Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Salturt ... - Ordbøgerne: T - tydelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
tykkes—tynd
af oldkirken, og s. anvendtes ved forskjellige vigtige
kirkelige ceremonier, Den vanlige form for s. er at
berøre med indviet olje isse, pande, øine, bryst, hænder
o. s. V., idet korsets tegn bliver slaaet. S, af den døende,
«den sidste olje», er i den romersk-katolske kirke et eget
sakrament, men s. indgaar ogsaa som led i andre
sakramenter, som konfirmation, ordination, anvendes ved
indvielse af kirker og af kirkens hellige kar, samt ved
kongernes kroning. I den græsk-katolske kirke anvendes s.
ved daaben, ved konvertiters optagelse i kirken og ved
keiserkroning. I den protestantiske kirke er derimod s.
væsentlig beholdt ved kroningsceremonier. —
Indgnid-ning med oljer brugtes af grækerne ved idrætsøvelser
for at gjøre lemmerne smidige, men de kjendte ogsaa
den blandt naturfolk udbredte skik at indgnide eller
salve gudebilleder med fede stoffe, og skikken spores
ogsaa hos de gamle nordboere i vikingetiden.
Salvïnî, Tommaso (1829—), ital. tragisk skuespiller.
I 1860-aarene blev han i sit hjemland anseet som
jevnbyrdig med Rossi og Ristori. 1 en aarrække optraadte
han i gjesteroller i Europa og Amerika og vandt
international berømmelse.
Salviöni, Carlo (1858—), ital. romanist med tysk
doktorgrad; fra 1902 professor i Milano efter Ascoli.
Hans specialitet er italienske dialekter; han har ogsaa
besørget forskjellige tekstudgaver.
Salvo erröre et omissiöne (lat.\ fr. sauf erreur et
omission, forkortet S. E. & O., med forbehüid af feil og
udeladelse, tilføies paa opgjør og regninger for at have
adgang til senere at berigtige indløbne feil.
Salvo titulo (S. T.) (lat,), med udeladelse af titel.
Salwen, se S al u en.
Saly [saW], Jacques François Joseph (1717 —
76), fr. billedhugger. Elev af Pariserakademiet, studerede
senere 8 aar i Italien efter at have vundet den store
Romerpris. S. blev i 1752 kaldt til Danmark for at
udføre en rytterstatue af kong Fredrik V. Denne afsløredes
først 1770 paa Amalienborg plads; friskt og vakkert i
linjerne er dette S.s hovedverk og vel den bedste
rytterstatue i Norden. S. var i længere tid (til 1771) direktør
for det nyoprettede Kjøbenhavnerakademi. Af hans
øvrige, ikke talrige verker kan nævnes Ludvig XV’s
rytterstatue i Valenciennes, S.s fødeby. Han har ogsaa
udgivet en C3^klus raderinger 30 vaser etc.).
Salyn, se Sa lun g.
Salzach, Østerrige, største tilløb til Inn, udspringer
i Kitzbühleralperne, strømmer paa nordsiden af Hohe
Tauern gjennem Pinzgau, gjennembryder
Salzburger-alperne, rinder forbi Hallein, hvor tømmerfløtningen
begynder, og Salzburg og danner grænsen mellem Østerrige
og Bayern indtil sin munding; 226 km. lang. Tilløb Ira
vest Saalach forbi Reichenhall og fra nord Gasteiner Ache.
Salzbrunn, Preussen, kommune (indbefattende Øvre,
Ny og Nedre S.) og badested i prov. Schlesien, ved
jernbanen Breslau—Waldenburg; 10500 indb. Aarlig7000
kur-gjester og eksport af 1—2 mill, flasker mineralvand. Glas-,
speil-, porcellænsfabriker, linspinderier og stenkulsgruber.
Salzburg, Østerrige. 1. Hertugdømme og kronland,
alpelandskab mellem Bayern paa den ene side og Tirol,
Kärnten, Steiermark og erkehertugdømmet Østerrige paa
den anden side. 1163 km.’^ 215 000 indb. (1910), 30 pr. km.^
Salvïni—Sama’ra
412
I den sydlige del hæver sig Tauern-kjeden med
Grossvene-diger (3673 m.), i den nordlige del S.-alperne. S. hører til
Donaus vanddistrikt (Salzach, Mur, Enns og Traun).
Sundhedskilder i Gastein og Sankt Wolfgang. Ublidt og
fugtigt klima (S. 7.9°, Gastein 5.4°, nedbør (sommerregn)
1380 mm.). 32.4 pet. skog, 34 pet. beite, 9 pet. aker,
8 pet. eng. I Hallein saltbergverk. Trævareindustri,
ølbrj^ggeri. Det opr. tyske erkebispedømme S. (798) var
noget større end det nuværende kronland, tilfaldt 1802
som verdsligt kurfyrstendømme storhertugen af Toskana,
1805 Østerrige, 1848 hertugdømme og eget kronland. —
2. Kronlandets hovedstad, ved Salzach og jernbanen
Wien—S.—München, 425 m. o. h.; 36 200 indb. (1910).
