Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sankt Pölten ... - Ordbøgerne: U - übernächtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Sankt Pölten—Sannazaro
450
Store 1703 som ny residensby og havde allerede 1753
80 000 indb. (Se planche St. Petersburg.)
Sankt Pölten, Østerrige, by i erkehertugdømmet
Nedre-Østerrige, ved Traisen og jernbanen Wien—Salzburg,
15 000 indb. Domkirke (1030—1266). Fabriker for
turbiner, landbrugsmaskiner m. m. Livlig handel.
Sankt Thomas, en af de dansk-vestindiske øer (s. d.),
hører til Jomfruøerne, 86.17 km.^ med 11 012 indb. (1901).
Øen er dannet af gamle eruptiver og gjennemstryges
øst—vest af en bjergryg paa indtil 500 m. Klimaet tropisk,
nov.—juli nordøstpassat, regnmængde ringe. Øen er nu
overvokset med krat; halvvildt kvæg findes i mængde.
Eneste by Charlotte Amalie paa sydkysten med 8540
indb. (1901) ved en dyb bugt^ der danner Vestindiens
bedst beskyttede havn. 1671 blev S. T. besat af
Danmark og fik paa grund af sin havn i seilskibenes tid
stor betydning som mellemstation for handelen fra Europa
paa Vestindien, men er i det sidste aarh. gaaet sterkt
tilbage. Ved Panamakanalens forventede aabning 1915
menes S. T. at faa ny betydning som stapelplads for
Vestindien og omliggende fastlandshavne. S, T. udgjør
med St. Jan én kommune; styres af et kolonialraad og
en fra Danmark udsendt guvernør.
Sankt Veits dans, se Chorea.
Sankt Vincent, Kap (Cabo de Sao Vicente), Portugals
sydvestlige forbjerg, oldtidens Promontorium Sacrum,
Europas sydvestspids, 80 m. høit. Nærved i s.ø. ligger
havnepladsen Sagres (600 indb.), hvor Henrik sjøfareren
1416 oprettede en sjømandsskole med veirobservatorium,
til forberedelse af sine senere forskningsfærder. Ved Kap
S.V. sjøslag 1780, 1797 og 1833.
Sankt Vincent-bugt, havbugt paa sydkysten af
Australien. Den store Kænguruø deler indløbet i to:
Investi-gatorstrædet i vest og Backstairspassagen i øst.
Sankuru (Sankullu), bielv til Kongos tilløb Kassai
(s. d.). S. er omkr. 1000 km. lang og gaar gjennem
beboede trakter, som er rige paa elfenben og kautschuk. S.
er udforsket særlig af Wissmann (1885), Wolf (1886) og
Frobenius (1906).
San Lazzaro, Italien, liden ø i Venedigs laguner med
et armenisk kloster.
Sanlùcar de Barramëda, Spanien, by i prov. Cadiz,
ved mundingen af Guadalquivir og jernbanen Jerez—
Bonanza; 24 000 indb. Maurerslot. Sjøbadested, havn.
Vinavl og vinhandel, saltudvinding.
San Lucas, Cabo de, sydspidsen af Kalifornien, ligger
22° 52’ n. br. og 109° 51’ v. 1. for Grw.
San Luis. 1. Provins i det mellemste Argentina,
76 000 km.^ stor med ca. 200 000 indb. Den sydlige del
af S. L. er et fladt, tørt land, medens der i nord er
fjelddrag med mellemliggende stepper. Nedbøren er
forholdsvis sparsom og falder væsentlig kun om sommeren.
Der dyrkes navnlig mais, lucerne og hvede og for en stor
del anvendes kunstig vanding. Foruden akerbrug spiller
fædrift en betydelig rolle som næringsvei. Der holdes
meget storkvæg samt gjeter og sauer. Af nyttige
mineraler brydes især guld og kobbermalm. — 2. Hovedstaden
S. L. de la Punta ligger 760 m. o. h. ved sydenden af
Sierra de S. L.; ca. 14 000 indb. Den anlagdes 1567;
driver nogen handel, især med kvæg, har et nationalt
college og et seminarium.
übernächtig—überschreiben
San Luis Potosî. 1. Stat i det indre Mexico, 73 923
km.’^ med 624 748 indb. (1910). Staten er opfyldt af fjelde,
gjennemstrømmes af Panuco, er rig paa skoge, frugtbar;
der dyrkes ris, mais, agave og sukkerrør. I fjeldene
findes sølv, guld, kobber og kviksølv. Industrien er liden.
Staten deles i 13 distrikter. — 2. Hovedstad i staten,
ligger ved Panuco, 1883 m. o. h., 82 946 indb. (1910).
