Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sextum ... - Ordbøgerne: U - untersagen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
unterstehen—unterwinden
651
Sfinx—Shackleton
652
hvor de er anbragt) er vel den ud af klippen huggede
s. ved Ghiseh (55 m. lang, 20 m. høi), lige ved de tre
største pyramider og muligens jevngammtl med dem
(fjerHe dynasti).
Sfinx, se Schjødt, Edle Hartmann.
Sforza, ital. fyrsteslegt, nedstammer fra Jacopo S.
(1369 — 1424), en bondesøn, der som condottiere svang
sig op og endte som stoikonnetabel i Neapel. —
Francesco (1401 — 66), foreg.s søn, efterfulgte faderen og
vandt stoTt ry. Han støttede Vlscontierne i Milano, fgtede
Filippa Marias datter Bianca Maria og banede sig
derved vti til magten. 1450 blev han hertug i Milano, som
han styrede med kraft og d3’gtighed, idet han tillige viste
sig som en varm ven af kunst og videnskab. —
Gale-azzo Maria (myrdet 1476), foreg.s søn, førte et haardt,
tyrannisk reginnente. — Hans broder Lud o vi co il
Moro berøvede 1489 sin lille nevø Giovan Galeazzo magten,
men regjtrede med megen kløgt, snildt manøvrerende
mellem Italiens fiender. Som modvegt mod spanierne
indkaldte han franskmændene, men kom senere i strid
med disse, mistede landet 1500 og døde 1510 i fransk
fangenskab. Af hans sønner gjenvandt Massimiliano
t512 hertugdømmet, men afstod det til Frankrige 1515, og
med Francesco Marias grusomme regimente (1522
—35^ endte S.s fyrstemagt i Milano.
Sforzâto, sforzando (forkortet sf, sfz el. fz)
betyder, at den saaledes afmerkede tone eller akkord skal
fremhæves sterkt.
Sfragisti^k el. sigillografî, kundskaben om segl.
Sfumato (af ital. sfumare, fordampe), malet med de
fineste aftoninger, saaledes at det hele fremtræder i lyset
lidt efter lidt med konturerne saa udvisket som muligt,
en malemaade, der blev alm. i italiensk renaissancemaleri,
efterat den var anvendt af mestere som Leonardo da
Vinci^ Andrea del Sarto og Gorreggio.
Sfære (græ.\ kugle, især himmelkugle; hvad der
falder indenfor ens indsigt, omraade.
Sfærernes harmoni, antagelse, der tillægges
Pythagoras, at himmellegemerne under sit omløb frembringer
toner.
Sfâêrisk geometri (mat ). I lighed med
plangeometrien, som behandler figurer i et plan, har man
geometrier, som behandler figurer paa andre flader. Til planets
rette linjer svarer de geodætiske linjer. I den s. g. er
fladen en kugleflade, og de geodætiske linjer storcirkler.
Den sfæriske afstand mellem to punkter paa
kuglefladen er den korteste storcirkelbue, som forbinder dem,
maalt i grader. En sfærisk polygon er en del af
kuglefladen begrænset af storcirkelbuer, som kaldes
polygonens sider; dens vinkler er vinklerne mellem
Öisse storcirklers planer. Vinkelsummen i en sfærisk
polygon er større end i en plan med samme sidetal;
forskjellen kaldes det sfæriske overskud. —
Sfærisk trigonometri behandler de relationer, som
be-staar mellem sider og vinkler i sfæriske trekanter; den
finder sine vigtigste anvendelser i astronomi (og navigation).
Sfærisk sted betegner et himmellegemes position,
angivet i buemaal, paa den tænkte himmelkugle.
Sfærisk trigonometri, se Sfærisk geometri.
Sfæroidal tilstand kaldte Boutigny (1858) vædskens
tilstand ved Leidenfrosts fænomen (s. d.).
Sfæroli’ter kaldes i mineralogien en del kugleformige
dannelser, som bestaar af smaa krystalnaale med en
radial straalig anordning. Størrelsen af s. kan variere
fra som et eg til en ert. De opstaar ved størkning af
silikatsmeltemasser og har især sin forekomst i obsidian
og lepariter. S., som kun indeholder et enkelt mineral
(hyppigst feldspat), kaldes egte s. el. sfærokrystaller.
Andre s., som er en blanding af flere mineraler (f eks.
feUspat og kvarts), kaldes uegte s. el. pse u do-s.