Over den for sin vakre beliggenhed berømte by hæver
sig Mönchsberg og fæstningen Hohenzalsburg (11 aarh.).
Betydeligt fremmedbesøg (aarlig 150 000).
Salzkammergut, Østerrige, alpelandskab ved grænsen
af Øvre Østerrige, Steiermark og Salzburg, omtr. 1500 km.’^,
50 000 indb. Saltleier ved Aussee, Hallstatt, Ischl (1905
produktionsværdi 5 mill. kr.). Meget søgte kursteder er
Ischl, Gmunden, Aussee.
Salzmann, Christian G o tt h i 1 f (1744—1811), den
betydeligste af filantropismens pædagoger. Han
studerede teologi i Jena og blev senere prest i Erfurt. Under
indflydelse af oplysningstidens idéer brød han med den
lutherske rettroenhed og førtes ind paa
moral-pædagogisk forfatterskab. Fra denne tid skriver sig hans bog
«Krebsbüchlein», hvori han gav anvisninger til en
fornuftig barneopdragelse. I 1781 kaldtes han som lærer
i religion og morallære til «Philantropinum» i Dessau (se
under Basedow); men i 1783 forlod han dette for at
anlægge opdragelsesanstalten Schnepfenthal. Han vilde
her udvikle «sunde, glade, forstandige og gode
mennesker» ved en opdragelse under naturens indflydelse,
gjennem legemligt arbeide og idræt.
Salzwedel, Preussen, by i den nordligste del af prov.
Sachsen, i Altmark, ved Dumme og Jeetze, og jernbanen
StendaJ.—Clzen; 14 000 indb. Tøilrykkeri, kornhandel.
Salær (af lat. saZ, salt), eg. saltpenge; løn, betaling for
udført arbeide, især det en sagfører tilkommende honorar.
Samanâ (Santa Barbara de S.), havneby paa Haïti,
republiken San Domingo, ved bugten S.; ca. 5000 indb.
Udførsel af kokosnødder, bananer og kakao.
Samanïder, muhammedansk fyrstehus i Persien.
Vigtigst er Nasr II (914—43 , der bragte riget dets høieste
blomstring, og den persiske nationalitet fik sit første
opsving siden oldtiden. Ghaznaviderne tilintetgjorde S.s
magt 999, og den sidste S., Muntasir, myrdedes 1004.
Samanud (Semenud), by i Nildeltaet ved elvens
østlige hovedarm, og ved jernbanen mellem Damiette og
Tanta; ca. 12 000 indb. Driver adskillig handel og endel
pottemagerindustri.
Samar, en af Filippinerne, den største af Bissaya el.
Visayaøernes gruppe, mellem 10° l’og 12’ 36’ n. br. Øen
er bjergfuld og frugtbar, 12 520 km.’^ med 222 690 indb,
(1900). Hovedbyerne er Catbalogan og Calbayop.
Sama’ra, Rusland, hovedstad i guvernementet af samme
navn, ved Volgas østligste bøining; 92 000 indb. Fra S.
udgrener sig østover jernbanelinjerne over Ural
(Tsjel-jabinsk, den sibiriske bane) og gjennem Kirgisersteppen
(Orenburg, Tasjkent). Store møller, bryggeri.
tykkes se synes,
tykmelk — ® dicke Milch f
— @ loppered milk — ® lait (m)
caillé.
tykne — (t) dick werden - @
thicken - (f) s’épaissir, (om melk)
se prendre, se cailler.
tykning (skog-) - (t) Dickicht
n - (^ thicket - (g fourré, taillis m.
tyksak — ® Dickwanst, -bauch
m - @ thickset fellow — ®
ventru m.
tyktarm - (t) Dickdarm m —
(g) large intestines — ® gros
intestin m.
tylde (i sig) - (t) (etw.)
aus-siefen - (e) guzzle - ® avaler,
boire.
tyl(l) - ® Tüll m - @ & ®
tulle m.
tylvt se dusin,
tymbal (e) slags pauke,
tympan (e) & ® m, (typogr.)
tympan ; ® ogs, (anat.)
tromme-hule = tympanum
trædehjul; gavlfelt; dørfylding,
membrane (m) du t. (g trommehinde,
tympaniser ® bringe i vanry,
tympanisme ® m,
tympa-nite ® f, tympanitis, tympany
@ trommesyge, betændelse i
trommehinden.
tympanon ® m, (mus.)
tympanum.
tynd — ® dünn, schwach —
(e) thin; (spæd) slender; (modsat
tæt) ogs. sparse ; (kundskaber) weak
— ® mince; maigre; (spredt)
clair-(semé); (spinkel) grêle; (hud) délicat;
(opspædt) délayé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
