Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Pierre ... - Ordbøgerne: T - turbot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Saint Pierre—Saint-Simon
386
turbot—Türkenbund
resten hverken ved kløgt eller praktisk sans. Hvad der
bragte ham frem, var hans naturbegeistring à la Rousseau.
Han overgaar denne sin lærer i sine kunstneriske,
farverige skildringer af naturens maleriske pragt. Dog har
han noget af tidens føleri, og hans idyller forekommer os
nu lidt tynde og flade. Han danner overgangen fra
Rousseau til Chateaubriand og romantiken; han er
allerede en impressionist, hvis digtning nærmer sig
malerkunsten med sin rige og dengang nye ordskat. Det mest
bekjendte af hans andre verker, nemlig «Études de la
nature», læses ikke synderlig nutildags; han vilde, som
V. Hugo, være tænker, men var det ikke, og han troede
at kunne forklare naturen uden at kjende
naturvidenskaben. Men ogsaa i «Études» har hans beskrivelser og
sprog virket mægtig paa eftertiden ; Chateaubriand lærte
meget af S.
Saint Pierre [sæpjær], by paa sydkysten af den franske
0 Reunion; 29 481 indb. (1911). Har en meget sikker
havn, jernbaneforbindelse med hovedstaden St. Denis.
Saint Pierre [sæpjær], tidligere den største by paa
Martinique. Ødelagt 8 mai 1902 ved udbrud af Mont
Pelée; 40 000 indb. omkom.
Saint Pierre [sæpjær], fransk ø 16 km. syd for New
Foundland, danner sammen med Miquelon og Langlade
en koloni paa tilsammen 6482 indb. (1906). S. P. har
kabel til Brest og Amerika og driver fiskeri og
hummerfangst (aar lig 32—36 000 tons fisk). Indførselen var i 1906
4.1 mill. kr. og udførselen 5.5 mill, kr.; af skibe anløb
1555 med tilsammen 110 488 tons. Hovedstaden er
Saint-Pierre paa 2500 indb.; den har guvernør, justitspalads
og god havn. S. P. blev 1635 fransk.
Saint Pierre le Port [sæpjær-løpå’r], se Saint
Peter Port.
Saint Privat la Montagne [sæprivalamotån],
Tyskland, landsby i Lothringen, nær grænsen n.v. for Metz;
600 indb. Indtagelsen af S. P. 1. M. afgjorde 18 aug. 1870
slaget ved Gravelotte.
Saint-Quentin [sœkâtœ’], Frankrige, by i depart. Aisne,
ved Somme og jernbanen Paris—Köln; 55 600 indb.(1911).
Gotisk kollegiatkirke fra slutten af middelalderen.
Musse-linsbroderi, bomulds-, maskin-, sukkerindustri og
indlandsskibsfart. S. er det romerske Augusta
Veroman-duorum, som senere blev kaldt efter martyren St.
Quentin (død 287), i 13 aarh. hovedstad i grevsk. Vermandois.
Slag 1557 og 1871.
Saint-Saëns [sæså’(s)], Charles Camille (1835—),
fr. komponist, pianist og organist, elev af
Pariserkonservatoriet og Gounod, var i nogen tid ansat ved
Made-leinkirken og Niedermeyers institut, men indehar ikke
nu længer nogen offentlig stilling. Sin anseelse vandt
han først ved de bekjendte symfoniske digtninge
«Om-fales-Rok», «Faëton», «Herkules’ ungdom» og fremfor alt
« Dødningedansen > (danse macabre). De er dog ingenlunde
de fornemste af hans verker, som omfatter omtrent alle
arter af musik, saaledes tre symfonier, fem
klaverkoncerter, en mængde andre orkesterverker, tildels med
soloinstrumenter af forskjellig slags, anden instrumentalmusik,
kammermusik, messer, motetter, rekviem, oratorium, en
række anseede operaer, hvoriblandt «Samson og Dalila»,
ballet, kantater, kor. Desuden skrifter om musikalske
emner. S., der er medredaktør af den monumentale
udgave af Rameaus verker, dyrker med kjærlighed og
alvor de klassiske former, men forsmaar ikke de moderne
udtryksmidler. [Litt. : Biografiske fremstillinger af Neitzel
og Baumann.]
Saintsbury [séntshdri], George Edward Bateman
(1845—), eng. litteraturhistoriker, studerede i Oxford og
blev, efter at have ledet en skole, professor i engelsk
litteratur ved universitetet i Edinburgh. Blandt hans
mange litterære arbeider kan nævnes: «Short history of
French literature», «Essays in English literature» (2 bd.),
«Nineteenth century literature», «Short history of English
literature», «History of criticism», «Life of Dryden», «Life
of Scott», «Life of Matthew Arnold».
