Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordnes ... - Ordbøgerne: S - sommier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193
Nordnes—Nordpolsekspedîtioner
1194
(Smøleii, Skarsø, Ertvaagø, Stabben, Tusteren, Frei m. fl.).
Indenfor fjordbundene skjærer vilde, trange smaadale
(Sundalen, Todalen, Surendalen) opover mod Dovres og
Troldheimens mægtige fjeldmasser (Skrimkolla i s.ø.
1980 m., Snota i n.ø. 1689 m.). N. udgjør et
sorenskriveri og fogderi og bestaar af 22 herreder, samlet
areal 6051.86 km.^ med 37 203 indb. (1910). — Sprog.
Som de vestligste maal i Trøndelagen er N.s bygdemaal
i principet fuldstændige ligevegtsmaal, men især blandt
hankjønsord med ligevegt findes der mange, som ikke
paa østnorsk vis viser ligevegtens virkning, idet nemlig
de nuværende former er opstaaet af den oldnorske
nominativ; heller ikke er vokalernes indbyrdes
assimilation i ligevegtsord saa sterk som i de egentlige
trøndermaal. Svage hunkjønsord med ligevegt ender i
de fleste maal paa aa, som ogsaa i de samme maal er
endelsen for bestemt form i nom. af alle hunkjønsord
og for dat. flertal af alle ord. De indre fjordbygder og
dalstrøgene (Surendalen og især Rindalen og Sundalen)
slaar i disse ting noget nærmere Søndre Trondhjems
maal, ligesaa naar her rå bliver til r (or, gär), medens
de ytre maal paa N. har tyk Z af rå ligesaa vel som af Z.
Nordnes, b3^del i Bergen mellem Puddefjorden og
^’aagen, se under Bergen.
Nordostpassagen, se N or d’øs tp a ss a gen.
Nordpolarlandene (de arktiske lande), de øer (og
lande), som ligger i Nordishavet eller støder til dette hav.
Af Nord-Europa, Nord-Asien og Nordamerika regnes
nærmest kun kyststrøgene indenfor den nordlige
polarcirkel til det arktiske omraade. Omvendt regnes
Grønland og Baffinsland i sin helhed med til n. De øvrige
øer bliver da øerne i den amerikansk-arktiske o verden,
nemlig Baffinsland, Nord Devon^ Ellesmereland, Nord
Somerset, Prins Wales land, King Williams land, Prins
Albert og Viktoria land, Banksland, Parryøerne
(Melville-øen, Prins Patrickøen m. fl.), Sverdrupøerne (Ellef
Bingnes-øen, Amund Ringnesøen, Axel Heibergøen) og øerne i
det østlige Nordishav, nemlig Spitsbergen, Novaja Semlja,
Frans Josefs land, de Nysibiriske øer, De Longøerne,
Wrangeløen. Uden fastlandsdelene udgjør n. 3 720 000
km.^ med 14 000 indb., for størstedelen eskimoer. Det
indre ligger næsten altid under is og sne (Lady Franklin
Bay paa Grant Land, 81° 44’ n. br., har i
aarsgjennem-snit -f- 20.1 koldeste maaned -f- 40.4°, varmeste maaned
2.9°, minimum -4-57.1°, maksimum 7.9° G.). Arktisk
flora, arktisk fauna, se specialartiklerne.
Nordpolsekspedîtioner omfatter i videste betydning
alle færder, som har havt til øiemed eller har bidraget
til udforskningen af Nordishavet eller nordpollandene.
For enkeltheder om disse færder henvises dels til art.
Nordøst- og Nordvestpassagen, dels til art. om de
enkelte nordpollande. I mere begrænset betydning kan
n. bruges om de færder, som har havt til øiemed at
trænge frem til selve nordpolen. Oldtidens kulturfolk
havde intet paa iagttagelser grundet kjendskab til
nord-polsstrøgene, opfatningen havde dannet sig af mere eller
mindre rigtige slutninger. Den første farmand, som
historisk sandsynligvis har naaet polarcirkelen, er Pytheas
(s. d.) fra Massalia (Marseille) omtr. 325 f. Kr., som
besøgte de skotske øer og vistnok ogsaa Norges kyst (se
Thule). I det 8 aarh. e. Kr. opdagedes Island af irerne,
sommier—sonata
i slutten af 9 aarh. trængte Ottar forbi Nordkap ind i
Barentshavet og Hvidehavet, i 10 aarh. opdagedes Grønland
af Gunnbjørn Ulvssøn og Erik Røde, ved aar 1000
Nordamerika (se Vinland) af Leiv Eriksson, dog gik begge
disse to sidste opdagelser tabt. Sandsynligvis har
nordmænd opdaget Spitsbergen («Svalbardi») i det 12 aarh.