Har guvernørpalads, katedral, smeltehytter, mynt og børs
og driver stor handel med kvæg, uld, huder og talg. —
S. anlagdes 1586 af spanierne, var 1863 sædet for
regjeringen under Juarez, blev besat indtil 1866 af Bazaine,
men toges 1867 atter af Juarez.
San Marco, se Venezia.
San Marco in Lämis, Italien, by i prov. Foggia, ved
sydfoden af Monte Gargano; 17 000 indb. Olivenavl.
San Marino, Italien. 1. Republik i en
apenniner-fjeldegn (en udløber af den etruriske Apennin, hvor Monte
Titano naar 794 m.), 9 km. fra Adriaterhavet ved
Rimini, gjennemstrømmet af Ansa og San Marino, 61 km.^
10 500 indb. (1910). Hovednæringsveiene er landbrug og
kvægavl. Den lidet frugtbare jord leverer korn, vin,
kastanjer, frugt, fodervekster. En del tømmerhugst og
stenbrydning. Udførsel af vin, kvæg og sten. S. M. gjør
krav paa at være den ældste stat i Europa. Lovgivningen
udøves af det fra 1270 ved kooptation paa livstid, fra
1906 af folket paa tre aar valgte suveræne store raad paa
60 medlemmer. Disse vælger igjen det lille raad paa 12
medlemmer, som udøver øverste domsmyndighed, samt
af sin midte, for seks maaneder ad gangen, de to
capi-tani reggenti, som har den udøvende myndighed.
Budgettet omtr. 400 000 lire. Ingen statsgjæld. En
hærstyrke paa 38 officerer og 950 mand. Fra 1862 under
italiensk beskyttelse (nye overenskomster 1907 og 1908).
— 2. Republikens hovedstad, ved Monte Titano, 748 m.
o. h., 800 indb. (med forstaden Borgo 1400 indb).
Kjørevei til Rimini (20 km.). S. M. har gamle mure og taarne,
fæstning, franciskanerkirke (1361). Byen, som skal være
anlagt af den i 4 aarh. fra Dalmatien indvandrede hellige
Marinus, gjorde sig senere i middelalderen uafhængig
og blev ogsaa uberørt af omveltningen i Italien 1859
og 1860.
San Martin, José de (1778—1850), sydamer,
frihedshelt, søn af en spanier i Paraguay, kjæmpede mod
Napoleon i befrielseskrigen, drog 1812 til Buenos Aires,
uddannede en gaucho-hær, gik 1817 over Ånderne og
fordrev spanierne fra Chile efter seieren ved Maipu.
Førte 1820 en hær til Peru og befriede Lima. Ikke nok
paaskjønnet forlod han Chile 1824 og levede siden i
Europa.
San Miguel [sanmigél]. 1. By i Mellemamerika,
republ. San Salvador, 110 m. o. h-, ved vulkanen S. M.
(2132 m.); 24768 indb. (1900). Har store aarsmarkeder
og driver handel med indigo. Dens havneby er La Union.
— 2. S. M. de Allende, by i Mexico, staten Guanajuato,
1898 m. o. h. ved Rio de ’la Lara; 10547 indb. (1905).
Har høiere skoler, væverier og driver stor handel. —
3. S. M. de Ibarra, se Ibarra.
Sannazäro, J a cop o (omkr. 1456—1530), ital. digter,
neapolitaner af spansk ekstraktion, lærd humanist. Kom
i forbindelse med de neapolitanske konger og fulgte dem
paa reiser og felttog. S. er forfatteren af den berømte
übernächtig ® natgammel ;
forvaaget; forsviret.
Übername ® m, øgenavn,
überpflanzen (t) omplante;
beplante.
überpflastern (t) brolægge ;
lægge plaster paa.
überprüfen ® revidere,
überpurzeln : sich ü. © slaa
en kolbøtte.
Überquer ® tvers over,
überraschen ® overraske,
überrasen ® bedække med
grønsvær.
überreifen ® blive overmoden;
dække med rim ; gjorde (et trækar).
überreiten ® ride over(ende),
forbi; ride fordærvet (hest).
iiberreizen (g pirre for sterkt.
Überrest (t) n, rest, levning.
Überrock (t) m, (over)frak.
überschallen ® overdøve,
überschätzen (î) overvurdere,
überschiessen sich ü.
slaa kolbøtte.
Überschifl’ung ® f, overfart,
transport.
Überschlag (î) m, ombøining;
opslag, krave; overslag.
überschlagen® overtrækkes;
slaa sig, blive kuldslaaet ; forbigaa,
springe over; (Ul)dække; gjøre et
overslag (over), sich ü. velte.
überschnappen ® gaa i bag-
überschraubt ® overspændt,
forskruet.
Überschreiben ® (skriftlig)
overføre, transportere ; adressere ;
forsyne med paaskrift, overskrift.
15 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
