt m.s-ordre paa
bestemt sted til kontrol af distriktstjenesten. Medens
saa-dan m. før afholdtes regelmæssig, sker det nu kun rent
undtagelsesvis, idet kontrollen istedet foregaar ved
indsendelse af m.s-kort. I n t e n d an t u r-m. og
vaaben-teknik-m. er besigtigelse af afdelingernes materiel og
vaaben ved høiere fagmyndigheder (intendant,
felttøi-mester). — I vort navigationsvæsen er m. fremstilling af
mandskabet for m.s-væsenet i anledning af mandskabets
tiltrædelse eller fratrædelse. Paa-m., fremstilling af
mandskabet til kontrol af forhyringsdokumenterne og
udfærdigelse af bemandingsliste. Af-m., fremstilling af
mandskabet til kontrol af dokumenterne og afregningen. Indtil
1911 har m.s-væsenet og det militære indrulleringsvæsen
været samlet i ét kontor. Reglerne for m.s-lister findes
i lov om skibsmandskabers m. af 29 juni 1888, smig.
norsk konsulatinstruktion § 76.
Mønstringsliste el. bemandingsliste er en af en
fartøifører opstillet, til vedkommende indrulleringsbetjent
eller i udlandet til norsk konsul indleveret og af denne
kontrolleret og bekræftet fortegnelse over alle med
far-tøiet farende personer, der er i skibets tjeneste.
Mørch, Carl Johan (1850—1909), n. sjøofficer.
Sekondløitnant i marinen 1870, assistent ved marinens
skibsverft 1878, kaptein 1894, teknisk sagkyndig og
kontrollør ved bygningen af de fire norske panserskibe 1896
—1901 ved Armstrongs verft i London og ellers sterkt
benyttet som konsulent ved marinetekniske spørsmaal
og en aarrække medlem af marinens
reguleringskom-mission. Kommandørkaptein 1898, afdelingschef i
admiralstaben 1905. Fra 1906 var han direktør for det Norske
Veritas.
Mørch, Ole Clausen (1774—1829), eidsvoldsmand,
kjøbmand i Kristiansand, hvor han ogsaa var medlem af
direktionen for Norges banks afdeling fra dens oprettelse
1816. Medlem af rigsforsamlingen 1814, hvor han sad
i finanskomitéen og deltog i deputationen til kongen
17 mai.
Mørch, Otto Andreas Lov^son (1828—78), d.
kon-kyliolog, assistent ved zoologisk museum. Nød et
velfortjent ry som artskjender og har udgivet talrige
afhandlinger om bløddyrenes systematik og udbredelse.
Møre, se Nord m ør, Søndmør.
Mører, se Moirer,
Mörike, Eduard (1804—75), t.digter; var prest 1826—
43, men opgav sin geistlige stilling paa grund af
sygelighed og virkede senere (1851—66) som tysklærer ved en
pigeskole i Stuttgart. M., som er den sidste og betydeligste
i den schwabiske digterkreds, har skrevet fortællinger:
«Maler Holten» (2 bd., 1832), «Der Bauer und sein Sohn»
(1838) og «Mozart auf der Reise nach Prag» (1856), en
operatekst «Die Regenbrüder» (1839) og en episk digtning,
«Idylle vom Bodensee» (1845), men har især vundet et
navn som lyriker: «Gedichte» (1838). Hans viser hører
ved sin enkle og rene form og sin varme menneskelighed
til det værdifuldeste i nyere tysk verskunst, og de har,
støttet af Hugo Wolfs melodier, vundet stor folkeyndest.
M.s breve indeholder interessante bidrag til hans egen og
de ham nærstaaende forfatteres karakteristik.
Mork, Jakob Henrik Henriksson (1714—63),
SV. forfatter, blev, skjønt han aldrig fik embedseksamen,
skjønne — ® urteilen,
unterscheiden, einsehen — (e) perceive,
discern; see — (?) juger, discerner;
(indse) voir, comprendre.
skjønsforretning se skjøn
(jur.).
skjøn skrift - (D Schönschrift
f - © fine handwriting — (f)
calligraphie f.
skjønsmand — (D Beschauer,
Taxierer, Scliaumann m — @
surveyor, estimator — ® expert m.
skjønsom — ® verständig,
vernünftig — (e) judicious, discreet,
discriminating, sensible - ®
judicieux.
skjønsomhed - ®
Verständigkeit f, Verstand m - ©
discretion, discernment, judiciousness —
(f) sagesse f, bon sens m.
skjønt — (î) obgleich, -schon,
-wohl - (e) (al)though - ® bien que.
skjør — (£; zerbrechlich, spröde,
(is) morsch, (tøi) mürbe - (g brittle,
fragile, frangible — (|) cassant;
(glas o. 1.) fragile; (hud) sec et dur.
skjørbug - ©Scharbock,
Skorbut m — (e) scurvy — ® scorbut m.
skjørhed - ® Sprödig-,
Zerbrechlichkeit; Schwachheit f - (g
brittleness, fra(n)gibility - ®
fragilité; sécheresse f.
skjørlevner — ® Hurer, der
Unkeusche (Liederliche) m — (e)
fornicater — (f) fornicateur m.
skjørlevnet - (t) Unkeuschheit,
Ausschweifung, Hurerei,
Liederlichkeit f — © lewd (profligate) life
— d) fornication f.
skjørne - ® mürbe (spröde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
