Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordlandsbaad ... - Ordbøgerne: S - sometimes ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191
Sommerfaden—sommetider
Nordmand—Nordmør
1192
straalerne (s. d.) var opdaget og nærmere undersøgt i
slutningen af det 19 aarh., er imidlertid, fornemmelig
gjennem norske videnskabsmænd, en teori udformet,
som har faaet sterk tilslutning og som for øieblikket
har de bedste udsigter til at forklare alle fænomenets
"væsentlige eiendommeligheder. Efterat dansken Adam
Paulsen (1894) havde søgt at forklare n. som fosforescens
fremkaldt ved katodestraaler med udspring i elektriske
masser i de øverste lag af atmosfæren, udtalte Kr.
Birkeland (s. d.) 1896, at det maatte skyldes katodestraaler,
som udgik fra solen og blev «suget» ind mod jordens
magnetiske poler. Birkeland lededes til denne teori ved
eksperimenter, som han havde foretaget med
katodestraaler foran en magnetpol, uden at han kjendte til, at
tyskeren Goldstein allerede i 1881 offentlig havde
antydet noget lignende. Medens svensken Arrhenius (1900)
forfegtede en lignende teori, hvorefter «straalerne» fra
solen skulde bestaa af strømme af elektrisk ladede,
forholdsvis store partikler, som blev skjøvet gjennem rummet
ved straaletryk (se Lys), en antagelse som bl. a. ikke
forklarede n.s optræden paa jordens natside, studerede
Birkeland n. paa større ekspeditioner og befæstede
sin teori ved interessante eksperimenter med en
magnetisk kugle («terrella»), som i et rummeligt vakuumrør
udsattes for parallele katodestraaler fra en katode,
repræsenterende solen. Straalernes nedslag paa kuglen
gjordes synlig ved fosforescerende maling. Sin nærmere
begrundelse fik teorien ved G, Størmers stort anlagte
matematiske undersøgelser. Stormer (s. d.) beregnede de
baner, som katodestraaler ifølge kjendte love maatte
følge, naar de ude fra verdensrummet (solen) kom ind
i det jordmagnetiske felt. Naar disse baner træffer
jorden, slaar de ned i zoner omkring de magnetiske
poler, som svarer til n.s maksimalzoner, ligesom de
ogsaa, som erfaringen kræver, kan træffe jorden paa
natsiden og for bestemte relative stillinger af solen
danne draperier. Mellem Birkelands eksperimenter og
Størmers beregninger hersker udmerket overensstemmelse.
1910 lykkedes det Størmer at overvinde vanskelighederne
ved at fotografere det lyssvage og urolige n. Under en
ekspedition til Alten fotograferede han og hans assistent
samtidig fra to stationer i ca. 4 km.s afstand og kunde
derved nøiagtig beregne n.s høide (40—370 km.). L.
Vegard har hævdet (1911), at de skarpt begrænsede n.-straaler
og de tvert afskaarne n.-draperier bedre forklares ved
at antage positive (a)-straaler end ved katode-(ß)-straaler
(jfr. Radioaktivitet). Størmers teori kan forøvrigt
anvendes paa alle slags straaler af elektrisk ladede
partikler. (Se pi. Nordlys.)
Nordmand, Jakob Jensen (1614—95), n.
kunstdreier. Førte i sin ungdom et omflakkende liv, var
med i sjøslaget ved Elben 1630, gik derpaa i hollandsk
krigstjeneste og deltog 1634—39 i hollændernes kampe
i Brasilien. I sidstnævnte aar kom han hjem til Norge,
hvor han blev i otte aar. Under sit ophold her
for-maaede han at henlede Fredrik Ill’s opmerksomhed paa
sig, fulgte kongen til Danmark (1648) og blev
efter-haanden kgl. drabant, rustmester og tilsidst bestyrer af
kunstkammeret ved siden af, at han var den kgl. families
lærer i kunstdreining. Han var selv en særdeles dygtig
dreier. Blandt hans elfenbensarbeider kan nævnes den
bekjendte model af orlogsskibet «Norske løve» (1654),
der som de andre kjendte stykker fra hans haand^
(mest skibsmodeller) nu opbevares paa Rosenborg.
Hans interessante selvbiografi er trykt i Suhm’s
«Samlinger», bd. 2. [Litt.: Bering Lüsberg i «Museüm» (1893\j
Nordmandsforbundet er en sammenslutning af
norske foreninger og enkelte personer udenfor og i Norge
til fremme af samhold mellem udvandrede nordmænd,
til bevarelse af norsk nationalitet, sprog og
fædrelands-følelse og til fælles arbeide for norsk kultur og norske
interesse. Efter forberedende undersøgelser af en komité
stiftedes N.s moderforening i Kra. den 21 juli 1907
med stortingspræsident G. Berner som formand og dr.
