Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Santiago de Compostela ... - Ordbøgerne: U - ubillig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461 Santiago de Compostela—Sao Carlos de Campinas 462
ubillig—ubuden
især et betydeligt antal kirker (ca. 25), hvoriblandt en
vakker domkirke, erkebispens palæ, raadhuset samt en
stor regjeringsbygning, hvori præsidenten ogsaa har sin
bolig. Den vakreste og livligste del af byen er
kvartererne omkring Plaza de Armas og gaden Alameda de los
delicias. S. d. G. har universitet (ca. 1000 studenter) med
bibliotek, observatorium, botanisk og zoologisk have,
samt militærakademi, bergakademi, teknisk høiskole,
land-brugshøiskole, flere andre undervisningsanstalter, teatre,
opera, flere store hospitaler etc. I byen er 15 klostre.
Den er sæde for præsident og regjering, høiesteret, en
erkebiskop og har en sterk garnison. S. d. G. er i
betydelig vekst; i 1885 190 000 indb., i 1901 297 000 indb.
og i 1908 378000 indb. Byens handel er ganske
betydelig. Af industri merkes især fabrikation af maskiner
og tekstilvarer, møller, bryggerier, brænderier og
læder-fabrikation. S. d. C. blev grundlagt i 1541.
Santiago de Compostela [santidgo de komposte’Ija],
Spanien, by i prov. Goruna, ved østskraaningen af Monte
Pedroso og det nordlige endepunkt for en jernbane
Tuy—Pontevedra—S.; 24 000 indb. S. d. G. er omgivet af
fjelde, som foranlediger en sjelden stor nedbør (1650
mm.). Erkebispesæde, romansk katedral (1211),
universitet. Linvæveri og tilvirkning af valfartsartikler. S. d. G.
var engang Galiciens hovedstad. Særlig berømt og sterkt
besøgt valfartsted som indehaver af apostelen Jakobs lig.
Santiago de Cuba, by paa sydkysten af Guba, ved
en bugt, der forsvares af forterne Morro og Estrella;
53 614 indb. (1911). Byen er sædet for en guvernør og
biskop, har katedral, kirker, klostre, seminar, støberier,
cigarfabriker, og udfører sukker, kakao, bananer, tobak,
ceder- og mahognitræ. S. d. G. har norsk vicekonsul. I
nærheden ligger kobbergruberne El Gobra. Flere
træfninger i og ved S. d. Grunder den spansk-amer. krig 1898,
Santiago del Estëro, provins i det nordvestlige
Argentina, 103000 km.2 med ca. 200000 indb. S. d. E. er
i det hele taget et lidet frugtbart sletteland, som
gjennem-strømmes af flere elve, som danner vidtstrakte sumpe.
Der hersker et tørt, varmt klima, som er lidet gunstigt
for udviklingen af akerbrug. Kun ca. 10 pet. er
opdyrket, og kunstig vanding er nødvendig. Der dyrkes
navnlig lucerne, sukkerrør og vin. Fædrift er den
betydeligste næringsvei. Der fabrikeres adskillig
bomulds-tøi og uldvarer. Hovedstaden S. d. E. ved Rio Dulce og
ved jernbanen Tucumân—Rataela har ca. 16 000 indb.
Santiago de los Cahalleros [-[santiâgo-de-los-kaval-jèros],-] {+[santiâgo-de-los-kaval-
jèros],+} by paa den vestindiske ø Haiti, repub. San
Domingo, ved Jagui; 12113 indb. (1910). Byen har
katedral og udfører en mængde cigarer især til Hamburg.
Santillana [-iljåna], Inigo Lopez de Mendoza,
marki af (1398—1458), sp. digter; deltog i de politiske
kampe under Johan II og bidrog til at styrte favoriten
Alvaro de Luna. Krigede ogsaa kraftig mod maurerne.
Siden trak han sig tilbage fra det ofl’entlige liv og
dyrkede studier og kunst. S. indtager en fremtrædende plads
i sit lands litteratur. Vistnok var han ingen original
aand, men han eiede formsans og et sterkt
efterlignings-talent. Græsk og latin kunde han ikke, men italienske
og franske digtere kjendte han tilbunds. Han førte den
italienske sonet til Spanien og udgav ordsprogsamlinger
paa prosa og vers, hvor man allerede kan merke sans
for folklore. Høiest staar han i den lettere genre, i
sine gratiøse folkesange («serranillas»). Hans brev til den
portugisiske konnetable D. Pedro er et kildeskrift for den
Pyrenæiske halvøs litteraturhistorie.
Santipur, by i Indien, prov. Bengalen ved Hugli;
26 828 indb. (1910). S. har betydelig bomuldsindustri
og Ire dages marked (25 000 tilreisende.).
Santo Domi^ngo, se Haiti og San Domingo.
Sa^nto Espi’ritu (Sancti Spiritus), by paa Guba, prov.
