Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reserveofficerer ... - Ordbøgerne: T - thornbut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Rese’ rveofficerer—Respondentia
62
thornbut-thoughtful
og bevirker, at denne er uafhængig af øieblikkelig tilførsel
udenfra. R. brugtes før ensbetydende med oplagsnæring.
Rese’rveofficerer, hos os benævnt ulønnede
(tidligere: vernepligtige) officerer, anvendes i alle lande for
at udfylde mangelen paa faste officerer. Til r. uddannes
folk med en vis høiere almendannelse i et kortere
militært kursus, saaledes hos os et aar i krigsskolens nederste
afdeling, medens de i staaende arméer tjener et
(istedet-for andre vernepligtige to à tre) aar som «frivillige»,
hvorunder de holder sig med alle ting selv, eventuelt
endogsaa med tjenestehest. Sin senere tjeneste udfører de
som løitnanter, hos os siden 1910 dog først efter en
sommers øvelser som sersjant. Senere kan de
forfremmes til ulønnede premierløitnanter og kapteiner (i
landvernet), tidligere ogsaa til majorer. — P>a
underofficers-hold har der været agiteret sterkt for fuldstændig
sløif-ning af r.s-institutionen, idet r. skulde erstattes med
underofficerer som pelotonførere. Sagen er endnu (1912) ikke
endelig afgjort; dog har allerede vor nye hærordning
udskiftet en r. ved infanterikompaniet, skjønt vel 90 pct.
af hærens fastlønnede chefer erklærede sig til fordel for
r. Marinens r. uddannes tre aar paa sjøkrigsskolen.
(Sammenlign Officer.)
Rese^rvespire, se Var esp ire.
Reservoir [reservoar], beholder, anvendes mest i
forbindelsen vand-r., hvorved som oftest forstaaes beholder
af vand, der tjener til vandforsyning. Ved vandverk
kan r. ogsaa anordnes i specielle øiemed. Saaledes f. eks.
for brandtilfælde, hvor verkets ydelsesevne ellers ikke
strækker til, eller som reserve, foråt hovedledningen i
kortere tid kan afstænges.
Reside’ns er det sted (som oftest landets hovedstad),
hvor statschef og regjering har sit faste sæde.
Reside’nt, i det diplomatiske sprog en ved
fremmede hoffer eller i fremmed land akkrediteret
stats-udsending med lavere rang end en ambassadør eller
gesandt, men høiere end en chargé d’affaires.
Almindeligere end r. er betegnelsen ministerresident.
Residere (lat.), bo, have opholdssted.
Residuum (lat.), rest. Anvendtes især i tidligere tid
som betegnelse for en ved destillation, sublimation,
glødning o. s. V. tilbageblivende rest.
Resignation (nylat.), afkald, hengivelse i Guds vilje,
forsagelse; resignere, give afkald, finde sig i
omstændighederne, forsage.
Résina, by i Italien, beliggende 7 km. s.ø. for Neapel
ved foden af Vesuv. R. er bygget sammen med Portici
og ligger delvis over Herculaneum. Vinavl og fiskeri.
Ved udbruddet af Vesuv 1631 ødelagdes R. ved
lavastrømmene; vel 20 000 indb. R. er det gamle Retina,
som var havn for Herculaneum.
Résina (lat.), harpiks, kaldes klumper af forskjellig
form, farve og lugt, som udvindes paa forskjellig maade
af plantedele. De fleste r. er i tynde lag
gjennemskinne-lige. De opløses i spiritus, men er uopløselige i vand.
Den mest anvendte harpiks er kolofonium.
Resista’ns kaldes den ohmske modstand i en
elektrisk vekselstrømkreds.
Resjt, by i Persien, prov. Gilan, nær det Kaspiske hav,
ved en af elven Sefid-Ruds mundingsarme, 30 — 40 000
indb. Persiens største udførselsbv for raasilke.
Res judicata, en ved endelig dom el. 1. bindende
dekret endelig afgjort sag, som ikke paany kan gjøres
til gjenstand for tvist (jfr. dog G j e n o p t a g e 1 s e).
Resko’ntro, se Bogholderi.
Reskri’pt, se i det hele Forordning. R. brugtes
af kong Karl Johan som betegnelse for flere aabne breve
til stortinget.
Resolu’t (lat.), besluttet, beslutsom.
