Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibilanter ... - Ordbøgerne: U - upaaklagelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
671
Sibiriske jernbane—Sicilien
upassende—Upper
et sterkt aftagende udbytte, og det samme er tilfældet
med fiskerierne. Mineralrigdommen er stor, men endnu
noksaa lidet udnyttet; der udvindes guld (mest i Øst-S.),
sølv, kobber, grafit o. m. Samfærdselen foregaar mest
paa elvene; dampskibsfarten er meget udviklet, men den
hindres ved den lange tid elvene er islagt. Ishavet er
islagt optil 10 maaneder, og de forsøg, som har været
gjort paa at faa fast dampskibsfart fra Europa paa de
store elve, særlig Jenissei, har hidtil ikke været særlig
vellykkede. Den store sibiriske jernbane (s. d.), som
gjennemskjærer hele den sydlige del af landet, forbinder
S. med Europa. — Historie. I slutten af 16 aarh.
begyndte russernes fremtrængen i S. Kosakhøvdingen
Jermak trængte 1580 ind i landet og erobrede Vest-S.;
i næiheden af Tobolsk laa før byen Sibir, et gammelt
herskersæde, og heraf fik landet navn. Hurtig trængte
russerne østover og kom allerede 1633 til Kamtsjatka,
men landet var ikke helt erobret før omkr. 1700;
erobringen af Amurprovinsen blev paabegyndt først 1852 og
anerkjendt af Kina 1860. Af de mange, som har
bidraget til at udforske S., kan nævnes foruden en række
russere tyskerne Erman og Humboldt, engelskmanden
Rose og nordmanden Hansteen. [Litt.: G. Krahmer,
«Russland in Asien» (7 bd., 1899—1904); H. Rosenberg,
«Det nye S.» (1904); Leo Deutsch, «Seksten aar i S.»,
overs, ved Emmy Drachmann (1907);
Semenov-Tiansjan-skij, «Rusland», bd. 16 (1907).]
Sibiriske jernbane. I 1891 begyndte russerne at
bygge en jernbane østover fra Tsjeljabinsk i europæisk
Rusland (paa østsiden af Uralfjeldeae); over Samara ved
Volga staar denne bane i forbindelse med det russiske
banenet. I 1896 var banen naaet til Ob, 1899 til Irkutsk.
Ï 1900 var den transbaikalske bane til Strjetensk færdig,
men stykket omkring Baikal blev først bygget senere.
Oprindelig var det meningen at fortsætte banen langs
Amur til Ghabarovsk og derfra op Ussuridalen til
Vladivostok, men ved en overenskomst med Kina fik Rusland
1896 tilladelse til at bygge en bane gjennem Mandsjuriet
(den østkinesiske jernbane) istedet; denne fører direkte
til Vladivostok og har sidelinjer til Ghabarovsk og Port
Arthur. Banen Tsjeljabinsk—Vladivostok er 6108 km.
lang, medens det hele banenet (med alle sidegrene) er
8660 km. og har kostet omtr. 1600 mill. kr. Reisen
Moskva—Vladivostok varer to uger. (Se kart foreg, side.)
Sibylla, fællesnavn for forskjellige kvinder med
spaa-domsgave, hvorom græske og romerske sagn berettede;
alle stod i nært forhold til Apollon, af hvem de havde
faaet den særlige evne. Mest bekjendt er S. i Gumæ,
der opr. skulde være kommet fra Lilleasien og af Apollon
skulde have faaet løfte om at leve saa mange aar, som
der var sandkorn paa strandbredden. Tilsidst levede
hun som en røst. Til underjordiske huler ved
Apollo-tempht i Gumæ henlægges af Vergil i «Æneiden» S.s møde
med Æneas, hvem hun fulgte paa hans vandring i
underverdenen. Det fortælles ogsaa, at de, som her søgte
spaa-domme, fik dem opskrevet paa palmeblade, der med
vinden kom flyvende frem fra hulerne. Paa græsk grund
kjendes S. kun i gammel tid.
Sibyllinske bøger er forskjellige samlinger af
nærmest religiøs art, omtalt fra oldtiden. De mest bekjendte
skulde efter sagnet kong Tarquinius Superbus i Rom
672
have kjøbt af den cumæiske Sibylle, som i skikkelse af en
gammel kone bragte dem. Hun tilbød først ni, derefter
seks og tilsidst tre bøger for samme meget høie pris,
som kongen endelig betalte, forat ikke alle bøgerne
skulde blive brændt. De var i vers paa græsk og
bevaredes i det kapitolinske tempel. Der var et særligt
presteskab. De raadspurgtes kun efter senatets befaling
ved særlige ulykker for at finde anvisning paa
sone-midler overfor guderne. De opr. bøger brændte 83 f. Kr.