Saint Servan [sœsœrvâ], Frankrige, havneby i depart.
Ille-et-Vilaine, ved mundingen af Rance og jernbanen
Rennes-St.Malo; 13 000indb. Skibsbyggeri, dybhavsfisken,
granitbrud, tømmer- og salthandel. Norsk vicekonsulat.
Saint-Simon/sœszmô’J, Claude Henri de
Rou-vroy de, greve (1760—1825), fr. socialfilosof og reformator.
Han opdroges til luksus og blev militær, men studerede
desuden lidt af hvert, men intet grundig. Drevet af
sin frihedsbegeistring kjæmpede han 1779 paa
amerikanernes side i frihedskampen og kom saavidt fra det med
livet. Senere tumlede han med mange planer, i Mexico,
hvor han vilde gjennemføre Panama-eidets
gjennem-skjæring, i Spanien, i England, hvor han arbeidede for
et engelsk-fransk forbund, i de tyske lande og i Holland.
Ved revolutionens udbrud befandt han sig som en
op-merksom iagttager i Paris, kold og passiv ligeoverfor
dens oprydningsverk. Han havde tabt sin fædrenearv og
benyttede de gunstige omstændigheder i konsulatets tid
til at komme økonomisk paa fode. Det lykkedes ham
ogsaa, men han bortødslede atter sin formue og levede
resten af sine dage i fattigdom. I disse vanskelige kaar
udgav han programskrifter og udkast, usammenhængende
betragtninger og udsyn. Han vilde skabe et nyt
samfundsvidenskabeligt system og en ny livsopfatning,
bygget paa anerkjendelse af arbeidets ære og ret. Hans
maal var en gjennemgribende socialreform, men han
rak aldrig at faa sine teorier grundig underbygget og
sammenfattet i et afsluttet verk. De vigtigste af hans
skrifter er: «Indledning til det 19 aarh.s videnskabelige
arbeide» (1808), «Det europæiske samfunds
omorganisa-tion» (1814), «Industrien sat i system» (1821 — 23),
«Katekismus for det arbeidende samfund» (1823—24) og endelig
«Den nye kristendom» (1825), som indeholder hans
testamente til menneskeheden, forkyndelsen af det
almindelige broderskab ved at hæve de arbeidende klasser,
indblæse samfundet med næstekjærlighedens aand og
afskaffe krigen. Størst betydning fik han for den
samfunds-opfatning, som senere udkrystalliseredes til socialisme.
S. er imidlertid selv ingenlunde socialist; han er
nærmest reformativt liberal. Han vilde have den uretfærdige
overmagt, som var de herskende klasser tillagt i det
gamle samfund, afløst af et styresæt, hvorved de bedste
og ædleste, de mest kundskabsrige og kloge mennesker,
fik ledelsen; det laa ham fjernt at præke et absolutistisk
arbeidets diktatur. Filosofisk er S. en banebryder for
positivismen, som blev sat i system af hans elev og
medhjælper Aug. Comte (s. d.). Medens socialismen og
positivismen fik epokegjørende og varig betydning, for-
turbot @ & (D m, pigvar.
turbotière (g f, fisktkje(de)l.
turbotin ® m, liden pigvar.
turbulence @ & (g f, støiende
væsen, voldsomhed, oprør.
turbulent (e) & ® støiende;
stormfuld, voldsom.
ture ® (m), tyrkisk (sprog); tyrk.
turd (e) lort; kase.
turde — ® dürfen; wagen —
@ dare; may — ® oser,
ture se rangle,
tureen @ terrin,
turelure ® f: la même t.
den samme vise, historie.
turf (ê) veddeløbs-, traverbane;
torv; grønsvær.
turf-gambling ® veddemaal
ved kapløb.
turf-seat (e) græsbænk,
turfy (e) rig paa græstorv;
belagt med torv; torvagUg.
turgent © opsvulmet, hoven;
bombastisk.
turgescence © & ® f,
(op)-svulming; © ogs. svulst, bombast.
turgid © opsvulmet, hoven;
svulstig.
turgidity © hovenhed; svulst,
bombast.
turion (?) m, rodskud.
Turk ©, Türke ® m, tyrk;
vildmand.
Türkei ® f, Turkey © Tyrkiet.
Türken ® m, mais =
Türkischkorn n.
Türkenbund ® m,
turban-(lilje).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