Resolution, visse administrative beslutninger fattet
af kongen i statsraad (kgl. r.) eller af regjeringen paa
kongens vegne i kraft af grl.s § 13 («den norske
regjerings r.», før 1905 chøieste r.>).
Resolvere (lat.), tage en beslutning.
Resona’ns, medtoning, gjenklang, bestaar i, at et
legeme, som kan lyde med en bestemt tone, begynder
at tone, naar den samme tone klinger imod det fra et
andet legeme. S3aiger man ind gjennem lydhullerne paa
en fiolin den tone, som en af strengene kan give, naar
den stryges, kan man høre vedkommende streng tone
med. R. optræder ikke alene ved lydbølger, men
overhovedet ved alle slags svingninger, saaledes ogsaa ved
elektriske (jfr. Radiotelegrafi). Ved r. optager
legemet energi fra de ankommende bølger, hvorfor r.
foraar-sager absorption (s. d.). Den lysabsorption, som er
aarsag bl. a. til de Fraunhofer’ske linjer i solspektret,
antages at skyldes r. ved molekyler, hvis egensvingninger
(naturlige svingetal) stemmer overens med lysbølgernes
svingetal.
Resonator, se Lyd (bd. V, sp. 347).
Resorcïn, G6H4(0H)2, meta-dioksy-benzol, er en
to-værdig fenol (se Fenoler), der kan faaes ved at
behandle benzol med sterk svovlsyre og smelte den erholdte
benzolsulfosyres natriumsalt med etsnatron. R. danner
farveløse, i vand let opløselige krystaller, der smelter
ved 118° og koger ved 276°. Med ftalsyre giver det
fluorescein (s. d.), der med brom giver farvestoffet
eosin (s. d ). Ogsaa til fremstilling af andre
tjærefarve-stoffe anvendes r.
Resorption, se Fordøielse.
Respe’kt (lat.), agtelse, hensyn; respektere, agter
respektabel^ agtværdig.
Re’spektive (lat.), henholdsvis.
Respiration, aandedrag, spiller en betydelig rolle i
al sangkunst, idet det er af største betydning, ikke alene
for selve tonen, men ogsaa for foredraget, at aandedraget
funktionei^r rigtig og naturlig og benyttes paa rette sted.
Respirator, et apparat, der i regelen bestaar af et
med vat og silke dækket traadnet^ som holdes fast for
munden for at hindre indaanding af den kolde luft. Det
maa i de fleste tilfælde og navnlig ved lungetuberkulose
ansees for skadeligt.
, / Respi’t, udsættelse. 1 vekselretten har vekseleieren i
de tilfælde, hvor protest er paabudt, to r.-dage, d. e, han
kan uden fortabelse af sin ret vente to dage med
protesten, men er ikke forpligtet hertil.
Responde’ns (lat.), eg. en, som giver svar. Saa længe
latinen brugtes ved universitetets licentiat- og
doktordisputatser (indtil 1845), havde den, som skulde disputere,^
ret til at have en latinkyndig r. til hjælp overfor
opponenter, som heftede sig ved afhandlingens sprog.
Respondentia, se Bod mer i.
thornbut © se turbot,
thorn-set © besat med torne,
tornet.
thorny @ tornet, spids;
tornefuld.
thorough © gjennemgaaende,
indgaaende, -gribende ; fuldstændig;
tverfure.
thorough-base, bass ©
generalbas (besifret bas; musikalsk teori).
thorough-bred @ fuldblods;
gjennemdannet.
thoroughfare ©passage,
gjen-nemgang; befærdet (større) gade.
thorough-going @
gjennemgaaende, indgribende, grundig,
fuldstændig; yderliggaaende, radikal.
thorough-lighted (e) med lys
(vinduer) fra to sider.
thoroughness @ indgribende
beskaffenhed, grundighed ;
fuldstændighed.
thorough-paced,
-sped©afgjort, yderliggaaende ; dreven,
udlært, fuldlært.
Thorpförtchen (t) n,
port-laage.
Thorschluss (g m, -sperre f,
portlukning(stid). vor T. i den
ellevte time.
Thorwart, -wärter (t) m,
portner.
Thorweg (g m, indkjørsel, port.
thou (e) du; bruge thou og thee
i talen.
though @ (end)skjønt, uagtet;
selv om; dog, alligevel.
thought (â tanke(r); tænkning,
a t. (dagligtale) lidt, et grand,
thoughtful © tankefuld; (om)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
