Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trav ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
270
fulgtes af 4 bd., det sidste 1860. I den samme aarrække
kommer andre bøger om kunst : «The seven lamps of
architecture», «The stones of Venice» o. fl. Men tillige
fuldbyrdes i den samme tid en revolution i kunstopfatningen.
R. viste menneskene kunsten og naturen i et nyt lys.
Under paavirkning af Stuart Mill og Carlyle kommer
han ind paa økonomiske og sociale teorier og opfatter
fra nu af ikke længere kunsten som maal, men som
middel af
samfundsop-dragende natur.
Omslaget spores i et skrift
fra 1857, «The political
economy of art», og fra
1860 til op imod
aar-hundredets slutning
følger det ene sociologiske
skrift efter det andet,
alle formet i en
blendende og billedrig stil.
De berømteste skrifter
i denne forfatterskabets
anden del er: «Unto this
last», «Munera pulveris»
(støvets gaver), «Crown
of wild olive», «Sesame
and mies», «Ethics of
the dust», «Time and
tide», «Fors clavigera»
(opr. maanedlige breve til
de engelske arbeidere).
I 1869 blev han professor i kunsthistorie i Oxford, en
stilling, han dog snart af helbredshensyn maatte opgive.
Sine sidste aar tilbragte han ved sjøerne i Nord-England,
optaget af at skrive en selvbiografi: «Præterita». [Litt.:
Gollingwood, Hobson, Harrison, Mather o. fl. og A.
Mollerup, «J. R.» (Kbh. 1911).]
Rusland (Rossija), keiserrige, som omfatter Øst-Europa
og Nord-Asien, 22 296 727 km.^ 163.8 mill. indb., 7.5 pr.
km.^ Af den europæiske del (som omhandles i det
følgende, for det asiatiske R. se enkeltdelene), 5 377 444 km.^,
131V4 mill. indb., 24.4 pr. km.^ udgjør hovedlandet (altsaa
Finland, Polen (s. d.) ikke medregnet) 4 876 523 km.^
(deri Novaja Semlja 91814 km.^), 118.7 mill. indb.
(1 jan. 1910), 25 pr. km.^ R.s europæiske naboer er
Norge, Sverige, Tyskland, Østerrige og Rumænien. Dets
grænselinje mod Europa (iberegnet kystlinjen,
land-grænsen alene 4500 km.) fra Varangerfjorden til
Sortehavet er 11 000 km., deraf langs Norge (Jakobselven,
Tanaelven m. m.) omkr. 900 km. (selve R. omkr. 170,
Finland omkr. 750 km.), langs Sverige 535 km., langs
Tyskland 1300 km., langs Østerrige 1200 km., langs
Rumænien 800 km. I nord Ishavet (regnes Novaja Semlja
med, 76° n. br.), i syd Sortehavet (Krim 44V2° n. br.),
Kaukasien (eller, om dette medregnes, Persien og
Lilleasien) og det Kaspiske hav, i øst Sibirien (grænsen dannes
i nord af Ural, i syd er den rent administrativt trukket
dels østenfor Uralfjeldet, dels vestenfor Uralelven). —
Størstedelen af R. udgjøres af den store russiske
lavslette, fra Østersjøen, den Finske bugt og
Ladoga—Onega-sænkningen. En flade paa 4V2 mill. km.^, af
middelhøide 170 m., med sine største høider i Donez-stenplatten
trav—travers
(369 m.), Volga-platten (385 m.j og Valdaihøiden (320 m.).
Det store fladland omgives af fire store Qeldstrøg: i øst
det ældgamle Ural (palæozoisk, s. d.), i syd det geologisk
unge Kaukasus, hvis kjeder fortsættes i Jailafjeldene paa
Krim, i vest Karpaterne, som hører til Alpesystemet i
dettes videste omfang, og endelig i n.v. Fennoskandias
gamle bergmasse («det baltiske skjold»). Det store
russiske lavland er et meget gammelt flak af jordskorpen.
