Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signore ... - Ordbøgerne: U - urticaceous ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689
Signore—Sîgtet
690
at gjøre korstegn med fingrene i luften under
gudstjenesten. Folketroen antog, at djævelen skyede
korstegnet, og saaledes kunde man ved at f signe» fordrive
det onde eller holde ulykker borte fra sig. Heksene,
som i meget parodierede den kristne gudstjeneste, pleiede
at gjøre korsets tegn, samtidig med at de udtalte
trylleformularer. Herfra har ordet faaet den nu alm.
betydning, hvor udtalelsen af besvergelsesformularen
nødvendigvis hører med. [Litt.: P. Chr. Asbjørnsens fortælling
«En signekjærring» i hans «Huldreeventyr».]
Signore [inore], signora, signorina (ital.), hr.,
frue, frøken. Jfr. S en or.
Sîgnorellî, Lu ca (ca. 1441 (?)—1523), ital. maler, f.
i Cortona. Elev af Piero della Francesco i Arezzo og
sterkt influeret af florentinere som Pollajuolo og
Verroc-chio, indtager han en mellemstilling mellem den
egentlige umbriske og den florentinske skole. S. har særlig
beskjæftiget sig med akt figuren, som han giver i
energisk, udpræget plastisk form, ofte i meget vanskelig
forkortning; i hans figurrige arbeider sporer man ogsaa
interesse for lysvirkningen, medens koloriten fjerne er
mindre god. Hovedverk: freskerne i Orvieto-domen (1499
—1505), der med sterk sjælelig patos skildrer Antikristens
herredømme og fald, de dødes opstandelse, de saliges
kor og de fordømtes fald. Andre arbeider: fresker i Gasa
santa, Loretto, i ^jxtinske kapel og i Montoliveto Maggiore
nær Siena, staffelibillede : «Pan og hans ledsagere» i Berlin
etc. S., der er en af Italiens betydeligste kunstnere fra
quattrocentoets slutning, har øvet adskillig indflydelse og
kan til en vis grad betegnes som Michelangelos forgjænger.
[Litt.: R. Vischer, «L S! und die italienische Renaissance»
(Leipzig 1879); M. Gruttwell, «L. S.» (London 1899).]
Signum (lat.), tegn, merke; det romerske
legions-merke (ørnen).
Sigrdrifumâl, heltekvad i den ældre edda; det
indeholder en samtale mellem valkyrjen Sigrdrifa (Brynhild)
og Sigurd Faavnesbane, som vækker hende af dvalen paa
Hindarfjeld.
Sigrid Storraade, sv. og d. dronning, hvis historie dog
er meget sagnmæssig; egtede ca. 965 Erik Seiersæl af
Sverige og levede efter hans død ca. 993 paa sine godser,
afviste adskillige friere og lod et par af dem indebrænde.
Olav Trygvessøn krænkede hende ved at kræve, at hun
skulde lade sig døbe; hun egtede da hans fiende Svein
Tjugeskjeg og stiftede et forbund mellem denne, Olof
Skotkonung og Erik jarl, hvorefter Olav faldt ved Svolder.
Sigrun, Høgnes datter, berømt valkyrje, der elskede
Helge Hundingsbane, hvem hun efter hans død manede
op af graven og favnede i gravhaugen. Senere døde hun
af sorg; men helteparrets elskov var saa sterk, at de
gjenfødtes. Deres store og skjønne lidenskab er
fremstillet i digtet om Helge Hundingsbane (den ældre edda).
Sigt (t. Sicht), ved veksler, 1. forevisning; 2. vekselens
løbetid mellem dens udstedelses- eller forevisningsdag og
dens forfaldsdag. Kort s., lang s., kort eller lang
løbetid. Ved sigt, (betalbar) ved synet, ved forevisning, a vista
(ital.). Et vist antal dage, uger, maaneder efter sigt,
betalbar det samme antal dage, uger, maaneder, efterat
vekselen er forevist for trassaten til akcept, a viso (ital.).
Sigt tjener til sortering af bruddele efter størrelse.
S. betegnes som grovs, og f i n-s. Ved sigtning af mel
urticaceous—uræd
anvendes ofte en grov s. (for-s.) foran den egentlige s.
