Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pisarev ... - Ordbøgerne: S - sugefod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1737
Pi’sarev—Pistol
1738
Maggiore og i S. Anastasia, begge i Verona, samt enkelte
staffelibilleder. Som medaljør har han større betydning
og virker her helt banebrydende; hans arbeider hører ved
sin kraftige, karakterfulde stil og sit sikre, dekorative præg
blandt det bedste, denne kunstart kan opvise. Man har
ca. 30 stykker bevaret; nævnes kan bl. a. «Sigismondo
Malatesta» og «Cecilia Gonzaga».
Pi^sarev, Dmitri Ivanovitsj (1840—68), rus.
forfatter. Som ganske ung brød han med den herskende
opfatning, som forfegtede, at kunsten var sig selv nok
(«l’art pour l’art»), og krævede istedet, at kunsten skulde
tjene livet, fremskridtet, sindenes revolutionering som
forberedelse af en ny tid. P. blev hyldet som fører
af den revolutionære ungdom i 1860-aarene, men
forfulgtes af magthaverne og sad fem aar af sit korte liv i
fæstningsarrest. P. er først og fremst kritiker; hans
studier over ældre russisk litteratur danner epoke. Han
skrev ogsaa endel fortællinger.
Pischel, Richard (1849—1908), t. sanskritist,
professor i sanskrit og sammenlignende sprogforskning i
Kiel, senere i Halle og Berlin. Han har særlig gjort
sig fortjent af studiet af prakrit-dialekterne (s. d.), har
udgivet en «Grammatik der Prakritsprache». Forøvrigt
skal blandt hans talrige skrifter her alene nævnes hans
«Beiträge zur Kenntniss der deutschen Zigeuner».
Piscina (fiskedam) betegnede i oldkirken oprindelig
daabsbasinet, men bruges senere som betegnelse for
en i korvæggen anbragt liden nische med afløbshul i
bunden, hvori man udslaar det brugte vand, anvendt
ved de kirkelige handlinger, forat dette indviede vand
(daabsvandet f. eks.) skal falde i indviet jord.
Pisco, Sydamerika. 1. Kystelv i Peru (depart. Ica),
under ca. 13° 40’ s. br., munder ud i bugten af samme
navn. — 2. Sjøby ved mundingen af 1., driver fiskeri,
vinavl og har jernbaneforbindelse med Ica i øst.
Pisé, byggemaade med benyttelse af stampet jord
eller 1er, der bearbeides i form af enkelte stene i en
liden kasse eller saaledes, at leret stampes mellem
for-skalinger. Saadanne bygverker kan, naar de udføres
omhyggelig og beskyttes godt mod fugtighed, være ganske
holdbare og er forholdsvis billige.
Pisek, by i det sydlige Böhmen, ved Vatava, bielv til
Moldau; 13 068 indb. (1900). P. har borg, gymnasium,
realskole, landbrugsskole, jernstøberi, bryggerier, læder-,
cement-, papirfabrikation.
Pisîdien, lilleasiatisk landskab mellem Frygien og
Pamfylien.
Pisi’stratus, se P e i s i s t r a t o s.
PÏSO5 familienavn indenfor den rom., opr. plebeiiske
siegt Calpurnius, som i keisertiden tilhørte det høieste
aristokrati. 1. Lucius Calpurnius P. F r u g i (d. e.
den retskafne) gjennemførte som tribun 149 f. Kr. en lov
mod udsugeiser, var konsul 133 ; skrev et verk om Roms
historie. — 2. Gnæus Calpurnius P. (d. 20 e. Kr.)
var konsul 7 f. Kr. og blev derefter statholder i Syrien,
kom i’strid med Germanicus og beskyldtes, vistnok med
urette, for at have forgivet denne. Døde ved selvmord.
Pisoli’ter kaldes endel mineraludskillelser, der har
form som smaa kugler.
Pissarro, Camille (1830—1903), fr. maler, elev af
Corot. Han slutter sig dog nærmere til Monet, og hans
sugefod — ® Saugfüsschen n
- (e) suctorial foot ~ ® pied (m)
ambulacraire.
sugemund — ® Saugemaul n
— (e) suctorial mouth ; (loppens)
dart - ® bouche (f) organisée
pour la succion.
sugepumpe — (t) Saugpumpe
f — (e) suction pump — ® pompe
(f) aspirante.
sugevorte — ® Saugwarze,
Zitze f - (g) nipple; (paa dyr) ogs.
teat — @ suçoir m.
sugge se so.
suggérer suggest @
(ind)-give, indskyde, bibringe; (e) ogs.