Underlaget er arkæisk fjeld af gneis og granit, som
imidlertid kun kommer tilsyne i Syd-R. indenfor det Asovske
hav. Over dette lag ligger sediment, mest fra den
palæozo-iske tid, ogsaa fra jura- og kridttiden, i uforandret flad
lagring, idet overfladen for den største dels (Vs)
vedkommende er end yderligere udjevnet ved glaciale
paa-læsninger. Blandt de palæozoiske formationer har karbon
og perm størst udbredelse, dog er den produktive
kulformation kun tilstede i tre kulfelter, nemlig i syd ved
Donez, i det indre ved Tula og Kaluga, i øst ved Urals
vestrand. Paa to steder er de palæozoiske lag foldet,
nemlig i Donez-platten, hvor stenkulfelterne ligger, og i
Ti manbjergene, som muligens betegner en forbindelse
mellem Ural og det palæozoiske fjeld paa Kaninhalvøen,
Fiskerhalvøen og i norsk Finmarken. Det glaciale
grusdække optræder henimod Østersjøen som morænevoMe
med indsjøer, forøvrigt mere som hele sletter. Syd for
is- og grusgrænsen (Perm—Kasan—Nisjnij Novgorod—
Tula—Kijev—Lemberg) ligger mægtige lag af løss, det ved
humus sortfarvede tsjernosems (svartjords) frugtbare
om-raade i Syd-R. Ytterst i sydøst følger saa en stribe lys
steppejord, og endelig har det Kaspiske hav i syd og
Ishavet i nord, som begge har strukket sig langt indover
landet ved slutten af istiden, efterladt kvartære lag af
stor udstrækning. Dette store russiske flaks overflade
er i det hele et svagt bølgende plateau paa 200—400 m.s
høide, som mod s.ø. falder af til den kaspiske sænkning
med en brat kant, Obsjtsjij Syrt og Jergeni-aaserne. Der
løber henover den fra nord til syd fire landterskler af
større høide end 200 m. : Ural (s. d.), Volgas «bjergbred»
vest for Volga, det midtrussiske plateau fra det Asovske
hav til Valdai og det karpatiske forland i Volhynien og
Podolien (Avratynryggen mellem Tarnopol og Kremenez
400 m.). Mellem dem ligger indsænkninger, af hvilke
den østligste betegnes ved Volgas løb fra Kasan, den
vestligste gjennemstrømmes af Dnjepr og den midterste
af Don i syd og Oka i nord. Omtrent under 60° n. br.
udskiller de fra Ural til Vologda løbende aasdrag Nord-R.
med Dvinas og Petsjoras vanddistrikter. Foruden de
netop nævnte vasdrag (for hvilke der ligesom for de
følgende henvises til enkeltartiklerne) paa nord- og
syd-heldingen rinder paa heldingen mod Østersjøen bl. a.
Neva, Düna, Njemen og Weichsel. R.s næsten 6000
indsjøer er dels sjøer i elveløbene, dels afløbsløse saltsjøer
(Kaspihavet, Eltonsjøen, Baskuntsjaksjøen). R. har alt
i alt 86 000 km. farbare og fløtbare vandveie, deraf
omkr. 2000 km. kunstige (se nedenfor under kanaler). —
R. har et kontinentalt klima, som dog mildnes noget
ved de om vinteren i Nord-R. fremherskende
vestenvinde. Middeltemperaturen for aaret ligger mellem
-i-2 og +10° (for januar mellem -r-18 og 0°, for juli
+ 12 og + 25°), aarsamplituden (afstanden mellem
januar- og juligjennemsnittet) fra 23 op til 35°. Eks. :
trav — (g Trab m — (g) & ®
trot m.
travail © være i barnsnød,
skulle føde; fødselssmerter.
travail (?) m, arbeide; stræv;
virksomhed, t. d’enfant
barnsnød.
travailler ® arbeide; stræve;
være i gang; (vin) gjære; (træ)
kaste sig, slaa sig; (farver) tabe
sig; udarbeide; bearbeide;
indride, kjøre ind (hest); plage, pine.
travailleur (f) (m), arbeider;
arbeidsom(t menneske).
trave — (î) traben, trotten —
(j^ trot — ® aller au trot ; trotter.
trave @ bjelke; indretning til
at holde et dyr fast, medens det
skoes.
travée (T) f, fag (mellem
bjelker); (arkit.) pulpitur.
travel (ê) gaa, drage; (be)reise;
(gjennem)vandre; tilbagelægge; (sb)
reise(beskrivelse); (mekanik)
vandring; (amerik.) skydsgodtgjørelse.
travelled (i^ bereist, bevandret,
traveller (greisende; ring (som
vandrer paa bom) ; bærestol til
redningsapparat.
traver — ® Traber m — @
(match-)trotter, (high-)stepper — ®
trotteur m.
traverbane — ® Traberbahn
f - @ trotting track - (?) piste (f)
pour trotteurs.
tråvers ® m, bredde ; tverside;
(tilsjøs) bred-, skibsside; skjævhed,
skraahed; lyde; uvane, à t. (au
t. de) (tvers, midt) igjennem
John Ruskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
