Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scartazzini ... - Ordbøgerne: U - udrustning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Scartazzini—Schadow
498
A. Blanche efter Dennery o. a.). S. har ogsaa travesteret
Vergils «Æneide». Megen lykke gjorde han som
dramatiker, med sine efterligninger af den spanske
picaro-burleske komedie; Molière har laant endel af ham, og
stykket «Don Japhet d’Arménie» blev gjenoptaget paa
Théâtre français i 1893. S. var gift med den senere
M.me de Maintenon.
Sc3.TX?iZz\n\ [skartattsfni], Johannes Andreas (1837
—1901), schw. prest, lærer i italiensk, bekjendt især ved
sine studier over Dante, hvis tid, liv og verker han har
skildret udførlig. Af «Divina commedia» leverede han en
kritisk udgave med omfattende kommentar (1874—82; 3
bd. ; en mindre udgave kom i Milano, 1893). Fremdeles har
han skrevet: «Dante-Handbuch», «Enciclopedia Dantesca»
(afsluttet af Fiammazzo). Man skylder ham ogsaa
udgaver af Tassos «Befriede Jerusalem» og Petrarcas sange.
1876 grundede han med Fanfani o. a. tidsskriftet «Rivista
internazionale», som siden slog sig sammen med «Rivista
europea».
Scavenius, J a kob Frederik (1838—), d. politiker,
deltog som frivillig i krigen 1864, medlem af folketinget
1865—95. Af uvilje mod de nationalliberale gik han en
stund med bondevennerne; men da kampen tilspidsede sig,
sluttede han sig til høire og blev i 1880 kultusminister
under Estrup. Han fulgte gjerne dennes kamppolitik,
men viste paa aandelige omraader adskillig fordomsfrihed
og indtog ofte en oppositionel holdning overfor sit parti,
særlig efterat «forligspolitiken» var indledet; i 1891 gik
han derfor af som minister og nedlagde siden, tildels af
private grunde, ogsaa sit folketingsmandat.
Sceaux [så], Frankrige, by i depart. Seine, 30 km. øst
for Paris; 4500 indb. Slotsruiner. Fajancefabrik,
vinhandel.
Scene. l. Se Teater. — 2. Mindre afsnit af skuespil
eller opera. S.-instruktør, den som leder
indstuderingen af et stykke, som ordner s.-arrangementerne,
kostumer og statisternes bevægelser, i det hele taget søger
paa scenen at gjenskabe det skrevne dramas milieu.
Scenen, se Teater.
Sce’pter (græ. skeptron, stav), opr. en støttestav, senere
et værdighedstegn særlig for fyrster og stormænd. Hos
romerne brugte kongerne s. efter etruskisk skik som tegn
paa sin magt, senere optog konsulerne og keiserne s.,
som paa spidsen bar en ørnefigur; i middelalderen og i
nyere tid førtes s. som alm. kongeligt symbol for fyrstens
herskermagt, hans benaadningsret o. 1., og har da oftest
korsfigur paa spidsen. S. er gjerne af kostbart materiale
(ædelt metal, elfenben) og smykket med ædelstene. —
Saavel de gamle orientalske kulturfolk som primitive
folkeslag har ligeledes i stor udstrækning anvendt s. og
s.-lignende attributer for fyrster og høvdinger. (Se pi.
Norges rigsregalier, rigsvaaben og rigssegl.)
Schacht, Hermann (1814—64), t. botaniker, anatom
og fysiolog, elev af og indtil 1851 assistent hos Schleiden,
blev 1860 professor i Bonn. Til hans mest kjendte
arbeider hører «Die Pflanzenzelle» (Berlin 1852), «Der
Baum. Studien über Bau und Leben der höhern
Gewächse» (Berlin 1860) og «Die Spermatozoiden im
Pflanzenreich» (Braunschvs^. 1864).
Schack, Adolf Friedrich von (1815—94), t. digter,
litteraturhistoriker og kunstsamler. S. indehavde i sin
udrustning—udsigt
ungdom forskjellige administrative og diplomatiske
stillinger, foretog i studieøiemed reiser til Orienten,
Grækenland, Italien og Spanien og tog 1855 fast ophold i
München. 1876 blev han af keiseren ophøiet i
grevestanden. Sin fortræffelige samling af nyere tysk kunst,
som han aabnede for publikum, testamenterede han den
tyske keiser (S.-galleriet i München). Han har skrevet
«Geschichte der dramatischen Litteratur und Kunst in
Spanien» (3 bd., 1845—46) og «Poesie und Kunst der
Araber in Spanien und Sicilien» (2 bd., 1865), leveret en
lang række smagfulde oversættelser fra spansk,
portugisisk, persisk, arabisk og indisk og optraadte ogsaa selv
som digter i «Gedichte» (1867), «Episoden» (1869) o. fl.
