Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olsen ... - Ordbøgerne: S - stammerer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1421
Olsen—Olufsen
1422
stammerer—stampe
blev opført, indtager en hæderlig plads i datidens fattige
norske dramatiske litteratur. Han udfoldede desuden en
omfangsrig journalistisk virksomhed, særlig i
«Morgenbladet», hvis redaktør han var 1848.
Olsen, Thomas Fredrik (1857—), n. skibsreder.
Efter at have gjennemgaaet sin læretid som sjømand og
selv ført skib indtraadte han i faderens
skibsrederiforretning i H vitsten. Denne gik under hans ledelse
over til damp og overflyttedes 1899 til Kristiania.
1906 kjøbte han selskabet Østlandske Lloyd og oprettede
med dettes og egne skibe Fred. O.s linjer, som nu (1911)
omfatter tilsammen 35 skibe og har faste ruter paa
Grangemouth, Tyne, London, Antv^erpen, Rouen og
La Plata. O. er ogsaa en foregangsmand paa seilsportens
omraade; bl. a. har han med 14-tonneren «Storegut»
(bygget 1890 af Colin Archer i Larvik, 1901 solgt til
Bergen) 1895 vundet Hohenzollernprisen i Kiel, og har
med den 1902 hos Anker byggede 12-tonner «Figaro»
taget en mængde førstepræmier ved regattaer. O. er
formand i Ruteskibenes rederforening.
Olsen, Tinius (1845—), n. ingeniør og verkseier,
Begyndte som arbeider paa Kongsberg vaabenfabrik,
1866 udeksamineret fra Hortens tekniske skole.
Udvandrede 1869 til de Forenede stater. Begyndte i
Philadelphia 1 april 1880 egen forretning med verksted for
konstruktion af præcisions- og materialprøvningsmaskiner,
væsentlig grundlagt paa egne opfindelser og patenter.
Hans firma har efterhaanden vundet talrige
prisbelønninger og internationalt ry.
Olsok, norsk navn paa Olavsdagen (s. d.).
Olson, Julius Emil (1858—), n.-amer. prof., født
af norske forældre i Cambridge, Wisconsin. Efter
afsluttede studier ved Wisconsins statsuniversitet blev han
1884 ansat sammesteds som lærer i de nordiske sprog,
1892 blev han udnævnt til professor og har som saadan
og som en søgt taler og foredragsholder gjort et stort
arbeide for at udbrede kjendskab til de nordiske lande
og deres kultur i Amerika. O. har oversat til engelsk
P. Lauridsens «Vitus Bering» (1889) og har bl. a. udgivet
«Norwegian grammar and reader» (1897), «En
sommertur i Norge» (1906), «Norway through the stereoscope»
(1907) og en skoleudgave af Ibsens «Brand» med noter
og oplysninger (1908), foruden forskjellige artikler om
Norumbega, den norske opdagelse af Amerika o. s. v.
Bosat i Madison, Wisconsin.
Olsnesøen (skrives ogsaa Ulsnesøen eller Ulfsnesøen),
liden skogklædt ø med skolehjem for vanartet ungdom
i Sørfjorden, straks vest for Vaksdal jernbanestation,
Bruvik herred, Søndre Bergenhus amt.
Olssøn, Christian Wilhelm Engel Bredal
(1844 — ), n. officer, blev løitnant 1866 og gik efter at have
gjennemgaaet den militære høiskole ind i artilleriet.
Han studerede derefter teoretisk og praktisk
bergvidenskab i Stockholm. Hans rige kundskaber i metallurgi
og fremragende anlæg for, specielt anvendt, matematik
har været nyttiggjort saavel i tekniske stillinger i
artilleriet som ved den militære høiskole, hvor han i en række
af aar var lærer i artilleri. Endelig har ogsaa hans
evner og kundskaber givet sig udslag i en flerhed af
skrifter, specielt om artilleritekniske emner. 1893 blev
O. forsvarsminister i det andet Stang’ske ministerium og
(Fot. af L. ForUech.)
L..gel Bredal Olssøn.
gik senere over i det
Hagerup’ske
koalitions-ministerium. Denne tid
betegner et sterkt opsving
af vort forsvar tillands
som tilsjøs. Vore første
panserskibe og nyere
kystbefæstninger skriver
sig fra disse aar, og den
praktiske og teknisk
kyndige forsvarsminister
indlagde sig her store
fortjenester. 1893 blev O.
udnævnt til
oberstløit-nant, 1895 til oberst og
1896 til generalmajor.