I midten af middelalderen har saaledes nordmændene
pløiet Nordishavet og de tilstødende have sandsynligvis
helt fra Novaja Semlja til New Foundland og udforsket
Hvidehavet, Barentshavet, Spitsbergen og Grønlandshavet,
Davisstrædet ogen del af Baffinsbugten. 1497 gjenopdagede
John Gabot (s. d.) det nordamerikanske fastland. 1500
gjenopdagede portugiseren Gaspar Gortereal Grønland.
Disse færder foranledigede de store New Foundlandske og
Labradorske fiskerier. I den følgende tid begynder
søgningen efter en nordvest- og en nordøst-passage (s. d.) til
Kina og Japan. Nordvestfærderne indlededes muligvis
af Sebastian Gabot 1508—09, men begyndte først at skyde
fart efter Martin Frobishers ekspedition 1576.
Nordøstfærderne aabnedes muligvis af portugiserne 1484, men
den første historisk sikre færd er Willoughbys 1553.
I nordlig retning trængte Davis frem i det efter ham
kaldte stræde indtil 73° n. br. (1587)^ hollænderne
(Barents) til Spitsbergen (1596). I 1607 naaede Hudson
ligesaa langt nord langs Grønlands østkyst som Davis
langs vestkysten (73°) og fulgte derefter Spitsbergens
vestkyst lige til Kap Hakluyt, 80 ° n. br., paa
tilbageturen opdagedes Jan Mayen. Hudsons færder
foranledigede hvalfangsten ved Spitsbergen. I 1616 seilede
Bylot og Baffin forbi Davis’ nordligst naaede punkt og
rundt den senere kaldte Baffinsbugt, hvis nordligste
aabning Baffin kaldte Smith sund. To hundrede aar
forløb, inden nogen paany søgte frem denne vei.
Polarfærderne blev i det hele taget overladt hvalfangerne af
fag. Af disse opnaaede Scoresby den ældre (William)
æren for det dengang længste fremstød mod nord, nemlig
1806 med skibet «Resolution» i Grønlandshavet til 81 ° 30’.
I fredsaarene efter 1815 lykkedes det geografen John
Barrow (s. d.) at faa interessen op i England for
polarforskningen. Det britiske parlament opstillede 1818 en
en pris stor £ 20 000 for tilbagelæggelsen af
Nordvestpassagen og £ 5000 for opnaaelsen af 89 ° n. br. I dette
samme aar begynder mænd som John Franklin, John Ross
og James Glarke Ross og Edward Parry sin berømmelige
løbebane. Om disse o. a. mænds arbeide paa
Nordvestpassagens omraade, s. d. Parry greb Scoresbys tanke
om at benytte slæder for at trænge frem mod polen.
1827 gaar han under seil med «Hecla» til Spitsbergen,
fra hvis nordvesthjørne han i juni sætter ud med to
baade, som lod sig omdanne til slæder, polarforskningens
første slædefærd. En maaned efter landede de paa en
ismark 81° 13’. Men nu viste det sig, at polen ikke
er omgivet af en ubevægelig isskorpe; de havde at arbeide
sig frem over bevægelige istlak skilt ved raaker. Parry
mente at have naaet 82° 45’, da færden blev opgivet,
idet ekspeditionen blev ført hurtigere sydover, end det
lykkedes dem at arbeide sig nordover. Først i
1850-aarene gjenoptoges, nu af amerikanere og foranlediget
ved søgningen efter Franklin (s. d.), de mere direkte
fremstød nordover. Disse amerikanske ekspeditioner
knytter sig til navnene Grinnell (mæcen) og Kane, Hayes
at times, now and then — (f)
quelquefois.
sommier (f) m, lastdyr,
pakhest; slutsten; bjelke over dør,
vindu; madras; vindkasse i orgel;
hovedbog.
sommité ® f, top, spids, tinde;
hovedpunkterne, det vigtigste.
somnambule (f) m (f),
søvn-gjænger(ske).
somnambulique (f) som gaar
i søvne, søvngjænger-.
somnambulism ©,
somnambulisme ® m, søvn?jasngeri =
So.nnambulismus ® m.
somnambulist ©
søvngjæn-ger.
somnifère (Î), somniferous,
somnific @ søvnbringende; ®
ogs. m, søvndyssende middel.
somnism © læren om
magnetisk søvn.
somnolence © & (g f,
søvnighed, døs(ighed); (?) ogs. sovesyge.
somnolent (e) & ® søvnig,
døsig, dvask.
somptuaire (?) luksus-,
sumptueux ® overdaadig,
prægtig, luksuriøs.
somptuosité(f)f,overdaadighed,
pragt, luksus,
son © søn.
son ® m, lyd, klang; tone;
skrald; klid.
sonach ® altsaa, følgelig,
sonant (e) lydende, klingende;
vokaliseret.
sonata ©, Sonate ® f,
sonate (f) f, sonate.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
