Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Malerkunst - Folkekunst - Ordbøgerne: S - spedalskhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
spedalskhed-spegesild
bedste. Enkelte, som Otto Sinding, præges for altid af
læretiden i München. Men for saagodtsom alle bliver
München kun et overgangsstadium; i slutningen af 1870 aarene
finder vi dem i Paris. En enkelt kunstner, Olaf Isaachsen,
har allerede her i 1860-aarene modtaget sterke indtryk af
Courbet; nu bliver det impressionismen, den friske franske
friluftskunst, der griber de unge. Og retningens krav
paa intim virkelighedsskildring fører konsekvent til de
norske maleres hjemvenden; omkr. 1880 begynder de i
sit fædreland kampen for sit nye kunstneriske syn. Et
af kampmidlerne, de aarlige høstudstillinger fra 1882, er
senere som statsinstitution blevet et fast led i norsk
kunstliv. I denne kamp, der var haard, men endte med
seier over hele linjen, er Werenskiold, Krohg og Thaulow
de egentlige ledere. Erik Werenskiold (1855—) havde
allerede i Münchenertiden skabt sine mesterlige
evntyr-illustrationer; nu bliver han i landskab og figurbillede
friluftskunstens udmerkede talsmand; høiest naar han i
sine psykologisk skarpe portræter. Altid i første række,
hvor det gjælder det nye, er han i stadig udvikling og
staar nu de yngste malere nærmere end nogen anden af
sin generation. Christian Krohg (1852—) har for en stor
del stillet sin sikre virkelighedstro kunst i de sociale
reformidéers tjeneste; blandt hans figurbilleder kan nævnes
hans friske skildringer af lodser og sjøfolk; ligeledes er han
en betydelig portrætmaler. Som professor ved det i 1909
oprettede kunstakademi (sammen med Halfdan Strøm)
vil han gjennem sit store tekniske mesterskab sikkert
virke gavnlig paa ung norsk malerkunst. Fritz Thaulow
(1847 —1906) er udelukkende landskabsmaler og staar i
1880-aarene helt i friluftsmalernes rækker, leder saaledes
«friluftsakademiet» paa Modum og giver selv i sine norske
landskaber et af de sterkeste udtryk for sin generations
opfatning. Senere gaar han under sin dyrkning af
farve-skjønheden sine egne veie; ved sin død har han naaet
europæisk berønimelse. Ved siden af disse tre staar en
række kunstnere af lige høi rang. Gerhard Munthe
(1849—) har ydet udmerkede ting i sine naturalistiske
landskaber med motiver fra Østlandet, men faar særlig
betydning gjennem sin dekorative behandling af eventyr-,
sagn- og sagamotiver, hvor han knytter traaden til ældre
norsk folkekunst; han har her virket helt banebrydende.
Eilif Peterssen (1852—) vandt allerede under sit
Mûn-chenerophold berømmelse som historiemaler; senere har
han i landskab, i figurbilleder og portræt ydet fortræffelig,
gjennemkultiveret virkelighedskunst og har endelig i den
sidste tid med held bsskjæftiget sig med monumentalt
dekorativt maleri. En udpræget koloristisk begavelse er
Hans Heyerdahl (1857—), som med virtuosmæssig
dygtighed har malet figurbilleder, landskaber, portæter o. a.
