Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raumo ... - Ordbøgerne: T - teens ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2009
Raumo—Ravenna
2010
gives for tiden (1912) at repræsentere 6865 eff. hk. I
1905 nedfløtedes gjennem R. 90 tylvter tømmer. Langs
R. skal nu bygges jernbane (Raumabanen eller
Roms-dalsbanen, s. d.) til Aandalsnes i tilknytning til
Gud-brandsdalsbanen.
Raumo, by i Finland, beliggende ved en vik af den
Botniske bugt, 40 km. s.s.v. for Bjørneborg; vel 5000
indb. Adskillig skibsfart og udførsel af trælast.
Raumsdølafylke, et af Norges gamle fylker,
indbefattede omtrent det nuværende Romsdals fogderi.
Raundalen, ca. 30 km. langt trangt dalføre, der fra
Voss skjærer mod øst opover mod Gravehalsens og
Vosse-skavlens høifjeldstrakter i grænsen mellem Søndre og
Nordre Bergenhus amter. R. gjennemstrømmes af R a u
n-d a 1 s e 1V e n, der danner en række fald og stryk,
hvoriblandt nævnes Storfossen (23 m.). Voldfossen (26 m.),
Palmefossen (10 m.) m. m. fl. lait opgives Raundalselven
for tiden (1912) at repræsentere 1380 eff. hk. Gjennem
R., der i sin største længde er trang med bratte
skog-klædte fjeldsider og spredt bebyggelse, gaar
Bergens-banen i sterk stigning (stationer: Ygre, Grove, Reime,
Mjølfjell, Opset). I dalens nedre (vestre) del en trang
indsnævring med stupbratte styrtninger ned mod den
skummende elv. Den nordre steile styrtning, hvor veien er
indsprængt i fjeldet og jernbanen gaar i tunnel, benævnes
Sverrestien efter kong Sverres færd opefter denne dal.
Raunkiær, Christen Christensen (I860—), d.
botaniker, tog 1885 magisterkonferensen, blev 1893
assistent, 1909 docent og 1912 professor i botanik ved Kbh.s
universitet. R. har leveret meget betydelige arbeider
inden forskjellige grene af sin videnskab, og særlig det
i 1897 udkomne verk «De danske blomsterplanter, bd. I:
Enkimbladede», har givet ham plads blandt vor tids mest
fremragende botanikere. Af R.s øvrige arbeider kan
nævnes «Danmarks slimsvampe» (1888), «Planterigets
livsformei» (1907) og «Formationsundersøgelser » (1910).
Han har ogsaa udgivet «Dansk ekskursionsflora», hvis
første udgave udkom 1890. Til R.s arbeider har hans
hustru, Ingeborg R. (1863—), der ogsaa er kjendt som
forfatterinde, leveret fortræffelige tegninger.
Rav (bernsten, græ. elektron; jfr. Elektricitet),
et fedtglinsende, mere eller mindre gjennemsigtigt,
amorft mioeral med en lysegul til mørkebrun, eller ogsaa
blaalig, grønlig, fiolet eller sortagtig farve. Haardheden
er ringe (2—2V2); den specifike vegt 0.98—1.2. R. smelter
og dekomponeres ved at opvarmes til 280—290° og
antændes ved en høiere temperatur. Det er uopløseligt
i vand, men delvis opløseligt i alkohol og æter. I kemisk
henseende er r. en harpiksagtig substans af vekslende
sammensætning; en væsentlig bestanddel synes at have
formelen Cj ^jH^gO. R. findes i større eller mindre
stykker og antages at være en træharpiks fra tertiærtiden.
I r.-stykkerne er der hyppig indesluttet rester af dyr
(insekter etc.) eller planter. De vigtigste findesteder er
foruden den tyske Østersjøkyst ved de danske kyster
(Vest-Jylland og Bornholm), Sicilien, Rumænien og
Australien. — R. har allerede siden den tidligste oldtid været
et skattet materiale for smykker, perler og andre
pryd-gjenstande. Nu for tiden anvendes den største mængde
r. til cigar- og pibemundstykker. Medens man i ældre
tider væsentlig indskrænkede sig til at opsamle r. ved
teens—tegne
kysterne, udvindes nu det meste r. i Preussen, særlig
paa strækningen Danzig—Memel, ved rationel
bergverksdrift. Udvindingen er et preussisk statsregale.
R.-industrien i Preussen omfatter ikke alene udvindingen
af mineralet, men ogsaa den finere bearbeidelse. Efterat
raamaterialet er renset, bliver r.-stykkerne først tilskaaret,
derefter poleret med pimpsten, kridt og vand, eller ogsaa
bliver r. behandlet ved kogning i olje, hvorved det gjøres
saa blødt, at det kan bøies og presses i former. Affaldet
benyttes til fremstilling af r.-fernis, r.-olje og r.-syre.
