Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paul ... - Ordbøgerne: S - Streber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1611
strege—streife
-1900, P. deltog personlig; Laplarxd 1900—01) og havde
en egen teori for oprindelsen til nordlyset (s. d.) Foruden
en mængde videnskabelige afhandlinger, mest af geofysisk
indhold, har han skrevet skolebøger samt det store og
fortrinlige populære verk «Naturkræfterne>.
Paulsen, Axel (1855—), n. skøiteløber, indviede sit
verdensry, da han efter udfordring den 26 feb. 1885
overlegent beseirede en bekjendt hollandsk hurtigløber,
van der Zee, paa Frognerkilens bane ved Kra. 1885—95
havde han ry som verdensmester paa skøiter og kaldte
sig uanfegtet champion skater of the world, naar han
optraadte offentlig i udlandet. Han var ikke blot
hurtigløber, men ogsaa fortræffelig i kunstløb, Hans kraft og
smidighed vakte overalt den største beundring. I det
borgerlige liv er han kjøbmand i Kra.
Paulsen, Friedrich (1846—1908), t. filosof, 1878
professor i filosofi i Berlin. Blandt hans skrifter kan
nævnes cVersuch einer Entwickelungsgeschichte der
Kantischen Erkenntnistheorie» (1875), «Was uns Kant
sein kann» (1881), «Geschichte des gelehrten Unterrichts»,
der kritisk vurderer den klassiske dannelse, samt «System
der Ethik» (8 udg. 1906).
Paulsen, John Olaf (1851–), n. forfatter, f. i
Bergen, var opr. forretningsmand og ansat paa et
konsulatkontor i sin fødeby. I 1875 debuterede han som
forfatter med den lille novellesamling «Af bylivet», der
indbragte ham adskillig anerkjendelse. Derefter fulgte
digtsamlingen «Mol og dur> (,1876), fortællingen
«Sjø-dronningen» (3 oplag, 1906) og siden en talrig række
romaner og fortællinger, væsentlig tilhørende den bedre
underholdnings-litteratur, blandt hvilke følgende kan
nævnes: «Dorothea» (1877), «Margherita» (1880), «Norsk
provinsliv» (1881), «Familien Pehrsen» (1882), «Moderne
damer» (1883). «Kunstnernaturer» (1895), «Bergenske
originaler» (1904) samt digtsamlingerne «Nye melodier»
(1894) og «I september» (1897). I de senere aar har P.
udgivet flere bind «Erindringer», hvor han elskværdig
og underholdende fortæller om sit samvær med tidens
berømte mænd og kvinder inden den litterære og
kunstneriske verden. Særlig værdifulde er hans meddelelser
om Camilla Collett og Henrik Ibsen: «Samliv med Ibsen»
(1906). [Litt.: «Norsk forfatter-lexikon».]
Paulsen, Julius (I860—), d. maler, slog igjennem
med sit store, vakkert komponerede «Adam og Eva» (1887,
Statens museum, Kbh.), der allerede viser hans store evne
til at gjengive malerisk den menneskelige hud i lys
og skygge. Lignende egenskaber viser hans «Hvilende
modeller» i Göteborgs museum. Af hans større billeder
kan videre nævnes «Den hellige Gæcilia» i Statens
museum, Kbh. Det er dog hovedsagelig som portræt- og
landskabsmaler, P. staar som en af Danmarks
betydeligste nulevende kunstnere. Hans portræter udmerker
sig særlig ved sin skjønne, maleriske behandling, men
kan ogsaa vise stor virkelighedstroskab, som i portrætet
af brygger Jacobsen og hustru. Blandt hans større
portrætgrupper kan nævnes «Indvielsen af Ny Carlsbergs
glyptotek» i Glyptoteket, Kbh., og et gruppebillede af
fem danske malere (1902), et af hans hovedverker. Hans
landskaber, ofte strandbilleder med aftenbelysning, er
præget af rig lyrisk følelse og en ualmindelig koloristisk
finhed i behandlingen. Kunstmuseet i Kra. eier «En
Paulsen—Paulus Diaconus
1612
sommeraften» (1894). Fra 1908 er P. professor ved
Kunstakademiet i Kbh. (Se pl. Dansk kunst, bd. II, sp. 632 )
Paulsen, Paul Ivar (1868—), n. jurist, siden 1908
ekspeditionschef i justitsdepartementet. 1903—06 var
han sekretær hos den norske regjerings formand. P.
har været medlem af en række departementale og kgl.
kommissioner, bl. a. af den kgl. civilproceslovkommission
1904, og formand i to komitéer, som 1910 blev nedsat til
sammen med svenske og danske delegerede at udarbeide
ensartede og fælles-skandinaviske love i obligationsret og
familieret. P. har sammen med J. E. og C. S. Thomle
udgiv’et «Almindelig norsk lovsamling» i otte bind (Kra.
