Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønne ... - Ordbøgerne: T - troværdighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Trübsal-true-knot
benyttes r. ofte med held mod overfladiske svulster (kræft,
sarkom) og hudsygdomme som eczemer. R. har ogsaa
ofte en gunstig virkning paa leukæmi o| pseudoleukæmi
(bestraaling af milten). (Se pl. Röntgenstraaler.)
Rønvik, sindssygeasyl straks østfor Bodø, Bodin herred.
Plads for 230 syge; væsentlig beregnet paa patienter fra
Tromsø stift. Aabnedes 1902. Betydelig jordeiendom,
skyld 15 mark og 10 øre. Ved asylet R. kapel.
Rør anvendes navnlig som ledninger (for luftarter og
vædsker) og udføres i alle størrelser og af næsten ethvert
materiale. De fleste større jern-r. fremstilles ved
støbning. Smedejerns-r. dannes af en pladestrimmel, som
glødende trækkes gjennem et hul og over en dor,
hvorved fugen sammensveises. De saakaldte Mannesmann’s
r., som er sømløse, fremstilles ved udvalsning af en massiv
staalblok. Bly-r. udpresses under sterkt tryk (kold
presning). Kobber- og messing-r. sammenloddes af plader
og trækkes derefter. Beton-r. stampes i en form,
hvorved der benyttes en temmelig tør cementblanding, medens
monier-r. støbes af en vaadere masse. Dræn-r. og
mak-karoni tilvirkes ved vaad presning. — R. anvendes
foruden som ledninger ogsaa som konstruktionsdele (f. eks.
til cykler) og som beskyttelse (f. eks. for elektr. ledninger).
— R.-ledninger sammensættes af enkelte r. ved muffer
eller flanger, der ved støbejerns-r. oftest er paastøbt selve
r., men ved smedejerns-r. er særskilte stykker, som
paa-skrues r. (se Fittings).
Rør, se Røie.
Røra, herred i Nordre Trondhjems amt, nord for
Værdalsøren, 28.30 km.^ med 866 indb. (1910); 30.65 pr.
km.^ Herredet, der tidligere hed Salberg, svarer til
R. sogn af Inderøen prestegjeld. Det er et fjorddistrikt
ved bunden af den indre Trondhjemsfjord. Veldyrket
bakkeland i den vestlige, kollede skogaaser paa vel 400
m. (Marstenen 447 m.) i den østlige del. Af arealet
opgives 7.70 km.^ at være aker og eng, 10.75 km.^ skog,
0.46 km.^ ferskvand, resten er snaufjeld og myr. 807
maal udyrket til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901—07 nyopdyrkedes 146 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug. To meierier. Adskillig havebrug. Inden
herredet Hylla havebrugs- og planteskole (statens).
Kalk-verk. Antagen formue 1910 658 700 kr., indtægt 143 525
kr. Hell Sunnan-banen (Nordlandsbanen) passerer
gjennem herredet, Salberg station.
Rørblad kaldes oboens, fagottens og klarinettens tunge.
Rørbye, Martinus G hr i s t i a n Wes s e 11 o f t (1803
—48), d. maler; elev af akademiet og af Eckersberg.
Genrebilleder, især gadescener, og arkitekturbilleder;
særlig de sidste er fremragende. I Statens museum i
Kbh. er der fire billeder, hvoriblandt «Parti ved
raad-og domhuset» og «Østerlændere ved et parti schak».
Rørdam, Holger Frederik (1830—), d.
kirke-historiker, siden 1883 sogneprest i Lyngby. Parallelt
med denne embedsvirksomhed gaar et flittigt forskerliv
som kirkehistoriker, saa at ingen som R. omspænder
Danmarks kirkehistorie med detaljkundskab. Foruden
«Kirkehistoriske samlinger», som han har redigeret
siden 1857, er hans hovedskrifter: «Arreboes levned
og skrifter» I—Il (1857), «Kbh.s kirker og klostre i
middelalderen» (1859—63), «Kirkekalender for Slesvig
stift» I—II (1862—64), «Historieskrivning i Danmark og
Rønvik— Rørdrumslegten
340
Norge siden reformationen» I (1867, doktordisputats),
«Kbh.s universitets liistorie» I~IV (1868—77),
«Monumenta historiæ Danicæ» (4 bd., 1873—87), «Historiske
samlinger og studier» I—III (1891—98), «Danske
kirkelove» I—III (1883—98), «Peter Rørdam» I—III (1891 —
95), «Arild Huitfeldt» (1896).
