Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saccharomycetes ... - Ordbøgerne: T - trækning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Saccharomycetes—Sachsen
358
trækning—trækul
kaliumperman^^anat. S. og dets lettere opløselige
natrium-forbindelse (krystallose) har været anvendt i stor
udstrækning istedetfor sukker, men dets brug er nu meget aftaget
og i flere lande forbudt (f. eks. Tyskland), hvilket delvis
skyldes agrarinteresser.
Saccharomycetes, se Gjærsoppe.
Saccharose, rørsukker, se Sukker.
Sacchärum, se Sukkerrør.
Sacchetti [sakkétti], Franco (omkr. 1330—omkr.
1400), ital. forfatter, forretningsmand, embedsmand. Hans
hovedverk er 300 noveller (deraf bevaret 223). De staar
adskillig under Boccaccios, er for en stor del anekdoter,
undertiden ganske uinteressante, ofte moraliserende; de
er skrevet i egte folkesprog og giver et godt indblik i
middelalderens florentinerliv (paa svensk er oversat efter
Bürger: «Kungen, presten och klockaren»). S. har ogsaa
forfattet forskjellige poesier, deriblandt «Ballate,
madri-gali, caccie», flere meget smukke og friske.
Sacchini [sakkfni], Antonio Maria Gasparo
(1734—86), ital. komponist; virkede dels i Italien, dels i
Paris, dels ogsaa i München, Stuttgart og London og
vandt overalt megen berømmelse ved sine melodirige,
værdifulde operaer. Forøvrigt kirke- og kammermusik.
Sachalin (jap. Karafuto), ø i Øst-Asien, ligger i det
Ochotske hav overfor Amurmundingen og skilles fra
fastlandet ved den Tatariske bugt, fra den japanske ø Jesso
ved La Pérousestrædet. Øen er næsten 1000 km. lang,
men bare optil 150 km. bred og har et fladeindhold af
omtr. 75 000 km.^; folketallet er omtr. 40 000. Lave
fjelde, optil 1200 m. høie, fylder hele S. Klimaet er
meget raat, bare i syd bliver det mildnet noget af den
japanske strøm, og her gaar det an at drive jordbrug.
Der er store skoge af bar- og løvtrær, og i dem lever
mange vilde dyr, bjørn, ræv, ren, og mange pelsdyr. Af
mineraler findes noget kul. Rusland og Japan delte fra
1855 af øen mellem sig, men i 1875 opgav Japan sit krav
mod at faa Kurilerne. Efter den russisk-japanske krig
afstod Rusland i 1905 igjen den sydlige del (syd for den
femtiende breddegrad) til Japan. Den russiske del har
16 000 indb., mest alm. og politiske forbrydere. Den
japanske del har 24 000 indb., mest indvandrede japanere.
Sachalov, d. s. s. jakuter (s. d.).
Sachau, Karl Eduard (1845—), t. orientalist,
ordinær professor i semitiske sprog ved universitetet i Wien
(1872) og i Berlin (1876), hvor han ogsaa blev direktør
for seminaret for østerlandske sprog; medlem af de
videnskabelige akademier i Wien og Berlin. 1879—80 foretog
han en studiereise gjennem Syrien, Mesopotamien,
Kurdistan og Arabien. S. har bl. a. udgivet «Syrisch-römisches
Rechtsbuch aus dem 5 Jahrhundert» (1880), udg. og overs,
af Al-Beruni’s «India», hovedkilde til Indiens historie i
middelalderen (se Ber un i) (1887—88), «Aramäische
Papyrus und Ostraka aus Elephantine» (1911).
Sacher-Masoch, Leopold v. (1835—95), østerr.
forfatter. Han udgav en lang række romaner og noveller,
«Zur Ehre Gottes» (1872), «Falscher Hermelin» (1873),
«Galizische Geschichten» (2 bd., 1876—81), «Der neue
Hiob» (1878) o. fl., der viser adskillig færdighed og
opfindsomhed, men som er uden egentlig litterær værdi.
I enkelte af sine bøger, f. eks. «Das Vermächtnis Kains»
(2 bd., 1870—77), har han skildret den seksuelle per-
versitet, som harfaaet navn efter ham (se Masochisme).
Hans hustru. Aurora, f. v. Rümelin (1847—), der har
optraadt som forfatterinde under pseudonymet Wanda
von Duna je w, har i sin bog «Meine Lebensbeichte;
Memoiren» (1906) skildret sit samliv med S.
