Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Revivals ... - Ordbøgerne: T - Tiefsinn(igkeit) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Revivals—Reykjavik
82
Tiefsinn(igkeit)-Tiergarteii
fyldt 30 aar, have fem aars praksis som r., være af
ulastelig vandel, underkaste sig en prøve i bogførsel, revision,
handelsregning og handelsret, aflægge taushedsløfte.
Autoriseret r. maa ikke drive egen handels- eller
agenturvirksomhed. Autorisationen kan tilbagekaldes, hvis r.
viser sig uskikket til hvervet eller gjør sig skyldig i
daddelværdigt forhold, hvilket undersøges af børsens
til-synskomite (fem medlemmer) i forening med
revisions-komitéen (fem autoriserede r.). Autoriseret r. har adgang
til at benytte indtil to assistenter, der maa være i
besiddelse af nærmere bestemte kvalifikationer. Trondhjems
handelskammer har vedtaget lignende bestemmelser, og
andre byer har spørsmaalet under forberedelse. Lov om
aktieselskaber m. v. § 69 indeholder bestemmelser om
indtale af erstatning for skade voldt af r. For at hæve
standens anseelse og udbrede kjendskab til
revisions-faget er i de fleste lande dannet r.-foreninger, saaledes i
Kra. 1911. [Litt.: Lawrence R. Dicksee, «The student’s
guide to accountancy»; B. Worthington, «Professional
accountants».]
Reviw2i\sJ[rdvai’vdlz] (eng.), vækkelsesmøder.
Revolution betegner i det statsretslige sprog en
omveltning af den bestaaende forfatning, som skyldes
magtanvendelse fra folkets eller enkelte folkegruppers side
(modsat s t a t sku p (s. d.) fra oven). R. kan forløbe
forholdsvis rolig, uden blodsudgydelse og gadekampe (den engelske
r. i 1688, den svenske r. i 1809). Ofte kaldes ogsaa en
landsdels løsrivelse ved egen magt r. (den belgiske r. i
1830). Med den store r. forstaaes den periode i fransk
historie, som indledes med eden i Boldhussalen 22 juni
1789 og afsluttes med Napoleons statskup 18 brumaire
(nov. 1799). _
Revolutionskrige, de krige, som de europæiske magter
førte mod Frankrige 1792—1802.
Revolutonstribunalet i Frankrige, oprettet 10 mars
1793 til at dømme i politiske sager, en rent politisk
domstol i rædselsregimentets tjeneste, der med den
fanatiske Fouquier-Tinville som offentlig anklager i tiden
11 mars 1793—27 juli 1794 (Robespierres fald) dømte
ca. 3000 personer til døden. Ophævet 23 mai 1795.
Revo’lver, se Pistol.
Revo’lverkanon, se Maskinkanon.
Revselsesret, se H u s t u g t.
Revue [røvy] (fr.), høitidelig besigtigelse af en større
troppeafdeling under visse ceremonier. Oftest foregaar
r. saaledes, at vedkommende chef først passerer langs
fronten af («overtager») de opstillede tropper, hvorefter
disse defilerer forbi ham med (flyvende faner og) klingende
spil. Enkelte steder (Rusland) tildeles alle menige og
underofficerer en liden pengebelønning efter en r. for keiseren.
Revue des deux
mondes/rør^y-da-dø-mod’J(fr.,«rundskue over to verdener»), to gange maanedlig i Paris
udkommende tidsskrift for litteratur, kunst, historie,
politik, videnskab og samfundsspørsmaal, grundlagt 1831 af
François Buloz (1803—77), som ledede det med stor
dygtighed i moderat liberal aand. Gjennem en lang
aar-række og navnlig ca. 1850—70 nød R. d. d. m. anseelse
som et af verdens bedste tidsskrifter. Senere er det
over-fløiet af andre; en medvirkende aarsag hertil var, at det
under ledelse (1893—1906) af den bekjendte konservative
litteraturkritiker Ferdinand Brunetière blev organ for
stedse mere reaktionære bestræbelser. Men R. d. d. m.
spiller fremdeles en fremskudt rolle og har trofaste
abonnenter hele verden over.
Rewbell [rehæl], Jean Baptiste (1747—1807), fr.
revolutionsmand, som medlem af nationalforsamlingen
og konventet ivrig republikaner, medlem af direktoriet
1795—99, men trak sig efter Napoleons statskup 1799
helt tilbage fra det offentlige liv.
Rex (lat.), konge; r. apostolicus, den apostoliske
konge, hæderstitel for de ungarske konger og senere for
de østerrigske keisere ; r. catholicus, den katolske
konge, hæderstitel for de spanske konger; r.
christia-nissimus, den allerkristeligste konge, hæderstitel for
de franske konger.