Rørdam, Thomas Skat (1832—1909), d. biskop,
foreg.s broder. Som seminarlærer udgav han skrifterne
«Historiske oplysninger om den hellige skrift» (1866) og
«Den kristelige lære» (1867). 1869 blev han prest og
virkede siden 1880 i Kbh., hvor han 1886—95 var
Holmens provst. I denne prestegjerning nød han en stadig
stigende anseelse. 1879 udgav han Afrem Syrers
aande-lige digte i oversættelse, og i 1887 begyndte hans
oversættelse af det nye testamente med anmerkninger at
udkomme, et selvstændigt og banebrydende arbeide, som
den tyve aar senere autoriserede officielle oversættelse
har laant meget fra. Han udnævntes derfor 1894 til
dr. theol. I tidens kirkelige forhandlinger greb han ofte
ind, og derfra stammer «De kirkelige frihedskrav» (1881).
Han deltog i udarbeidelsen af «Salmer for kirke og hjem».
To prækensamlinger, «Kirkeaaret» og «Naadens aar», er
prøver af hans forkyndelse. Da Sjællands bispestol i
1895 blev ledig, var R. selvskreven. Til afhjælp af
hovedstadens kirkenød fik han straks dannet «Det
københavnske kirkefond ». Harboøre-striden affødte skriftet
«Evig frelse og evig fortabelse» (1901), kirkepolitiken
skriftet «Den danske folkekirke og dens forfatning» (1901).
R. ledede det kirkelige udvalgs forhandlinger gjennem
alle samlinger. — Hans hustru Marie, f. Hauch, udgav
«Tilbageblik paa et langt liv» (1911).
Rørdam, Valdemar (1872—), d. forfatter. Debuterede
med digtsamlingen «Sol og sky» (1895), der røber navnlig
formelle evner. De følgende digtsamlinger, bl. a. «Tre
strenge» (1897), «Dansk tunge» (1901), «Ved
midsommer-tid» (1904), «Luft og land» (1910), aabenbarede stedse
nye sider af hans lyriske virtuositet. Ogsaa som epiker
har R. forsøgt sig, men gjennemgaaende uden held; en
stor publikum-sukces blev dog «Gudrun Dyre» (1902),
hvorimod 3-bindsbogen «Den gamle kaptajn» slog mindre
an. Som indlæg i dagens spørsmaal udkom 1912 «Et
borgerligt ord».
Rørdrumslegten (botaurus), slegi af heirefamilien(s.d.),
udmerket ved, at halsen er kort med lange, brusende
fjær og tarsen kortere end mellem- _______________
taaen med klo. Ga. 25 arter.
Rørdrummen (h. stellaris) er oventil
spraglet af rustgule og sorte
tver-baand og flekker, under lysegul med
langsgaaende rustbrune flekker.
Hovedets overside er brunsort. Iris
gul, nebbet og benene grøngule.
Hannens længde optil 800, hunnens
optil 680 mm.; kjønnene ellerslige.
Rørdrummen findes over
størstedelen af Europa, Asien og Afrika,
var før noksaa alm. i Danmark og
Syd-Sverige, men er sterkt aftaget
i antal. I Norge kun tilfældig
paa-truffet. Den lever ved elve og
ind-sjøer med sivbevoksede bredder
Trübsal ® f (n), sorg, nød,
trængsel.
trübselig (t) sørgmodig;
bedrøvelig.
Trübung ® f, plumring,
formørkelse.
true ® m, fif, kneb ; maskineri
(i teater), pièce (f) à t.
udstyrsstykke.
trucage (?) m, snyderi, svindel.
truce (§ vaabenstilstand; kort
stans, frist.
trucbeman, -ment ® m, tolk.
Truchsess ® m, kjøgemester.
truck @ (drive) byUe-,
tuskhandel; (bort)bytte, (-)tuske;
bagage; boggievogn; blokvogn =
t.-carriage; lav kjærre.
truckage (e) byttehandel;
(godt)-fragt.
trucker @ byttehandler,
truckle @ lidet hjul, trinse;
(vb) rulle; krybe for.
truckler @ kryber, træl.
truckman © byttehandler,
truculence @ vildhed, raahed.
truculent @ vild, raa;
frygtelig.
Trudel ® m, gamle klæder;
møbler; skrammel, kram.
Trudel ® f, træstub; tyk kvinde,
trudge @ traske (til fods) ;
stabbe.
true - (e) drohen - (g threaten,
menace — (?) menacer.
true (S sand(færdig); rigtig,
nøi-agtig; ret; egte.
true-blue @ egte blaa;
grundærlig (sjæl).
true-knot @ kjærlighedsknude.
Rørdrum
(botaurus siellarisj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