Kanske den mest udprægede «maler» af dem alle er
Harriet Backer (1845—), hvis interiører er uovertrufne
i norsk kunst; gjennem sin malerskole i Kristiania har
hun øvet gavnlig indflydelse. Christian Skredsvig (1854—)
staar i sin tidligere periode fransk kunst overordentlig
nær; senere kommer en mere romantisk tone frem i
hans bondelivsbilleder og norske landskaber. Helt en
lyrisk fantastisk digternatur erTh. Kittelsen (1857—), der
i eventyrillustrationer, karikaturer, akvareller o. s. v. har
ydet stemningsmættet, sterkt personlig kunst. Helt realist
er folkelivsmaleren Gustav Wentzel (1859—) med sine
karakterfulde interiørbilleder etc. ; han har ogsaa dyrket
landskabsmaleriet. Halfdan Strøm (1863—) er i sine
tidligere billeder en udpræget naturalist; i hans senere
portræter og landskaber med figurer lægger han
hoved-vegten paa en finere farveskjønhed. Blandt de mange
andre dygtige kunstnere, der staar impressionismen nær,
kan her kun nævnes ganske faa, landskabsmalere som
den djerve Edv. Diriks, Kitty Kielland, Jacob Gløersen
og Jørgen Sørensen, figurmalere som Sven Jørgensen,
Eyolf Soot og Eiebakke. Hos flere af de her omtalte
kunstnere ser vi i deres senere produktion et brud med
den virkelighedsbundne naturalisme; forskjellige
strømninger gjør sig gjældende; snart ser vi maleriet som i
romantikens dage søge udtryk for poetisk stemning, snart
lægges hovedvegten paa det dekorative moment (saaledes
hos Thorolf Holmboe), snart paa en fantasifuld
farvevirkning. En eiendommelig kunstnerskikkelse, der
indvarsler disse moderne bestræbelser, er Edvard Munch
(1863—), hvis kunst baade i figurbillede, portræt og
landskab giver udtryk for et sterkt personlig, nervøst
stem-ningsliv, iklædt en dristig, altid koloristisk interessant
form. I sit seneste arbeide, udkastene til universitetets
aula, har han naaet frem til strengere monumental
virkning. De kunstnere, der præger 1890 aarene og det
begyndende 20 aarh., lader sig gjennemgaaende vanskelig
gruppere. Af 1890-aarenes kunstnere har en række faaet
sin uddannelse i Danmark. Til disse hører den tidlig
afdøde, sjelden begavede Halfdan Egidius (1878—99),
Sohlberg, Thv. Erichsen, Wold-Thorne, Holbø o. a. En
særstilling indtager den eiendommelige vestlandsmåler
Nikolai Astrup. Nær disse i sin farveopfatning staar
Folkestad, Karsten, Laureng, Henrik Lund, Onsager og
Svarstad, af hvilke de fleste har modtaget impulser fra
Cézanne og van Gogh. I den sidste tid er igjen Paris
blevet den by, vore malere søger hen til ; blandt de
yngste, der er uddannet her, kan nævnes Henrik Sørensen
og Einar Sandberg. I det hele synes vor yngste
malerkunst mere og mere at samle sig om et
program, som man, i modsætning til impressionisme,
gjengivelse af virkelighedsindtrykket, har betegnet som
ekspressionisme, den udtryksfulde, personlige,
«artistiske» farvekunst, med udgangspunkt, men ikke med
maal i virkeligheden. — Af fremtrædende tegnere
har N. ikke havt mange. En betydelig kunstner er den
sikkert rammende karikaturtegner Olaf Gulbransson. —
Folkekunst. Med udgangspunkt i traditionerne fra
den romanske stilperiode, mindre den gotiske, udvikler
der sig i N. en særpræget folkekunst, der for størstedelen
har karakteren af husflid. Af de senere stilperioder faar
særlig barokken og rokokoen indflydelse. Det 18 aarh.
bliver vor folkekunsts glansperiode. Som følge af de
enkelte dales isolerede beliggenhed udvikler der sig i
de forskjellige dele af landet specialiteter og «bygdestile».
Kunstnerisk i første række kommer vel Gudbrandsdalen,
hvor fra det 16 til 18 aarh. særlig vævkunsten staar
høit; i 18 aarh. kan dalen opvise en rig
træskjærer-kunst, anvendt til smykke for hjem og kirke.
Hallingdalen og Telemarken er særlig kj endt for sin rosemaling
og for sine vakre broderier. Sætersdalen udmerker sig
ved en særpræget ornamentik. Blandt vestlandsbygderne
er Hardanger kjendt for sin hvidsøm, det samme gjælder
sätziger m - © leprous; a leper
- ® lépreux (m),
spedalskhed — ® Aussatz m
- (e) leprosy - ® lèpre f.
Spedition - ® Spedition f —
(e) transmission, forwarding (of
goods) - ® expédition f.
Speditør — ® Spediteur m —
(e) forwarding agent, commission-
agent, forwarder - ® expéditeur;
commissionnaire m.
speech (ê) taie; sprog, replik,
speechification @ det at holde
tale(r).
speechify © holde taler (siges
ringeagtende eller spøgende),
speechless @ maalløs.
speechmaker @ taler,
speed © ile, haste; jage af-
sted; sende i hast; fremhjailpe,
befordre ; fart ; (bibelsk) lykke, held.
speediness (e) raskhed.
Speed-well @ (bot.) veronika,
speedy (g) rask, hurtig; hastig,
snarlig.
Speer ® m, lanse, spyd.
spege — ® salzen und räuchern
— © salt and smoke or dry - ®
saler et fumer.
spegeflesk — ® geräucherter
Speck m — © (smoked) bacon —
® lard (m) fumé.
Spegekjød — ® geräuchertes
Fleisch n — © salt dried meat,
jerked beef - ® du bœuf salé
séché à l’air.
spegesild — ® gesalzenes
Hering m - © salt, pickled herring
- ® hareng (m) salé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