ReybaudMarie Roch Louis (1799—1879),
fr. forfatter, politiker og statsøkonom; skrev «Études sur
les réformateurs ou socialistes modernes» (1840) og en
række studier over industri, fabrikdrift og arbeidervilkaar
i Frankrige, desuden «L’industrie en Europe». I
nationalforsamlingen viste han sig som overløber og
slingrings-mand. Mest bekjendt blandt publikum er han ved sin
roman « Jerome Paturot à la recherche d’une position
sociale», en satirisk skildring af det franske samfund
under julikongedømmet (denne o. fl. a. af hans romaner
er oversat paa dansk og svensk).
Reyer, Eduard (1849—), østerr. forkjæmper for
bibliotekssagen, professor i geologi ved universitetet i
Wien. R. har udgivet en række skrifter om biblioteker
og folkedannelse, saaledes især «Entv^iklung und
Organisation der Volksbiblioteken» (1893) og «Handbuch des
Volksbildungsvs^esens> (1896). Under vanskelige forhold
har R. grundlagt Wiens store og fortrinlig ledede
folkebiblioteker.
Reyer [ræjær] (eg. Rey), Louis Étienne Ernest
(1823—1909), fr. komponist, opr. i offentlig tjeneste i Alger,
senere bibliotekar ved Pariseroperaen, staar som
romantiker og kolorist ved siden af Berlioz og David. Flere
operaer, hvoriblandt «Statuen» regnes for den bedste,
odesymfoni, messe, kantate, sange, talrige artikler i
«Journal des debats». Medlem af akademiet.
Reykholt, prestegaard i det sydvestlige Island, især
bekjendt fra sagatiden som historikeren og digteren
Snorre Sturlassøns hovedgaard, hvor han 1241 blev dræbt.
Reykjanes, en 50 km. lang og 25 km. bred halvø
paa det sydvestlige Island nord for Faxafloi. R. er et
ufrugtbart fjeldstrøg, hvis beboere hovedsagelig ernærer
sig ved fiskeri. Paa halvøen findes ca. 30 vulkaner samt
nogle svovlminer. Ytterst paa R. Islands største fyrtaarn.
Reykjavik, Islands hovedstad, ligger paa nordsiden
af Seltjarnarnes i det sydvestlige Island. Folketal 1911
11600, 1901 6700. Byen er temmelig udstrakt i forhold
til indbyggertallet. Husene er dels af træ, dels af sten
og beton, navnlig i den nyere tid. De vigtigste offentlige
bygninger er domkirken, altingshuset,
ministerialbyg-ningen, latinskolen, kommuneskolen, St. Josefs hospital,
landsbanken og museumsbygningen, der rummer
landsbiblioteket, landsarkivet, oldsagsamlingen, den
naturhistoriske samling og malerisamlingen. I byens omegn
findes derhos et sindssygehospital og et
spedalskhedshospital samt et sanatorium for brystsyge. R. er Islands
ministeriums sæde og Altingets forsamlingssted. Her
Tiefsinn(igkeit) ® m (f),
dybsindighed, tungsindighed.
Tiegel (t) m, digel,
tien ® din. tu as fait des
t.nes du har gjort gale streger.
tiende - (t) der zehnte; (for
det t.) zehntens - © tenth; (for
det t.) tenthly, in the tenth place
— (?) dixième; (for det t.)
dixième-ment.
tiende — (t) Zeh(e)nte m - @
tithe, tenth — (f) dîme f.
tiendedel — ® Zehntel n - (e)
tenth (part) — ® dixième m ;
dixième partie f.
tier — (t) Zehner m — (e) ten
— ® dix; (matem.) dizaine f.
Tier ® n, dyr.
tier @ binder, forklæde; rad.
række; (sjøudtr.) halvbatteri; lag,
floring i last; logerad.
Tierbude ® f, menageri,
tierce © & (D f, (mus.) ters;
suite paa tre kort; © ogs. Vs af
«a pipe», ca. 2 hl.; (heraldik)
tredelt felt; (g ogs. anden bøn (kl.
9 morgen) ; ^/ao af et sekund ; tredje
korrektur.
tiercel(et) © hanfalk.
tiercelet ® m, (han)høk.
tiercement ® m, (pris)forhø
else med en tredjedel.
tiercer ® forhøie (pris) mt
en tredjedel. Se ogs. tercer.
tierceron ® m, (arkitektu
sideribbe.
tiercet © terzin, tre rimlinje
Tiergarten ® m, dyrehave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