Hans kjølige, reflekterende og formfuldendte lyrik har
dog aldrig vundet nogen stor læsekreds.
Schack, Albert (1849—), d. prest af den
indremissionske retning. S. har skrevet talrige mindre
afhandlinger om etisk-religiøse og kirkelige spørsmaal i nutiden
samt et større arbeide «Udviklingsgangen i Henrik Ibsens
digtning» (1896), der betragtes fra et etisk synspunkt.
Hans «Prædikener» (1909) er positive og klare.
Schack, Hans (1609—76), d. feltherre, f. i Angel af
nordtysk adel, gik 1658 i dansk tjeneste, blev
general-løitnant og optoges i dansk adel. Under Kbh.s beleiring
var han byens kommandant, og den ligesaa tapre som
kloge og overlegne mand indlagde sig stor fortjeneste af
byens redning; efter stormen 11 feb. blev han
feltmarskalk. Siden vandt han sammen med Eberstein slaget
ved Nyborg, blev 1660 medlem af rigsraadet og efter
statsomveltningen rigsfeltherre, præsident i krigskollegiet
og medlem af statskollegiet, 1671 greve.
Schack, HansEgede (1820—59), d. forfatter, student
1837, cand. jur. 1844, ivrig deltager i studenterlivet, havde
sterke politiske interesser, medlem af den grundlovgivende
rigsforsamling, 1850—53 folketingsmand, 1854
landstings-sekretær, 1856 sekretær hos ministerchefen. Fra barn af
havde han svinget mellem fantasteri og virkelighedssans ;
dette søger han nu at fremstille i sin merkelige fortælling
«Fantasterne» (1857), hvor han skaanselløst analyserer
sjælelige forvildelser og viser fantasilivets store farer.
[Litt.: V. Vedel i «Litteratur og kritik» (1890), hvor
ogsaa et efterladt brudstykke af en roman er trykt.]
Schack-Rathlou, Joachim Otto (1728—1800), d.
statsmand, viste 1760—66 stor dygtighed som gesandt i
Sverige og blev efter Struensees fald 1772 optaget i
stats-raadet, hvor han navnlig den første tid spillede en meget
betydelig rolle. Misfornøiet med det stigende
kabinets-styre bidrog han væsentlig til at styrte O.
Høegh-Guldberg (s.d.) 1784; afgik 1788 efter stavnsbaandets løsning.
Schack Staffeldt, se Staffeldt.
Schadow, JohannGottfried(l 764—1850), t.
billedhugger, f. i Berlin, elev af Tassaert, studerede i Italien,
blev hofbilledhugger 1788, 1805 rektor, 1816 direktør for
Berlinerakademiet. S.s tidligste arbeider peger tilbage
til rokokoen, hans senere bærer ofte præg af tidens
klassicisme, men det mest fremtrædende træk i hans kunst
er hans friske virkelighedssans. Hans første større
arbeide er monumentet over Friedrich Vilhelm II’s uegte
søn (1790, Dorotheakirken, Berlin); fra 1795 er hans
kuadriga paa Brandenburger-Thor. Hans skjønne
marmorfigur «Hvilende pige» findes i Nationalgalleriet i Berlin.
coutre; (fig.) ogs. furnish — ®
équiper; (mil.) ogs. armer;
(forsyne) fournir, munir (de) ; (begave)
douer (de).
udrustning — ® Ausrüstung f
- (e) fitting out, equipping;
equipment, accoutrement, outfit — (f)
équipement, armement m;
fourniture f.
udrydde — (t) ausrotten, ver-
tilgen — (e) eradicate, root out,
extirpate, exterminate - ®
extirper, exterminer; déraciner.
udryddelse — (g Ausrottung f
- Vertilgung f - (e) eradication,
extirpation, extermination - (f)
extirpation, extermination f,
déracinement m.
udsagn - (t) Aussage f - (g
saying, statement, assertion, avert-
ment - (f) dire m, déclaration f;
(vidne ) déposition f.
udsat — ® ausgesetzt — (e)
exposed, open, liable, subject
-® exposé ; (u. for) ogs. en butte à ;
sujet à.
udseende — ® Aus-, Ansehen
n; (have u. af) Anschein m —
(ê) appearance, exterior, look, aspect,
complexion, face; (af u.) by sight;
(give sig u. af) affect - ® aspect ;
(mine) air m, mine; (ydre)
apparence f, extérieur m ; (give sig u. af)
ogs. faire semblant de; (afu ) de vue.
udsigt — ® Aus-, Übersicht f
— (g prospect, viev^^, look out,
opening, vista; (ogs. sted) outlook
— (f) vue f; (fremtidsu.)
perspective, expectative (de); (sted)
belvédère m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