F. G. Gade som viceformand. N. fik straks en storartet
tilslutning (ved oprettelsen 4242 medl.) og havde 30 juni
1911 22 725 medlemmer, hvoraf i Europa 11486, Amerika
10 755, Australien 200, Afrika 253 og Asien 31.
Forbundets budget for 1911 var 26 470 kr. Dets bestyrelse
bestaar af syv medlemmer, der ved sin side har et raad
paa 30 personer. N. udgiver et eget tidsskrift. De til
n. knyttede lokalforeninger i Norge og udlandet
bestemmer selv sin indre organisation.
Nordmandslaagen, 10.64 km.^ stort fiskerigt vand
paa Hardangervidden i grænsen mellem Eidsfjord og
Ullensvang herreder. Fra N., der ligger i en høide af
1267 m., har Numedalslaagen sit udspring. Ved
østenden Sandhaug turisthytte.
Nordmarken benævnes de betydelige skogvidder nord
for Kra., begrænset mod syd af Akersbygderne
(Sørke-dalen, Maridalen) og Bærum, mod øst af Hakedalen,
mod vest falder N. steilt af mod Tyrifjorden og
Ringerike, og mod nord skraaner det ned mod
Hadelandsbygderne. Det høieste fjeld er Opkuven, 703 m. Af
mere kjendte høider nævnes i vest Gyrihaugen og
Ring-kollen, i nord Lagmandshaugen og Kolleren, i øst
Varingskollen, i syd Tryvandshøiden, Kikut] og
Mellem-kollen. N. er oversaaet af en række ganske store vande
(Øiangen, Katnosa, Jæringen, Mylla, Sandungen, Hakloa,
Helgeren, Fyllingen, Bjørnsjøen, Heglivandet m. fl.).
Vandene, der ligger i høider mellem 300 og 500 m.,
flyder dels til Maridalsvandet (Akerselven), dels til
Nilt-elven, dels til Lysakerelven og dels til Tyrifjorden og
Randselven. I N. støder Akershus, Buskerud og Kristians
amter sammen. Enkelte fastboende. I den sydlige del
en række skihytter. Meget søgt af skiløbere og fodturister.
Nordmarki^t er en lys, oftest rødlig, middels-grovkornig
kvartssyenit, der i kemisk henseende udmerker sig ved
stort alkaliindhold (13 pet.) og betydeligt kiselsyreindhold
(63 pet.). Mineralbestanddelene er: alkalifeldspat
(mikro-pertit), alkalirig hornblende eller pyroksen, mindre hyppig
mørk glimmer, samt som regel lidt kvarts. N. er først
beskrevet fra Nordmarken ved Kra., hvor n. brydes i
store brud og finder betydelig anvendelse som
bygnings-sten. Senere er den gjenfundtît paa en række steder i
verden. — En nær besiegtet alkalirig syenit er
pul-laskit, som er helt kvartsfri.
Nordmør, den nordøstlige del af Piomsdals amt,
omfatter det af dybe trange fjorde (Tingvold—Sundalsfjorden,
Halse—Stangvikfjorden, Vinjefjorden m. fl.) opspaltede
parti s.ø. for Kristiansund. Udenfor fjordene ligger en
række store, som regel ganske lave og træbare øer
men; opsummere; opfordre;
formane; indstevne.
Sommerfaden ® m, flyvende
sommer.
sommerferie — ®
Sommerferien pl - (e) summer-holidays
-® vacances (f pl) d’été.
Sommerflecken ® m, fregne,
sommerfleckig ® fregnet.
Sommerfrische ® f,
sommeropholdssted; landsted.
Sommerfrischler,
-frisch-ling (t) m, landligger.
sommerfugl — (t)
Schmetterling m — (e) butterfly - ®
papillon m.
sommerhaft, sommerlich
® sommerlig.
sommern, sommern (t) blive
sommer; sole (sig); (kaste) skygge.
sommersolhverv — (t)
Sommersonnenwende f — (§)
summer-solstice — (D solstice (m) d’été.
Sommersprosse ® f, fregne,
sommersprossig ® fregnet,
sommertid — (t) Sommerzeit f
— (e) summer season — (g saison
f (d’été).
Sommerwende ® f,
sommersolhverv.
sommesteds - ® an einigen
Orten, hie und da — ©
somewhere, in some place or other —
® quelque part; çà et là.
somrhet (f) m,’ top, pig, tinde,
spids, toppunkt.
sommetider — (t) zu-,
bisweilen, mitunter — (e) sometimes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