(beskedent) gjøre opmerksom paa,
foreslaa, henstille; antyde.
suggestif suggestive @
som giver (indeholder) vink (an-
sugefod—Sühnaltar
gadebilleder og landskaber hører til den typiske franske
impressionisme. I sin senere periode staar han
«poin-tillister» som Raffaëlli og Paul Signac nær.
Pissemskij, Alexej Feofilaktovitsj (1820-81), rus.
romanforfatter og dramatiker. Blev efter grundige studier
embedsmand og var ansat 1844—53 i Kostroma, saa i
St. Petersburg og 1866—74 i Moskva. Hans hovedverk
er romanen «Tusen sjæle» (1858, d. overs, ved Joh.s
Magnussen 1855), en skildring af embedsvæsenets
fordærvelse i Nikolai I’s tid. Andre romaner af ham er
«Den oprørte sjø» (1863) og «1 malstrømmen» (1871).
P. er en bitter samfundssatiriker, men ingen oprører.
Han pisker lige godt fremskridtets talsmænd som
mændene af den gamle skole, skildrer i det hele livet med
mørke farver, menneskefiendsk og pessimistisk.
Menneskene er for ham kun overfladiske egoister. Selv levede
han et liv i kampe og sorger, forfaldt til drik og døde
i mismod og elendighed. Hans samlede verker udkom
i 24 bd. 1895 i St. Petersburg.
Pissevache [pisva’s], 65 m. høit vandfald i Schweiz,
kanton Wallis, mellem St. Maurice og Martigny. Det
dannes af vildbækken Salanfe, der styrter sig ned i
Rhonedalen.
Pistacia, se Anacardiaceæ.
Pistazi’t, se E pi dot.
Pisticci [pisiittsi], by i det sydlige Italien, prov.
Po-tenza; 7022 indb. (1901). P. har vinavl. I nærheden
ligger ruiner af Metapontum.
Pistri (bot.), d. s. s. støvvei.
Pistoja, by i det mellemste Italien, prov. Firenze paa
en høide nær Ombrone, biel til Arno; 13 787 indb. (1901).
P. har domkirke (1108), et baptisterium (1339), kirkerne
Sant’ Andrea og San Bartolomeo, Pallazzo del Comune,
Palazzo Pretorio (1387), seminar, teknisk skole, akademi
og to biblioteker. P. har geværfabriker og skal have leveret
de første pistoler, endvidere findes gartnerier, silke- og
uldvæverier samt sliberier. Hed i oldtiden P i s t o r i a.
Aar 62 f. Kr. blev Catilina slaaet ved P. Siden midten
af 14 aarh. tilhørte P. Florens.
Pistol er et kort og let haandskydevaaben (s. d.) til
brug med én haand og paa kort afstand. Tidligere var
de beredne tropper bevæbnet med p., men efterat disse
nu som regel har faaet karabiner, anvendes p. kun af
officerer og andre befalingsmænd samt af endel soldater
ved artilleri og træn. Desuden er p. anvendt af politi-,
told- og forstvæsen o. fl. P. har i de første tider havt en
med geværerne analog udvikling og var da enkeltladende,
senere (fra 1828) er den udviklet som revolver og i den
sidste tid som selvladende eller automatisk p.
Revolveren har enkelt pibe og bag denne et roterende
kammer-stykke (barille), som regel med seks patronkammere, der
efter hvert stiller sig bag løbet. En revolver kaldes
selv-spændende, naar der til hanen ikke behoves særskilt
greb, men kun tryk paa aftrækkeren. De mest kjendte
konstruktioner er Colt, Lefaucheux og Nagant.
Automatiske p. har som regel en fast pibe og et slutstykke,
der ved krudtgasens tryk bringes til at løbe bagover og
herunder trækker med sig den tomme patronhylse, der
utkastes, hvorefter det af fjærtryk føres fremover igjen
og medtager en ny patron fra magasinet; samtidig
er mekanismen blevet spændt og vaabnet kan aftyres.
tydninger) ; @ ogs. tankevækkende,
lærerig, suggestiv; som giver
anledning til; betegnende.
suggestion (e) & Tf) f, indgivelse,
indskydelse; suggestion; (g) ogs.
bemerkning, forslag, raad,
henstilling; idé; (retssprog) ubeediget
angivelse, tilførsel.
suggestiveness (i) rigdom paa
vink, (tanke)vækkende, lærerig
beskaffenhed.
suggestioner (?) suggerere (ved
hypnose).
sugillation (D f,
blodudtrædelse, blaa flek; ligfltk.
Suhle (t) f, pøl, søle;
skidden-færdig kvinde.
Sühlen, suhlen (t) sole.
Sühnaltar (t) m, offeralter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