Sfærometer, instrument til maaling af krumning ved
linser og kuglespeil, ogsaa til maaling af tynde pladers
tykkelse. Gjennem et stativ, som hviler paa tre ben,
gaar en vertikal mikrometerskrue (se Mikrometer).
Man stiller s. paa en plan flade, sænker skruen til den
berører planet og aflæser dens stilling. Derpaa hæves
skruen, den plade, som skal maales, lægges under, skruen
sænkes paany, til den berører denne, og stillingen
aflæses. Forskjellen mellem begge aflæsninger giver
pladens tykkelse.
Sgambati, Giovanni (1843—\ ital. komponist,
professor i Rom, høit anseet baade hjemme og ude,
udviklede sig forbausende tidlig som klavervirtuos og kom
under særligt opsyn af Liszt. Han slog ogsaa meget tidlig
igjennem som komponist først med en klaverkvartet,
senere med anden kammermusik, orkesterverker,
klaverstykker, korverker, ouverture, sange m. v. Fremragende
dirigent; har med held indført tyske komponister i Italien.
Sgiersh (Zgierz\ Polen, by i guv. Piotrkov (Petrokov),
10 km. nord for Lodz; 12 000 indb. Tekstilindustri.
SgrafittO, metode til fremstilling af ornamenter og
enkle figurlige flade dekorationer, saaledes at der
anbringes to tynde pudslag over hinanden, hvorefter det
ydre lag afkrad^es efter mønsterets linjer. Benyttes mest
til dekoration af fdçader, da metoden forholdsvis godt
modstaar veirligets indflydelse.
s’G raven hage, se Haag.
Sh., forkortel e for shilling (s. d.).
Shackleton [scékltdn], Sir Ernest H e n r y (1874—),
brit. sydpolforsker. Egentlig marint officer deltog S.
1901 i The national antarctic expedition med «Discovery»
under Scotts ledelse og var en af de tre, som naaede
den høieste sydlige bredde 1902, nemlig 82° 17’ s. br. paa
Syd Victoria-land. Paa grund af sygdom maatte han
vende hjem til England, hvor han tog ivrig del i
udrustning af hjælpeekspeditioner for Scott og Otto
Nordenskjold. Han var levende interesseret for fortsættelsen
af Scotts verk, og da det, særlig ved Markhams agitation,
lykkedes at reise den nødvendige kapital, blev S. leder
for den anden britiske ekspedition til Antaiktis med
«Nimrod» 1907—09. Maalet var den geografiske og den
magnetiske sydpol. De medbragte ponier og motorslæder
blev en skuffelse; men skjønt ski og hunde ikke
anvendtes, naaedes dog glimrende resultater ved uhørte
personlige ofre af kraft og udholdenhed. Fra Scotts og
S.s sydligste punkt 1902 fortsattes sydover langs
Syd-Victoria-lands steile østrand, som man besteg under en
yderst farefuld marsch opover den af sprækker
opstykkede Beardmore-bræ, som førte op til et 2700 m.
høit plateau med jevn stigning sydover; 9 jan. 1909
naaedes den høieste sydlige bredde, 88° 23’ s. br.; her
maatte man vende paa grund af udmattelse, rasende
unterstehen ® staa under,
I iy. sich u. understaa sig (til),
keinen Zweifel u. ikke være
tvil underkastet.
understellen ® stille under;
spænde (ben) for (en).
Unterstock ® m, første etage;
rodstok.
unterstützen ® afstive;
(un-der)støtte.
untersuchen (g undersøge.
Unter&uchungsgefangener
® m, varetægt-arrestant.
Untersuchungsgefängnis®
n, -haft f, varetægtsavrest.
unterthan (t) underdanig,
afhængig = unterthänig.
Unterthan (t) m, undersaat.
Unterthanenverband ® m,
statsborgerskab.
untertreten ® træde ind
under: træde ned:
undertrykke-untervermiet(h)en^fremleie.
unterwachsen ® indvokset,
isprængt.
unterwärts ® nedover, -efter,
unterwaschen ® udvaske,
udhule.
unterweg(e)s® underveis, u.
lassen lade være.
un*^erweilen (g sommetider;
imidlertid.
unterweisen ® undervise,
veiled’.
unterwerfen ® underkaste,
-tvinge.
unterwert(h)ig ® under
værdien
unterwinden sich u.
driste sig til, vove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