Ved sin afgang som
stats-raad 1898 blev han
kommandant paa Oscarsborg,
1899 generalinspektør og
chef for det da som eget
vaaben udskilte
kystartilleri, senere fæstningsartilleriet. Vaaren 1905 atter chef
for forsvarsdepartementet og indehavde denne
ansvarsfulde stilling i Michelsens ministerium under de alvorlige
begivenheder, som nu fulgte. 1907 traadte han tilbage
til sin tidligere stilling som chef for fæstningsartilleriet.
1910 blev han tillige udnævnt til kommanderende general.
O.s arbeidsevne og omfattende administrative og tekniske
dygtighed har ogsaa været udnyttet udenfor hans militære
virkekreds, saaledes bl. a. i Kra. kommunestyre. Han er
medlem af Kra. videnskabsselskabs
matematisk-natur-videnskabelige gruppe.
Olstappen, 3.16 km.^ stort, langstrakt, kroget vand,
Nordre Fron herred, Kristians amt. O., der ligger i en
høide af 700 m., har gjennem Vinstra afløb til
Gud-brandsdalslaagen. Fiskerigt. Ved bredderne flere private
hytter.
Olsvig, Patrik V ilja m (1857—), n.
litteraturhistoriker, adjunkt ved Bergens katedralskole indtil 1901,
da han paa grund af svækket helbred maatte tage afsked.
O. har indlagt sig betydelige fortjenester af
Holbergforskningen. 1895 udgav han «Det store vendepunkt i
Holbergs liv», hvori han søger at vise^ at Holbergs første
levnetsbrev bør opfattes som et forsvar mod hans
hjemlige angribere, at det maa sættes saa tidlig som til 1726,
og at den «fornemme herre», det er stilet til, er selve
kongen, opfatninger, der navnlig fra dansk hold har
mødt sterk modsigelse. Af det nævnte brev udgav han
en fuldstændig tekstudgave med oversættelse (1902), og
senere er kommet de tekstkritiske og biografiske studier
«Om Holbergs saakaldte selvbiografi> (1904—05). Han
har her, saavel som i forskjellige tidsskriftartikler, bl. a.
i «Kringsjaa» og i «Samtiden», med megen skarpsindighed
belyst forskjellige dunkle afsnit og episoder i Holbergs liv.
Olten, Schweiz, by i kantonen Solothurn, ved Aare,
400 m. o. h., knudepunkt i jernbaneforbindelsen Basel—
Bern; 8200 indb. Jernbaneverksted, automobil- o. a.
fabrikation.
Olufsen, Ole (1865—), d. geografisk reisende,
foretog i aarene 1896—97 og 1898—99 reiser i Pamir, Hin-
stammerer (g) en som
stammer, stammende; stammegjøk.
stammering @ stam(mende).
Stammhalter ® m, stamherre,
stämmig ® høistammet, sterk,
solid, robust, kjernefuld;
undersætsig, firskaaren.
Stammland ® n, moderland,
stammoder — ® Stammutter
f - @ first mother, ancestress
-(D (première) mère; aïeule f.
stamord – (t) Stammwort n
-(e) root-word, primitive word — ®
(mot) radical; thème m.
Stamp ~ ® Zuber, Kübel m
-@ tub - (f) cuve f.
stamp @ stampe, trampe (i);
paatrykke ; indstemple ; sætte frimerke
paa ; præge ; mynte ; (metal) pukke.
stamp @ stampen, trampen;
stempel; præg, karakter; (fig.)
kaliber; kobberstik, træmit;
(fri)-merke; stampe, pukverk.
stamp-act (e) stempellov,
stamp-collector @
stempel-afgiftsforvalter ; frimerkesamler.
stamp-cutter @
stempelskjæ-rer.
stamp-duty (e) stempelafgift.
stampe — ® stampfen — (e)
stamp, beat; (klæde) mill; (i sjøen)
pitth — ® (med foden) frapper du
pied, des pieds ; trépigner, piétiner;
(hest) piaffer; (tilsjøs) tanguer; (s.
jord) fouler; (klæde) pil(onn)er; (s.
fast) fouler, battre.
stampe (redskab) — ® Stampfe
f; (staa i s.) stocken; stehen
bleiben, stecken bleiben — Q stam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
