Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricci ... - Ordbøgerne: T - tilery ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Ricci—Richelieu
98
atter premier- og udenrigsminister juni 1866—apr. 1867,
i hvilken egenskab han bestemt fastholdt forbundet med
Preussen. Hans fasthed gav ham tilnavnet «jernbaronen».
Ricci [ri’ttsi], Matteo, ital. missionær i Kina 1582
—1610, forstod dels ved sine matematiske kundskaber,
dels ved en gjennemført bøielighed overfor kinesiske
forestillinger, ogsaa de religiøse^ at vinde hoffets gunst
og skaffe katolicismen indgang.
Ricciarelli [ritisare’lli], Daniele, se Volterra.
Riccio [ri’itso], David (ca. 1533—66), italiener,
sekretær hos Maria Stuart, hvis yndest han havde vundet
ved sin sang; 1564 sekretær hos dronningen og hendes
fortrolige raadgiver. Skjønt der ikke bestod noget
forhold mellem R. og dronningen, blev Darnley skinsyg paa
ham og lod ham myrde i hendes forværelse.
Riccoböni. 1. Ludovico R. (1674—1753), ital.
skuespiller og forfatter. Tillige teaterdirektør; skrev stykker.
Forsøgte uden held at bringe franske skuespil paa moden
til fortrængsel af maskekomedien. I Paris spillede han
sammen med harlekinen Dominique og gjorde lykke.
1716 indrettede han der et italiensk teater paa regentens
anmodning. 1731 gik han fra teatret og ofrede sig helt
for litteraturen. Han har begyndt den æstetiske kritik
af Molière. I sin mest bekjendte bog ivrer han, før
Rousseau, mod skuespil, navnlig kjærlighedsstykker. —
2. Antonio Francesco R. (1707—72), søn af foreg.,
skuespiller ved det italienske teater i Paris ; skrev komedier
og «L’art du théâtre» (tysk overs.).
Richard, konger af England. 1. R. I, Løvehjerte
(1157—99), konge 1189—99, søn af Henrik II; drog med
Filip II af Frankrige paa korstog 1190, de forenede sig
paa Sicilien med Tankred, blev senere uenige, men
indtog i fællesskab Cypern og 1191 Akka. Senere
kjæm-pede R. alene med Saladin, fik afsluttet en
vaabenstil-stand paa tre aar og vendte hjem. Blev fanget ved Wien
af hertug Leopold af Østerrige, men udløst af keiser
Henrik VI, der krævede endnu høiere løsesum. 1194 naaede
R. tilbage til England og maatte kjæmpe med broderen,
Johan uden land, som hjulpet af Filip August havde
berøvet ham tronen. R. vandt overhaand og førte i nogen
tid krig mod Frankrige. — 2. R. II (1366—1400), konge
1377—99, søn af Edvard, den sorte prins. Var først
under formynderskab, styrede ødselt og paalagde store
skatter til sine krige med Frankrige. Misstemningen mod
ham fremkaldte en mislykket opstand, ledet af Wat Tyler.
Efter et oprør af de skotske baroner styrtedes R. fra
tronen af Henrik IV, blev fængslet paa slottet
Ponte-fract, hvor han efter Henriks udsagn sultede sig ihjel.
— 3. R. III (1452—85), konge 1483—85, yngste søn af
hertug R. af York, førte først titel som jarl af
Gloucester. Efter broderen Edvard I V’s død 1483 lod R.
dennes søn Edvard V udraabe til konge, overtog selv
regentskabet som protektor, bemægtigede sig senere kongen,
lod ham dræbe i Tower og blev udraabt til konge 1483.
I den følgende kamp faldt han i slaget ved Bosworth
som den sidste Plantagenet. R. var pukkelrygget og
regnedes for ualmindelig grusom og haardhjertet.
Shakespeares skuespil har gjort hans navn berømt.
Richard af Cornwall (1209—72), t. konge, søn af
Johan uden land af England, 1225 greve af Cornwall,
valgtes 1257 til tysk konge, men opholdt sig paa korte
tilery-tilfredsstille
tidsrum nær i England og udrettede ikke synderligt som
konge. 1264—65 var han Simon af Montforts fange.
Richards [risddz], Theodore William (1868—),
amer. kemiker, professor ved Harvard universitet, medlem
af en række videnskabsselskaber, norsk æresdoktor 1911.
R. har foretaget vigtige undersøgelser i fysisk og
an-organisk kemi, men særlig har han indlagt sig fortjeneste
ved sine studier over atomer og deres vegt.
