Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidney ... - Ordbøgerne: U - uransagelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
677
Sidney—Siebke
678
uransagelig—uregjerlig
hyrderoman, « Arcadia >, en samling sonetter, «Astrophel
and Stella», og en kri^tisk afhandling,«Apology for poetry».
Sidney [si’dni], se Sydney.
Sidon, i den ældste tid fønikernes mægtigste by,
findes tidligst omtalt i brevene fra Amarna (s. d.); senere
kappedes det med Tyrus om forrangen. Da S. var blevet
afhængigt af assyrerne, og byens konge Abd milkutti
gjorde oprør mod Asarhaddon, erobrede denne byen
(678 f. Kr.), ødelagde den og førte indbyggerne til Assyrien.
Først i den persiske periode nævnes atter konger af S. ;
da blev byen paany ødelagt, denne gang (348 f. Kr.) af
Artaxerxes III (s. d.). Dog hævdede S. sig ogsaa senere
som et fremtrædende handelssted og en vigtig
havneplads. Af havneanlægget, beliggende omtrent midtveis
mellem Beirut og Tyrus, findes der fremdeles rester ved
den nuværende by, som kaldes Saida (ca. 12 000 indb ).
Byen, som i kristentiden var sæde lor en biskop, led
meget under korstogene; den tog sig op igjen under
Fahreddins regimente (1595—1634) og ligesaa under
Muhammed Ali (1832—40). Ved S. er foretaget flere
udgravninger, bl. a. af en fransk ekspedition under ledelse
af Renan (s. d.). Det var her, man i 1855 fandt kong
Eshmunazars basalt-sarkofag, med en betydningsfuld
indskrift. — I det gamle testamente er «sidonier>
gjen-nemgaaende enstydig med føniker (jfr. Fønikien),
Sidste dages hellige, se Mormoner.
Sidste olje kaldes i den katolske kirke
dødssakra-mentet, der bestaar i en salving med olje; helbredes den
syge, kan det senere gjentages. Naar den katolske kiike
paaberaaber sig Kristi indstiftelse, støtter den sig til
Mark. 6, 13 og Jak. 5, 14 — 15.
Siebenbürgen (margyarisk ErdélyOrszag, d.e. land
hinsides skogen, nylatinsk Transsilvania), Ungarn, 57 243 km.^
2 669 800 indb. (1910), 46 pr. km.^ S. danner Ungarns
østhjørne og begrænses foruden af det øvrige Ungarn af
Rumænien og Bukovina. S. er omgivet og opfyldt af
Karpaterne. I S. er Karpaternes kalkzone repræsenteret
ved kalkfjeldet Nagy Hagymas ved Maros’ kilder,
Per-sanyfjeldet, som Alt gjennembryder nedenfor
Burzen-landet, og endelig kalkzonens hjørnesten paa denne kant,
det vestlige Bescsecs (2508 m.) i de Transsilvanske Alper
mellem passene fra Kronstadt (Brasso) over til Rumænien.
I S. har imidlertid Karpaterne et af sine
grundfjeld-hovedstrøg, som her ordner sig i tre massiver omkring
den indsænkning, som midten af landet udgjør. Det
mægtigste massiv er fjeldranden i syd, fra
Foizburger-passet ved Kronstadt næsten 300 km. lang først vestover
og saa sydvestover og sydover indtil Jernporten. Dette
fjeld betegnes ofte paa kartet med navnet de
Transsilvanske Alper. I denne skogtætte, mennesketomme del
af Syd Karpaterne naar flere grupper omtrent 2500 m.
Blandt tverdalene er Rote-Turmpasset, det gjel, som Alt
skjærer sig fra Hermannstadt (Nagy Szebin) ud i det
rumænske lavland gjennem grundfjeldet i dettes hele bredde,
et af de merkeligste el veg jei paa jorden. I
Vest-Sitben-bûrgen er Biharfjeldet et hulerigt kalkfjeld, ligesom ogsaa
det sterkt foldede Banaterfjeld i sydvest tilhører en
kalkzone, som her indeholder kulfdter. S.s indre sænkning
danner en bølgende høislette (440 m.), hvis vanddistrikter
hører til Theiss (gjtnnem Szamos og Maros), til Aluta
(Alt) og Schyl. Ublidt indlandsklima, middelvarmes—9°,
liden nedbør i det indre (neppe 700 mm.). Af
befolkningen er over halvdelen rumæner (i vest og syd,
hen-imod tredjedelen magyarer (blandt dem szeklerne i øst),
en tiendepart tyskere («sachsere») omkring Hermannstadt
og Kronstadt (Burzenland) o. a. st. Over 60 pet. er
græsk-ortodokse katoliker (de to grupper, de græsk
ortodokse og de som kaldes katoliker, omtrent lige talrige),
over 13 pet. romersk-katolske, der ligesom de 15 pet.
