Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - New York ... - Ordbøgerne: S - smeldfed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1109
New York
1110
sjøer og Lorenselven, har en bølgeformig overflade, som
er dækket med et tykt lag af frugtbar jord. Klimaet
udmerker sig ved høi sommervarme og streng
vinterkulde; ude ved kysten er der ofte taage. I den nordre
og østre del er der endnu store skoge med mange vilde
dyr (bjørn, ulv, elg etc.). Jordbruget vigtigt, men spiller
alligevel en underordnet rolle sammenlignet med industri
og handel. Foruden korn dyrkes meget frugt, æbler,
kirsebær, druer. Husdyrholdet er meget stort, i 1910
omkr. 700 000 heste, 1 700 000 hornkvæg, 1 200 000 sauer,
660 000 svin ; produktionen af smør, ost og uld er meget
stor. De vigtigste bergverksprodukter er jernmalm (i 1908
for 8 mill, kr.), petroleum (8 mill, kr.), naturgas (SVa
mill, kr.), salt (8 mill, kr.), granit, sandsten o. m.
Industrien er større end i nogen anden stat. I 1905 havde
staten ialt omkr. 37 000 fabriker med 860 000 arbeidere,
som produceredevarer til en værdi af næsten 9V2 milliard
kr. En specialitet for N. Y. er fabrikation af klæder;
værdien af de producerede herreklæder var i 1905 47 pet.
af værdien af hele Unionens produktion, af dameklæder
70 pet. af hele Unionens. Forøvrigt er alle industrigrene
høit udviklet. Handelen er livligere end i nogen anden
stat. Hudson danner en farbar vandvei, som ved kanaler
staar i forbindelse med de store sjøer (Eriekanalen, s. d.)
og med Lorenselven (over Ghamplainsjøen). Længden
af de farbare kanaler er 900 km.). Jernbanenettet havde
i 1907 en længde af 13 600 km., og desuden var der
6300 km. elektrisk sporvei. Skolevæsenet i N. Y. staar
meget høit, og staten har et par af Unionens mest kjendte
universiteter (Columbia, Cornell). Hovedstaden er Albany.
Til kongressen i Washington sendes to senatorer og 37
repræsentanter. — I 1612 grundede hollænderne paa øen
Manhattan en koloni, som de kaldte Ny Amsterdam, og
de tog landet omkring, som de kaldte Ny Nederlandene.
I 1664 blev dette land taget af engelskmændene, som
omdøbte det. N. Y. er en af de 13 oprindelige stater.
New York [njuyå’dk], den største by i de Forenede
stater og den næststørste by paa jorden, ligger i staten
N. Y. ved udløbet af Hudson i Atlanterhavet. Her ligger
øen Manhattan, som har Hudson (eller North River) i
vest og East River i øst, medens den skilles fra
fastlandet i nord ved Spuyten Duyvil Creek og Harlemelven,
og opr. var N. Y. begrænset bare til denne 0. Men lidt
efter lidt opkom der vældige forstæder omkring byen,
og i 1898 blev en hel del af disse, deriblandt Brooklyn
(s. d.), Bronx, Long Island City o. fl. indlemmet i N. Y.,
som derved fik et fladeindhold af omtr. 847 km.^ og et
folketal, som nu er vokset til omtr. 4 767 000 (1910).
For forvaltningens skyld er N. Y. delt i fem kommuner
(boroughs): Manhattan, Bronx (paa fastlandet nord for
Manhattan), Brooklyn, Queens (paa Long Island nord
for Brooklyn) og Richmond (Staten Island, syd for
Manhattan). — Bebyggelse. Det eg. N. Y. paa Manhattan
er meget tæt bebygget med faa aabne pladse og parker.