Richardson [ntsddsdn], James (1809—51), skotsk
Afrikareisende, trængte to gange ind i Sahara, 1845 fra
Marokko, 1848 fra Tripolis og denne gang som første
europæer helt til Rhat og Fessan. Endelig drog R. 1850
ledsaget af Barth og Overweg ud paa sin store reise fra
Tripolis gjennem Sahara til Sudan, hvor han døde nær
Kuka ved Tsadsjøen.
Richardson [riisddsdn], Sir John (1787—1867),
eng. arktisk forsker. Var fra 1807 marinelæge. Deltog
1819—22 i den første og 1825—27 i den anden
Franklinekspedition. Paa den sidstnævnte ekspedition undersøgte
R. paa en baadfart den ubekjendte kyst østover til
Kobbermineelven og gjorde en mængde udmerkede indsamlinger
og observationer og udgav det store verk «Fauna
bore-alis Americana». Senere deltog R. i en ekspedition, som
blev udsendt for at lede efter Franklin, og benyttede
anledningen til at undersøge lange strækninger af den
nordamerikanske kyst. Denne reise beskrev han i «Boat
voyage trough Rupert’s Land and the Arctic Sea».
Richardson [ri’tsddsdn], Samuel (1689—1761), eng.
romanforfatter, kom 17 aar gl. til London og blev
bogtrykker, arbeidede forretningen op og blev tilsidst
hofbogtrykker. Først 1740 udgav han «Pamela» og blev
dermed grundlæggeren af den moderne roman. En
forlægger havde opfordret ham til at skrive en serie
mønsterbreve til brug for folk, der var uvante med
brevskrivning. Disse breve udviklede sig til «Pamela», en
tjenestepiges historie, en bog, der fik stor udbredelse
over hele Europa. Det var første gang, man forsøgte at
skildre hverdagslivet i romanform. Senere udkom
«Clarissa Harlowe» og «Sir Charles Grandison», hvor milieuet
er henholdsvis middelstanden og de høiere samfundslag.
Nu synes R.s romaner brede og sentimentale. Bedst
lykkes hans kvindeskildringer; han læstes ogsaa særlig
af kvinder, og var omgivet af kvindelige beundrere.
Richardt, Ernst Christian (1831—92), d. digter.
Folkehøiskolebestyrer 1866—71, prest 1872 til sin død.
Som ung var han et ivrigt medlem af
Studenterforeningen, og for den skrev han sin fornøielige vaudeville
«Deklarationen» (1851), der som Hostrups studenterkomedier
snart fandt vei til det Kgl. teater. 1860 kom hans første
bog «Smaadigte», der efterfulgtes af en lang række
digtsamlinger. Hans formfuldendte lyrik, der aabenbarer
hans sinds lyse livstro, milde alvor og dybe religiøsitet,
har trængt ind i folket som faa andre nyere danske
digteres. Af hans øvrige arbeider kan nævnes hans
reiseminder «Det hellige land» (1870) og operateksten
«Drot og marsk» (musik af Heise, 1878). [Litt.:
«Samlede digte» (3 bd., 1895); G. Brandes, «Samlede skrifter»,
bd. 2.]
Richelieu Armand Jean du Plessis de,
hertug og kardinal (1585—1642), fr. statsmand, af fattig
adelsfamilie, opdroges til geistlig og blev 1608 biskop.
tilery @ teglbrænderi, ovn.
tilfalde - ® zufallen,
anheimfallen — (e) fall to one’s lot — ®
échoir à, tomber en partage à ;
(ved arv) ogs. (re)venir à.
tilflugt - ® Zuflucht f — @
refuge; (tage sin t. til) ogs. have
recourse in, resort to ; (finde t. hos)
find an asylum v*rith — ® refuge
m; (søge t. hos) se réfugier chez;
(tage sin t. til) recourir (avoir
recours) à.
tilflugtssted — ®
Zuflucht(s-ort) f (m) — (§ place of refuge,
asylum - ® (lieu de) refuge; asile m.
tilflyde - ® zufliessen - @
(lade t.) grant, allow (one
something) - ® affluer; (lade t.)
accorder, confier (qc à q).
tilforladelig - ® zuverlässig,
glaubwürdig - @ trustworthy;
reliable — ® sûr, constant ;
(efterretning) positif, authentique;
(person) ogs. éprouvé, solide ; (sanddru)
véridique.
tilforladelighed — ®
Zuverlässigkeit, Glaubwürdigkeit f — ©
certainty ; (persons) trustworthiness
— ® sûreté, authenticité f;
(vidnes) véridicité f.
tilfreds - ® zufrieden - ®
content, satisfied, pleased — ®
content, satisfait; (give sig t.) se
contenter; se tranquilliser, se
rassurer.
tilfredshed - ©Zufriedenheit
f - (e) content(ment), satisfaction
— (f) contentement m, sactisfaction
f; (velvære) bien-aise m.
tilfredsstille - ® befriedigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