Glara; 12 696 indb. (1899). S. E. har havnen Tunas de
Zaza og udfører en del sukker.
Santonin, se Ormefrø.
Santo rin (forvansket fra St. Irene, Thira, det gamle
Thera), Grækenland, sydligste større ø af Kykladerne,
78 km.^ 12 000 indb. S. omslutter sammen med Therasia
en kredsformet bugt, og er sammen med flere andre
smaaøer en rest af et forhistorisk vældigt vulkanfjeld. Fra
bugten stiger S. op i bratte klipper (øens høieste punkt
St. Elias, 584 m.), udadtil skraaner den jevnt i brede
terrasser, hvis vulkanske jordsmon frembringer den
berømte S.-vin. I midten af det oprindelige, af havet fyldte
krater, dannede sig i tidernes løb tre nye eruptionskegler,
de saakaldte Kaimeni («forbrændte [øer]») nemlig 198 f.Kr.
Hiera, nu Palæa Kaimeni, 1573 Mikra Kaimeni og 1707
—12 Nea Kaimeni, endvidere 1866 øerne Aphroëssa og
Georgsøen, senere forenet med Kaimenerne. Udfører vin,
konjak, puzzolanjord. Hovedstad Phera (Thera); 900 indb.
Santorin, se Gement.
Santos [såijtuz], by i den brasilianske stat Sao Paulo,
paa nordkysten af den tæt udenfor fastlandet liggende ø
Sao Vicente. Omegnen er dækket af tætte skoge og
regnes blandt de farligste feberegne i Brasilien. S. har
ca. 35 000 indb. og er næst efter Rio de Janeiro
Brasiliens vigtigste udførselssted for kaffe. Havnen er efter
meget omfattende arbeider gjort til en af Sydamerikas
bedste og besøges aarlig af en mængde skibe (i 1907
1360 skibe paa tiis. 2.7 mill. tons). Det har lykkedes
at begrænse den gule febers herjinger, som tidligere var
frygtelige. S. er en velbygget by med flere smukke
anlæg, raadhus, skoler, arsenal, flere klostre, hospitaler
etc. Byen grundlagdes i 1546.
Santos Dumont, Alberto, se Dumont.
Santo Stefano (San Stefano), Tyrkiet, landsby, 10 km.
vest for Konstantinopel, nær Marmarahavet, ved
jernbanen. 3 mars 1878 sluttedes i S. S. fred mellem
Rusland og TyrkieJ.
Santo Tomas de Castillo [sii’ljo], havneby i republ.
Guatemala, Mellemamerika, ved Amatiquebugten. I 1842
fik et belgisk selskab koncession paa havnens udnyttelse,
men det hele blev til intet. F’ørst nu, efterat der er
anlagt en bane til Guatemala, vil havnen faa stor betydning.
San Vicente de Austria [sanvisénte-de-austrfa], by
i repub. San Salvador; 17 832 indb. (1910). Ligger ved
foden af den 2640 m. høie vulkan San Vicente. I
omegnen er der store tobaks- og indigoplantager.
Sao (port.), hellig.
Sao Antao [sâu-antà’u], nordligste af Kap
Verde-øerne (s. d.), 691 km.^ 22 000 indb., 32 pr. km,^ Her
hæver sig vulkanen Pie de Fogo, 2220 m. (udbrud 1874).
S. A. er den sundeste og tættest befolkede af øerne.
Sao Carlos de Campinas [såu-], se Gam pinas.
lig) inflexible, inexorable; (som ikke
bevæger sig) motionless - (?)
immobile, fixe; (fig.) inflexible;
(følelsesløs) impassible,
ubillig se urimelig,
ubiquiste (^ (m), ubiquitous
@ allestedsnærværende.
ubiquité (?) f, ubiquity (e)
allestedsnærværelse.
ublandet — ® unge-, unver-
mischt, rein — @ unmixed,
un-mingled — ® sans mélange, alliage;
(fuldstændig) complet, entier.
üblich ® brugelig, sedvanlig,
gjængs.
ublu — ® unverschämt,
schamlos, frech — (e) shameless,
impudent, barefaced; (pris) exorbitant
- ® effronté, impudent; (pris)
exorbitant.
ubluhed — (t) Unverschämtheit,
Schamlosigkeit, Frechheit f - (e)
shamelessness, impudence,
bare-facedness; exorbitance — (D
effronterie, impudence f.
übrig ® tilovers; unødvendig,
overflødig.
Übrigens (t) for resten,
ubrugbar, ubrugelig — ®
unbrauchbar, untauglich — (e) un-
serviceable, unsuitable, unfit for
use, service — (?) qui ne peut pas
servir, hors de service; inutile. Se
ogs. uanvendelig.
ubrødelig — (^ unverbrüchlich
- (g) inviolable - (D inviolable,
sacré, fidèle, (silence) absolu.
ubuden - (î) ungeladen,
ungebeten - @ uninvited, -bidden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