(mel-s.). Som sigteflade anvendes gjennemhullede plader,
metaltraaddug eller silkeflor. Hulstørrelsen eller
maske-aabningen bestemmer der grænsen mellem størrelsen af
de dele, som skal holdes tilbage (overgang), og de, som
skal slippe igjennem (gjennemgang). Efter s.-fladens
anordning og bevægelse skilles mellem plan-s., hvor den
svagt heldende plane sigteflade erholder en frem- og
til-bagegaaende rystebevægelse, trom mel-s., hvor sigtefladen
danner en trommel, som roterer langsomt, saa sigtegodset
maa udføre en faldbevægelse mod sigte fladen, og cent r
i-fugal-s., hvor sigtegodset af en slagvinde slynges mod
sigtefladen, som danner en cylinder, der roterer langsomt
om sin længdeakse. Den sidste sort er meget effektiv
som mel s. Planroterende s. har plan-s.s
rystebevægelse erstattet af en rotationsbevægelse af sigtefladen i
dens eget plan, hvorved sigtegodset fordeles over
sigtefladen.
Sigtemidlerne paa et skydevaaben benyttes, naar
dette skal indrettes mod et maal. Bestaar gjerne af et
sigtekorn fortil og et sigte med sigteskur langt
tilbage paa vaabenet; ved dettes indsigtning skal man
med ét øie se kornspidsen midt i skuren og maalet
(sigteblinken) ovenpaa kornspidsen. Ved vaaben, der
alene bruges paa kort afstand (pistoler og jagtgeværer),
er s. ganske simple og kan ikke reguleres. Ved rifler
har kornet oftest form som en kile med eggen (spidsen)
op; sigtet har inddeling for de afstande, hvorpaa der
skal skydes (paa vort armégevær fra 100 til 2200 m.),
og er saaledes anordnet, at sigteskuren kan gives
forskjellig høide i forhold til kornspidsen ; skuren er et
hak (med spids eller rund bund) i øvre kant af
sigtehovedet. Istedetfor saadan aaben sigteskur anvendes i
enkelte lande diopter sigte, der for tiden (1912) ogsaa
prøves hos os; det er en plade, som er fæstet til
sigtehovedet, og hvori paa skurens plads findes et hul,
gjen-nem hvilket der sigtes. Nøiagtigst sigtning, særlig paa
længere hold, opnaaes ved kikkertsigtet, som er en
enktltkikkert, der kan sættes fast paa et gevær; i
kikkerten er der et fint traadkors, hvis krydspunkt rettes
mod maalet; sigtekorn benyttes ikke. Ved hvert af
vore infanterikompanier haves enkelte kikkertsigter.
Paa kanoner erstattes sigtet af en opsats (s. d.).
Hurtigskydende skyts har gjerne «uafhængig sigtelinje»^
idet korn og opsats er anbragt paa særskilte arme
istedetfor paa kanonrøret, saa de ikke deltager i dettes
rekyl ved skudløsningen. Ogsaa for kanoner anvendes
kikkertsigter, som goniomètre og
panoramakikkerter, de sidste særlig beregnet paa indirekte
skydning. Ved udførelsen af saadan skydning foretages ellers
kanonens indretning: i høide ved hjælp af en libelle
paa opsatsen og til siden ved en rette flade med
cirkelbue og diopterlinjal, som indsigtes mod det valgte
hjælperettepunkt (se Ildgivning).
Sigtet. Naar hos os straffeforfølgning er indledet mod en
mistænkt, betegnes han som s. (se nærmere
straffeproceslovens § 97). S. skal i regelen indkaldes til retsmøderne
og kan i udeblivelsestilfælde afhentes. Paa den anden
side er han ikke, saaledes som vidner, forpligtet til at
afgive forklaring. S. har adgang til at antage forsvarer,
men offentlig forsvarer beskikkes kun i undtagelsestil-
urtlcaceous (e) nesleagtig.
urticaire (D (f): fièvre u.
elveblæst.
urticant urticating @
brændende ^som nesler).
urtication & (f) f, piskning
med nesler, neslekur.
urticé (D nesleagtig. les u.es
f pl neslefamilien.
urtilstand — ® Urzustand m
— (e) primitive condiUon — (g état
(m) primitif.
urtiquer ® piske med
brænde-nesler.
Urtümlichkeit ® f,
oprindelighed.
Ururgrossvater ® m,
tipoldefader.
urus (ê) vildokse; urokse.
Urvater ® m, stamfader.
urverk - ® Uhrwerk n - ©
watch-, clock-work — ®
mouvement m, rouages m pl.
Urwähler, almindeligt, direkte
valg.
Urwähler ® m, almindelig
vælger.
urwelflich ® forhistorisk,
urwüchsig ® original,
uryddig ~ ® unordentlich - (e)
disorderly, untidy - ® où il n’y
a pas d’ordre; en désordre.
uryddighed - ® Unordnung f
- © disorderliness, untidiness
-® désordre m.
Urzeugung ® f, selvavling,
selvdannelse.
uræd — ® furchtlos,
unerschrocken — (e) undaunted, intre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