Fra saavel Danzig som Königsberg udføres aarlig en
betydelig mængde r.-artikler.
Rav, lufttørret kveite (federe dele).
Ravaillac[ravajåk], François (ca. 1578—1610), skriver
og skolemester i Angoulême, en kort tid feuillant-munk.
Lod sig af fanatiske katolikeres udfald mod Henrik IV
hidse til tanken om at praktisere den jesuitiske lære om
tyranmord, reiste til Paris og saarede her 14 mai 1610
Henrik IV dødelig med en kniv. 27 mai s. a. blev han
efter megen anden tortur sønderrevet af heste paa
Grevepladsen.
Ravanüsa, by paa Sicilien, beliggende 36 km. ø.s.ø.
for Girgenti; omkr. 12 000 indb. Driver handel med
olje og sydfrugter.
Ravelin, ved befæstninger bygget efter
bastionssyste-met et udenverk foran kurtinen med hovedopgave at
skaffe krydsende ild foran bastionspidserne. Rundt r.
gaar en grav, der staar i forbindelse med hovedgraven.
Inde i r. findes ofte en réduit,
Ravendug, tynd seildug af hamp, lin eller bomuld,
benyttes til baadseil, solseil, markiser o. 1.
Ravenna. 1. Kystprovins i Nord-Italien, indtager den
østlige del af landskabet Emilia, 1852 km.^ stor med ca.
240 000 indb. I den sydlige del er der endel aasdrag,
som ligger foran de etruskiske Apenniner, ellers udgjøres
provinsen af et fladt lavland, der tildels er meget
sum-pigt og usundt. Ved kysten er dyner. Til udtørring
af sumpene er gravet kanaler, hvoriblandt den 50 km.
lange Naviglio Zanelli fra Faenza til Po s sydlige arm
Po di Primaro, som gaar gjennem den nordlige del af
R. Af næringsveiene i R. er akerbruget den vigtigste.
Af industrigrene kan særlig nævnes fabrikation af
fajance, som har faaet sit navn efter byen Faenza. —
2. Hovedstaden i provinsen R., beliggende 67 km. ø.s.ø.
for Bologna og 10 km. fra Adriaterhavet. R. var opr.
ligesom Venedig en laguneby, men nu er kystlinjen flyttet
langt udenfor byen. I oldtiden og begyndelsen af
middelalderen var R. en meget betydelig by (vistnok anlagt af
etruskerne) og ansaaes som en næsten uindtagelig
krigshavn (Portus Classis). Fra sin glansperiode har R. bevaret
mange bygverker af stor kunsthistorisk interesse.
Domkirken blev bygget i 5 aarh., men blev i 1734 helt
forandret. Blandt de øvrige kirker maa særlig nævnes San
Vitala, et herligt byzantinsk bygverk med fortræffelige
mosaiker. Den blev opført 526—547. Fra Teodorik den
stores tid stammer Sant’ Apollinare Nuovo og Santo
Spirito. Foruden andre interessante kirkebygninger maa
af seværdigheder særlig nævnes resterne af Teodoriks
palads, samt hans gravmæle, som ligger lidt udenfor
byen. Videre maa ogsaa nævnes gravmælet over Dante,
som i 1321 døde i R. Nu for tiden er R. en lidet bety-
teens @ pi, aarene fra 13 til
(og med) 19.
Teer ® m, tjære,
teeren (t) tjære,
teericht, teerig ® tjæret,
ijæreøgtig.
Teerjacke ® f, sjøulk,
teeth © faa tænder,
teeth-cutting, teething @
hændernes frembrud.
teetotal (e) totalafholds-,
tota-listisk.
teeto(taler), teetotalist ©
totalafholdsmand, totalist,
teetotalism @ totalafhold.
teetotum © terning paa akse;
hvirvle, løbe rundt.
teg © aarslam ; etaarig daahind.
tegl(sten) - ® (Dach)ziegel,
Backstein m - @ (til tag) tile ; (til
murarbeide) brick — ® (til tag)
tuile; (til mur) brique f.
teglbrænderi, -verk ~ ®
Ziegelbrennerei, Ziegelei f - ©
brick-manufactory, brick-field —
® briqueterie, tuilerie f.
teglovn - ® Ziegel(brenn)ofen
m - © tile-, brick-kiln — ® four
(m) å briques, à tuiles.
tegn — ® (An-, Kenn)zeichen n
© sign, mark, token, indication;
(sygdoms ) symptom ; (forvarsel)
presage, forebode, omen - ® signe
m ; (kjendet.) ogs. marque f,
symptôme, indice; (signal) signal;
(varsel) ogs. augure m.
tegne — ® zeichnen; (t. sig)
unterzeichnen ; ogs, (t. til) scheinen;
(t. godt) sich gut anlassen - ©
draw, design ; (give udsigt til) pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