Senere tilveiebragtes nye samlinger. Tolv nu bevarede
s. b. indeholder blandede hedenske, jødiske og kristne
læresætninger o. 1. 1879 reiste Sophus Bugge og A. Ghr.
Bang samtidig spørsmaalet om de sibyllinske oraklers
indflydelse paa gammelnordiske gudesagn. Bang i
«Vøluspaa og de sibyllinske orakler» og Bugge i «Studier
over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse» søgte
at paavise en saadan forbindelse. Deres anskuelse vakte
en langvarig og forbitret strid. Af indlæg fra den anden
kant kan især merkes V. Rydbergs «Sibyllinerna och
Völuspa» og K. Mûllenhoffs i «Deutsche
Alterthumskunde» afd. V, I. 1882 udgav Bang: «Et sibyllinsk orakel
fra middelalderen».
Sic (lat.), saaledes; tilføies i parentes som fremhævelse
af eiendommelig skrivebrug, ofte ironisk.
Sichern, se Nabulus.
Sichota Alin (Tatarfjelde), fjeldstrøg i den sibiriske
kystprovins, strækker sig fra Amurmundingen til
Vladivostok, naar 1500 m., er dækket af urskog, rig paa
jagtdyr, men fattig paa mennesker.
Sichwanting [sikj-van ting]^ by i prov. Honan, Kina,
med 10 000 indb. Det Norske kinamissionsforbund
anlagde station her 1904, der bestyres af missionær Helland.
Siciliana [sitsiljanaj, versform i den gamle italienske
poesi, skal være kommet fra Sicilien. Optræder ogsaa
som strambotto, rispetto og ottava rime.
Be-staar af en otteliojet strofe med ellevestavelses jambiske
vers. Den tilhører egentlig folkedigtningen, men
gjen-findes hos kunstdigtere, som efterlignede denne i
renais-sancen (Polizion, Pulci, Lorenzo de’Medici o. a.).
Siciliano [sitsiljdno], sicilienne, er en gammel
italiensk folkedans i tripeltakt og med langsom
bevægelse. Brugtes før meget i sonaten.
Sicilianske vesper, et oprør, som frigjorde Sicilien
fra Karl af Anjou’s haarde regimente. Det udbrød
pludselig anden paaskedag, 30 mars 1282 i Palermo ved en
tilfældig foranledning, idet nogle sicilianere nedstak nogle
franskmænd, som paa en promenade ved byen viste sig
nærgaaende overfor en indfødt dame, og blev signalet til
alm. nedsabling af alle franskmænd over hele øen, som
derpaa indkaldte Peter III af Aragonien,
Sicilien (ital. og lat. Sicilia, det gamle Trinacria),
italiensk ø, Middelhavets største og frugtbareste, skilt fra
fastlandet ved Messinastrædet, 25 461 km.^ (med tilhørende
smaaøer 25 739 km.2), 3 680 000 indb. (1911). S. danner
en fortsættelse af Italien i retning af Atlaskjedernes
østlige ende. Bjerglandet bestaar af krystallinske masser
og kalkfjeld. Det peloritanske gneisfjeld (Monte Tre
Fontane 1374 m.) i n.ø. fortsætter de Kalabriske bjerge,
medens de siciliske kalkmasser, Le Madonie-massivet (Pizzo
d’Antenna 1975 m.) midt for nordkysten,
Palermo-kalkfjeldene og nordvestspidsens fjelde (mellam Trapani og
upassende — (t) unpassend,
unscnieklich, ungeziemend — (el
improper, unseemly — (î) non,
peu convenable, inconvenant,
upbraid (e) bebreide,
tipbraiding @ bebreidelse,
upcast opadvendt; opkast;
ventilationsskakt.
uper, upher (§ opstander,
stake, stang.
upersonlig — ®
unpersönlich — (e) impersonal, non-personal
- ® impersonel.
upheaval (ej hævning,
uphill (e) (som gaar) op for
bakke; tung, svær.
uphold (i) holde op(pe);
vedligeholde; støtte, forsvare.
uphold(er> @ støtte, forsvar(er).
upholsterer (e) tapetserer (og
møbelhandler).
upholstery (e) tapetserarbeide.
upland @ høiland(s),
høitlig-gende land; landets indre.
Uplettet - (g unbefleckt,
un-beschmutzt — (e) unstained,
unblemished, immaculate - @ sans
taches; (flg.) pur.
uplift (e) løfte, række op.
upolitisk - ® unpolitisch —
impolitic(al) — (Î) non politique,
upon (i) paa.
upopularitet — ®
Unpopula-rität - @ unpopularity — (|)
impopularité f.
upopulær - ft) unpopular —
@ unpopular — ® impopulaire,
upper (e) øvre, høiere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