Den ældste del af byen ligger paa den sydligste spids
af øen, og gadenettet er her noksaa uregelmæssigt. Men
hele den øvrige del af byen er anlagt med matematisk
regelmæssighed. Manhattan er bare et par km. bred,
men mange km. lang. Paa langs af øen gaar der en
10—12 lange rette gader, som kaldes avenuer, første,
anden, tredje o. s. v. (etpar har dog andre navne), og tvers
smeldfed—smertefuld
paa dem gaar der saa nogle hundrede «gader>, første,
anden tredje o. s. v. Den ensformige regelmæssighed
brydes bare af én gade, Broadway, som begynder helt
paa sydspidsen af øen og diagonalt skjærende alle gader
og de fleste avenuer fortsætter helt til nordenden af byen
under forskjellige navne. Den uregelmæssige gamle
bydel er N. Y.s egentlige forretningskvarter, og de fleste
gader er her indrammet af vældige «skyskrabere», 15—
25 etager høie, enkelte endnu høiere (Singerbygningen,
med et taarn, som naar op i en høide af 187 m.); det
er for at kunne udnytte den kostbare b^^ggegrund, at
husene gjøres saa høie. Den vigtigste gade ved siden
af Broadway er Wallstreet, en tvergade til Broadway,
centrum for børs- og banklivet; en anden gammel
berømt gade er Bowery øst for Broadway, midtpunkt
for et udstrakt jødekvarter. Af andre bygninger i
denne del af byen kan nævnes Trinitykirken med et
86 m. høit taarn, paa alle kanter omgivet af ligesaa høie
skyskrabere, det uhyre posthus, raadhuset (City Hall),
og helt ude paa sydspidsen af øen et akvarium, som før
under navnet Castle Garden var modtagelseshal for alle
indvandrere. I den sydlige del af den nye, regelmæssige
by er der ogsaa mange høie huse, og her er det vigtigste
butikstrøg med en mængde kjæmpemæssige magasiner
(Wanamaker, Sigel & Cooper, Macy o. fl.); de største
butikgader er Broadway, tredje, femte og sjette avenue
til omtr. 42de gade og 14de, 23de og 42de gade. Her
er ogsaa samlet alle de største hoteller, Waldorf Astoria,
Holland-House, Astor o. fl., og de fineste restauranter,
Delmonico, Sherry, Martin etc. De største og vigtigste
teatre og varieteer ligger ogsaa her og ligeledes alle de
elegante klubber. Af teatre har N. Y. en mængde; de
vigtigste af dem er Metropolitan opera, hvor der i
vaar-sæsonen spilles opera af verdens første sangere og
sangerinder, og det nye amerikanske nationalteater, som
understøttes af rigmænd. Den største variete er
Hippodromen, og den største koncertsal er Carnegie Hall,
bygget af Carnegie for opførelse af store symfonikoncerter
og oratorier; N. Y. er i det hele taget en af verdens
første musikbyer. Nordover aftager husene i høide, idet
denne del af byen væsentlig er optaget af beboelseskvarterer.
Hovedgaden er femte avenu (fifth avenue), som gaar paa
østsiden af Central Park, den eneste store park i det
egentlige N. Y. I femte avenu og gaderne omkring ligger
alle de rige folks huse, tæt sammenbygget uden have til
gaden; hele den vestlige del af byen lige til Hudson
be-staar af elegante rigmandshuse. Den østlige og nordlige
del derimod bortimod East River og Harlem River er
nærmest et fattigkvarter, hvor alle gader er indrammet
af store ensformige, 5—6 etages leiekaserner, et af de
mest tætbyggede leiegaardsstrøg paa jorden. —
Kommunikationer. Gjennem flere af avenuerne gaar der
jernbaner, ophøiet («elevated») over jorden paa stilladser
omtr. i høide med 2—3 etage af husene, og gjennem
hele øen lige fra sydspidsen gaar der en underjordisk
jernbane (subway) ; den gaar ogsaa i tunnel over til
Brooklyn. Trafiken af sporvogne er kolossal, meget større
end f. eks. i London, men derimod er der meget mindre
af omnibusser og automobildroscher end i denne by.
Over til Brooklyn fører tre vældige broer: Brooklyn,
Manhattan og Williamsburg; den ældste er Brooklyn-
smeldfed se smekfed.
smeldkys — (t) Schmatz m —
(e) smacking kiss - (f) baiser (m)
retentissant, sonore, bruyant.
smelt @ slom, laksyngel; smelte,
afdrive (erts).
smelte — ® schmelzen;
auflösen; (smør) zergehen (lassen); (in
Thränen) zerfliessen — (ê) melt.
dissolve, fuse, liquefy ; (erts) smelt
- (g (se) fondre,
smeltedigel - (t) Schmelztiegel
m — @ crucible, melting-pot - (î)
creuset m,
smelteovn — ® Schmelzofen m
- (e) (smelting-)furnace - (?) forge f.
smeltery @ smeltehytte,
smelteske — ® Schmelzlöffel
m - (ê) ladle - (f) cuiller (f) à
projections; poêlon m, artelle f.
smeltning — ® Schmelzen n,
Schmelze f — ® melting; fusion,
liquefaction — (f) fonte, fusion f.
smergel — ® Schmirgel m —
@ emery — (f) émeri m.
smerte — (t) Schmerz m — ©
pain, ache, smart; (sorg) grief,
affliction — ® douleur, souff-rance;
(fig.) ogs. peine, affliction f.
smerte — ® schmerzen — (g)
smart, ache; pain, grieve — (î) causer
de la douleur (à q); faire souff-rir (q).
smertefri — ® schmerzlos,
-frei — (g free from pain — ®
sans douleur(s).
smertefuld, smertelig — (î)
schmerzvoll, -haft, -lieh - ^
painful - (D douloureux; (fig.) ogs.
cruel, pénible.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