1904—08) og alene «Norges love» i to bind (Kra. 1908).
Paulus, apostelen (opr. Saul) fra Tarsus i Kilikien, af
jødisk siegt med romersk borgerret (Ap. gj. 22, 28). Nogen
paavirkning af græsk dannelse spores ikke hos ham; sin
teologiske dannelse skylder han rabbinismen i dens
farisæiske form (Ap. gj. 22, 3; Filipp. 3, 5 f.). Gamaliel
var hans lærer (Ap. gj. 22, 3), og hans farisæiske idealer
gjorde, at han i den frembrydende kristendom saa en
truende fare. Han deltog i Stefanus’ stening (Ap. gj.
7, 58) og i forfølgelserne mod menigheden (Ap. gj. 9, 1).
Helt uanfegtet har han ikke besiddet sin farisæisme,
herom vidner hans erfaringer i Rom. 7, 7 ff. Da sker
det, at han pludselig, gjennem en Kristus-vision,
omvendes til kristendommen (Ap. gj. 9, 22; 26, 9) og døbes.
I de derpaa følgende tre aar naar hans tanker om
kristendommen og Kristus som lovens ende til retfærdighed for
den, der tror, til en saadan fasthed og modenhed, at
han begynder at virke som missionær aar 38. Han
udsendes af menigheden i Antiochia. Han har kjendt de
andre apostle, men er ikke paavirket af dem (Gal. 1, 17 f.).
Nu begynder P.s missionsreiser i Lilleasien og Grækenland,
hvorom sidste halvdel af Apostlernes gjerninger giver
udførlig besked. Det er karakteristisk, at P. efter sit
brud med farisæismen har vanskelighed ved at faa sit
eget folk i tale og i spørsmaalet om de kristnes forhold
til loven er langt forud for sin tid og for den retning,
den gamle kirke slog ind paa; det er hans principer,
der lever op i reformationen. P. blev derfor hadet og
forfulgt af jøderne og kom som fange til Rom. Hermed
slutter Apostlernes gjerninger. Traditionen om hans senere
liv er, at han atter blev fri, gjensaa menighederne i
Lilleasien, foretog en reise i Spanien og henrettedes i
Rom under Nero. Paa sine reiser ernærede han sig som
teltmager og satte en ære i ikke at falde menigheden
til byrde. Naar han i 1 Kor. 7 fremhæver den ugifte
stand, er det ikke af asketiske, men af praktiske grunde.
Gjennem de 13 breve, vi kjender fra ham, faar vi et
fyldigt indtryk af hans personlighed og hele udvikling.
Selv en meget vidtgaaende bibelkritik har ikke rokket
ved eglheden af de vigtigste af disse. I nyere tid har
man villet overvurdere P. ved at gjøre ham til
kristendommens egentlige stifter og konstruere en kløft mellem
ham og Jesus. [Litt.: L. Koch, «P.» (Varde 1910).]
Paulus Diaconus (ca. 725—95), langobardisk
historieskriver, opholdt sig 782—86 ved Karl den stores hof og
levede før og efter som munk i Monte Cassino. Her
skrev han sit hovedverk «Historia Langobardorum»
(oversat paa dansk af G. Bang 1897), som er livfuldt fortalt
og gjennemgaaende paalideligt.
raturer; (fig.) passer l’éponge sur;
oublier, pardonner; (puds) coup,
tour m; (dum s.) sottise; (gai s.)
folie f.
Strege - ® einen Strich ziehen;
Striche ziehen; (s. over, under)
durch-, ausstreichen; (s. under)
unterstreichen — (ê) rule, draw
lines; (s. over, ud) strike out, run
one’s pen through ; (s. under) under-
line - ® (linjere) régler; (s. over)
rayer, biffer, raturer; (s. under)
souligner.
Streich ® m, slag, rap, hug;
streg, puds. kup.
Streicheln (t) klappe, stryge.
Streichen ® stryge; udslette;
male ; trække, flyve ; (om fisk) lege;
stikke af. heraus S. udhæve,
rose. frisch gestrichen nymalet.
Streicher (£) m, stryger ; maler,
strygespaan, strygerem.
Streichholz,
Streichholz-cben(t)n. fyrstik(ke); strygespaan.
Streichmusik (t) f, musik af
strvgeinstrumenter.
Streichriemen ® m,
strygerem.
Streichung ® f, strygning.
Streichvogel ® m, strøgfugl.
streif ~ ® Streif(en) m — (§
graze; dyss.) gleam — ® (sols.)
ravon m (de soleil).
Streif ® m, streiftog, stribe;
strimmel, streg, fure.
Streifband ® n, korsbaand.
Streifblick ® m, flygtigt blik,
sideblik.
streife — ® streifen — @ graze,
glance ; saunter (about the streets),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