Sachs, Hans (1494—1576), t. digter. Hans fader,
som var skrædder i Nürnberg, bestemte ham for
haand-verksstanden, men satte ham alligevel i latinskolen, og
her gik han i otte aar. Saa kom han i skomagerlære
og blev samtidig indviet i « mestersangens» (s. d.)
indviklede regelverk. Han sluttede sig tidlig til
reformationen og udgav 1523 til Luthers ære digtet «Die
wittenbergische Nachtigal». S. har skrevet meget; han
overgaaes i frugtbarhed neppe af nogen anden digter end
Lope de Vega. Han har efterladt sig ikke mindre end
4000 «mestersange», 1700 fortællinger paa vers og prosa
og over 200 dramatiske digtninge. Høiest er han naaet
i sine fortællinger («Schwänke») og i sine folkeskuespil
(«Fastnachtsspiel»). Han er her en egte folkelig digter,
aabenbarer djerv virkelighedssans, lun humor, som dog
ingenlunde savner brod, og en efter tidens leilighed
betydelig formgivende evne. Den lærde humanisme, som
beherskede det tyske aandsliv i 16 og 17 aarh., var ikke
S. gunstig; han blev næsten glemt, og det var først Goethes
hyldest af ham i digtet «Hans Sachsens poetische
Sendung», som igjen trak ham frem af glemselen.
Gjenklang af S.s versform kan forøvrigt tydelig spores i første
del af Goethes «Faust». [Litt.: Udvalg i 3 bd. med
biografi af Goedeke og Tittmann 1883—85. Udv. ogsaa i
Kûrschner’s «Deutche Nationallitt.» (bd. 20—21).]
Sachs, Julius (1832 -97), berømt t. plantefysiolog.
Efter at have indehavt forskjellige stillinger, som
privatdocent ved Prags universitet og assistent ved Tharandts
forst- og landbrugsvidenskabelige akademi, blev han 1861
—67 lærer i botanik, zoologi og mineralogi ved det
landbrugsvidenskabelige institut i Pappelsdorf ved Bonn. Her
grundlagde han sit ry som lærer og skrev sin berømte
eksperimentalfysiologi. 1867 ansattes han som professor
i botanik i Freiburg og i 1869 ved universitetet i Würzburg.
Han regnes med rette som en af grundlæggerne af den
moderne plantefysiologi, inden hvilken videnskab han
særlig har behandlet en række ernæringsfysiologiske
spørs-maal. Saaledes er det S., som først har opdaget, at
stivelse er det første synlige produkt af
kulsyreassimilationen ; han har endvidere leveret betydningsfulde arbeider
over stofomdannelsen ved spiringen, om planternes vekst
etc. Af hans verker kan nævnes: «Lehrbuch der
Botanik», en meget kjendt og udbredt bog, som havde stor
indflydelse paa samtidens botanikere, «Vorlesungen über
Pflanzenphysiologie» og «Gesammelte Abhandlungen über
Pflanzenphysiologie» (1892). Desuden har han udgivet
«Geschichte der Botanik vom 16 Jahrh. bis 1860» (1875).
Sachsen, kongerige og tysk forbundsstat, grænser i
nord til Preussen (provinserne Sachsen og Schlesien), i
syd til Böhmen (grænsen følger kammen af Erzgebirge), i
vest til Thüringen (Sachsen-Altenburg, S. Weimar, Reusz)
og Bayern (nordøstlige hjørne af Franken). 14 993 km.^,
4 803 000 indb. (1910), 320 pr. km.^ S. dækker det
trekantede landstykke, som strækker sig fra Elster- og
Erzgebirges kam og paa den anden side af Elbens
gjennem-brud fra Elbsandsteingebirge, over Lausitz- og S.-aas-
uveir) a storm is brewing, coining
on; (t. paa) shrug (one’s
shoulders); (t. sig tilbage) draw back,
retreat, retire, withdraw ; (t.s med)
be troubled with — ® tirer; (linje)
ogs. tracer; (tilt.) attirer; (t. vand)
prendre; (seil) porter; (ovn) ogs.
avoir assez d’air; (det t.r) il y a
un courant d’air; (t. af) ôter; (t.
fra) soustraire ; retrancher ; (i lang-
drag) traîner en longueur ; (t.s med)
endurer, essuyer ; avoir sur le bras;
(t. op, flaske) déboucher, (en)
écor-cher (surfaire à), (uveir) s’élever;
(t. over) passer; (t. paa snor)
enfiler; (t. rundt med) traîner
partout; (t. sig tilbage) se retirer; (t.
sig ud af det) se tirer d’affaire.
trækning — (t) Zug m ;
(krampagtig) Zuckung; (i lotteri) Ziehung f
- © (i lotteri) drawing;
(krampagtig) spasm ; (i ansigtet) twitch —
(D traction f; tirage m (au sort,
de loterie); (krampagtig)
convulsion f; (ansigtst.) tic m.
trækningsliste ~ ®
Ziehungsliste f - (e) list of prizes - ®
liste (f) des numéros gagnants,
trækpapir — ® Löschpapier n
- (^ blotting-paper - (g papier
(m) brouillard.
trækplaster — (£) Zugpflaster
n ~ (g) blister, vesicatory,
blistering plaster; (flg.) attraction — (g
(emplâtre) vésicatoire m; (flg.)
attraction f; clou m.
trækrone — (t) Wipfel m
-@ tree-top — (î) cime f (d’arbre),
trækul - ® Holzkohlen pl ~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