reformerte er magyarerne, medens de 9 pet.
lutherskevangeliske er sachserne, over 2 pet. jøder. Jordbruget
leverer af kornsorter mest mais og hvede, forøvrigt vin,
frugt. Betydelig heste-, faare- og svineavl samt biavl. Over
38 pet. skog, i det indre mest ek, ellers gran og bøk,
endnu holder her bjørn og ulv til. Guld ved Zalatna,
Vöiöspatak o. a. st. (1906: 2700 kg.), sølvjern, brunkul
og salt. Fabrikvirksomheden (sukker, glas, papir, tøier
o. a.) er lidet udviklet, husflid i linvarer og tøier. Hen«
imod 2000 km. iernbaner; Maros er farbar. Universitet
i Klauseoburg. S. er delt i 15 komitater. De ældste
beboere var agathyrserne, saa dakierne. 101—107 gjorde
Trajan S. til den romerske provins Dakien, som
imidlertid Aurelian opgav 275, hvorefter S. blev besat at goter,
huner, gepider, avarer, petsjeneger. 1004 erobredes S.
af ungarerkongen Stefan den hellige. Naar rumænerne
(valakerne) har trængt ind, er omstridt, sandsynligvis
tidligere end magyarerne gjør gjældende. Men kun
magyarerne under sine voivoder, sachserne (af Geza II
indkaldte tyske kolonister) under sin greve og szeklerne
(sandsynligvis et magyarfolk) under sin gespan havde
politiske rettigheder, rumænerne var retløse husmænd
og hyrder. Da Ungarn 1526 kom under Østerrige, blev
i S. voivoden Johann Szapolyac fyrste af S., og S. var til
1691 selvstændigt fyrstendømme. 1697 anerkjendte S.
Østerriges overhøihed og blev østerrigsk kronland, 1765
af Maria Theresia ophøiet til storfyrstendømme. 1867
blev S. helt indlemmet i Ungarn og bestaar ikke længer
som administrativt selvstændigt omraade. Ophævelsen af
landdagen og magyariseringen har yderligere optændt
fiendskabet mellem de forskjellige nationaliteter.
Siebengebirge, et fjeldparti af vulkansk oprindelse,
beliggende ved høire Rhinbred syd for Siegs munding.
S. danner Westerwal ds nordvestlige mur. I fjeldpartiet
optræder paa en ca. 50 km.^ stor strækning en mængde
høie og tildels steile kegler af udslukte vulkaner. Af
keglerne trader især frem følgende syv: Drachenfels,
Petersberg, Wolkenburg, Ölberg, Löwenburg (459 m. o. h.),
Lohrberg og Nonnenstromberg. Paa flere af toppene er
maleiiske borgruiner. I S. er flere betydelige stenbrud,
hvorfra man bl. a. har hentet sten til Kölnerdomen.
Siebke, Johan (1781—1857), n. gartner. S. var tysk
af fødsel, og fra 1800 af gartnerelev og gartner i flere
botaniske haver, saaledes i Kbh., London og Paris. Efter
en studiereise til botaniske haver i Schweiz, Tyskland
og Italien blev han fra Kbh. kaldt til Norge i 1814 for
at anlægge universitetets nye have paa Tøien, hvilken
han saa senere forestod lige til sin død.
Siebke, Johan Heinrich Spalckhawer (1816
— 75), n. zoolog. Fra 1849 konservator ved universitetets
zootomiske museum. Studerede specielt entomologi og
har, foruden forskjellige indberetninger om sine
entomologiske stipendiereiser m. v., udgivet som universitets-
uransagelig — ®
unerforsch-lich, unergründ ich — @
inscrutable, unsearchable — ®
impénétrable.
urate ® m, (kemi) urinsurt
salt.
urbain urban © by- ;
urban.
urbanité ® f, urbanity ©
belevenhed, urbanitet.
urbar (g opdyrket,
frugtbærende.
urbildHch ® tvpisk.
ureelle - ® Urzeüe f - Ce)
primitive cell - (î) cellule (f)
primitive.
urceolate urcéolé (g
krukkeformet.
urchin @ (kortpigget) pindsvin,
bustdivel; (barns)unge, liden prop.
ure (Î) m, urokse,
urea (e) urinstof,
urede se ugrtie.
uredelig - (g unredlich — (^
dishonest, unfair — ®
malhonnête, de mauvaise foi, déloyal. Se
ogs. uærlig hed’.
uredo (è), urédo (g) m,
brand-sop, rust paa planter.
uredt se ukjæmmet, ugrei,
uregelmæssig — ®
unregelmässig — (61 irregular, anomalous
— ® irrégulier ; anomal ;
(uordentlig) déréglé.
uregelmæssighed — ®
Unregelmässigkeit f - (el irregularity,
anomaly ~ ® irrégularité;
ana-malie f; dérèglement m.
uregjerlig se ustyrlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
