Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simpson ... - Ordbøgerne: U - utensil ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
utilgivelig-utilstrækkelighed
Sinding
712
det nedre løb af Indus, tales af ca. 2V2 mill. Det
skrives, efter befolkningens art, dels med sanskrit-alfabeter,
dels med det arabiske alfabet. Det har spaltet sig i tre
dialekter: lari, siraiki og thareli.
Sinding, Christian (1856—), n. komponist, født
paa Kongsberg, hvor faderen var bergmester. Fik først
fiolinundervisning hos Gudbrand Bøhn; studerede
der-paa i Leipzig, hvor hans første fiolinsonate opførtes ved
en af konservatoriets afgangsprøver, senere med
statsstipendium i München, hvor han bl. a. skrev
klaverkvartetten, der opførtes i Kra. musikforening 1882 af
Johan Svendsen. Under et ophold hjemme skrev han
den pragtfulde klaverkvintet, der vel fremdeles maa
betragtes som hans mest fuldkomne verk. Frugten af en
ny stipendiereise til udlandet blev bl. a. klaverkoncerten
og den første symfoni, hvorpaa han af stortinget blev
bevilget et livsvarigt statsstipendium, saa han nogenlunde
uafhængig har kunnet vie sine kræfter udelukkende til
sin kompositionsvirksomhed. Denne har været meget
omfangsrig og mangesidig og rummer kompositioner af
forskjelligt værd, især blandt de talrige pianostykker og
sangene. Man møder ofte
en enstonig manér i
figurer og passager. I de
store orkesterformer
virker han ofte med
ubehersket kraft og noget
høistemt patos. Her er
ogsaa paavirkningen fra
Wagner umiskj endelig.
Men de rummer ved
siden af en steil energi
og mandig djervhed
megen fin poesi, som f. eks.
de uforlignelige
andanter i klaverkvintetten og
klaverkoncerten. Ogsaa
i sangen har S. skabt en
rigdom af lyriske
stemninger; mange af hans
romancer staar blandt de
første i samtiden, baade
ved personlige
udtryksmidler, melodisk behag og recitatorisk fasthed. Sange
som «Ad kjendte veie», «Viel Träume», «Der skreg en fugl»,
«Rav», «Jeg havde mig en hjertenskjær», «Mainat», <Naar
eg finge den eg vilde», «D’er ’kje draumar», «Sylvelin>,
«Leit etter livet», «Fattigmandstrøst» o. m. a., har
forlængst faaet fast fod i koncertsalen og i hjemmene. I
det hele staar S. efter Griegs og Svendsens død ikke
alene blandt de første i norsk tonekunst, men nyder
ogsaa betydelig anseelse i udlandet, hvor han flere gange
har optraadt som dirigent af egne verker, Prag, Odessa,
London, Berlin, Brigthon m. fl. st. Hans verker er to
symfonier, «Episodes chevaleresques» og «Rondo infinlto»
for orkester, to fiolinkoncerter, strygekvartet, legende for
fioliD, flere suiter, serenader og romancer, sonater og
andre stykker for fiolin, koncert, suite, kvartet kvintet,
sonate og en mængde mindre stykker for klaver, over
150 sange, sangballader, korverket «Til Molde» m. m.
I 1912 har han fuldendt operaen «Det hellige bjerg ».
(Fot. af L. Forbech.)
Christian Sinding.
Sinding, Elisabeth (1846—), n. malerinde, elev af
Adolf Friedrich i Dresden, senere af Otto Seitz i
München, hvor hun opholdt sig i flere aar. Hendes felt er
dyremaleriet; med særlig forkjærlighed og dygtighed har
hun malet heste. Kunstmuseet i Kra. eier saaledes et
hestebillede af hende fra 1883.
Sinding, Ernst Anton Henrik (1839—), n.
tekniker og skoledirektør. Student 1856, reallærereksamen
1862, lærer, amanuensis ved universitetets fysiske kabinet
1865 — 73 og siden 1873 direktør for den nyoprettede
tekniske skole i Kristiania, hvor han tillige er
overlærer i mekanik. Har været medlem af en række
kommissioner, saasom af patentlovkommissionen 1885 og
medlem af patentkommissionen 1886 indtil dens
ophævelse 1911, af kommissionen for det tekniske
undervis-ningsvæsen 1878—80, for tegneundervisningen 1883—84,
af den kgl. toldkommission 1879—81, for revision af
malt-og brændevinslovgivningen 1884—88 samt af den
kommunale komité for den tekniske mellemskole i Kra. 1902
— 07. Han var medlem af Kra. kommunestyre 1885—98.
Sinding, Gustav Adolf (1849—), n. ingeniør.
Student 1867, matematisk reallærereksamen 1872, hvorefter
han drev baadbyggeri og udviklede en i sin tid meget
anvendt «S.-type» for hurtigseilende mindre lystfartøier
og arbeidede for oprettelse af Seilforeningen. Fra 1875
lærer og 1876—1911 overlærer i maskinteknik og
tegning ved den tekniske skole. Siden 1886 var han
medlem af patentkommissionen og blev en førsterangs
kjen-der af alt vedrørende patentvæsen hjemme og ude, bl. a.
dokumenteret i skriftet «Om nyordning af det norske
patentvæsen» (1897). Siden 1911 er han chef for det
1910 oprettede styre for det industrielle retsvern. I en
aarrække medlem af Kra. kommunestyre, hvor hans
tekniske indsigt og store arbeidskraft er sterkt benyttet.
Sinding, Holger (1853—), n. journalist og forfatter,
broder af E. A. H. S., uddannet som ingeniør; en tid
redaktør af en provinsavis. Fra 1882 har S. været bosat
i Kra. og har siden udfoldet en meget omfangsrig
produktion som oversætter, publicist og skjønlitterær
forfatter. En enakter «Fru Ragna» blev opført paa Chra.
theater. Hans sidste arbeider er et par fortællinger:
«Ildprøven» (1908) og «Livets krokveie» (1911). S. var en
tid redaktør af vittighedsbladet «Tyrihans». [Litt.: «Norsk
forfatterlexikon».]
Sinding, Johanna (1854—), n. billedhugger, søster
af ovenn. Chr. S. Hun har udført en række mindre
skulpturarbeider, som «Høg med sit bytte» (1876) samt
en større kvindelig figur «Resignation». Sygelighed har
hindret hendes evner i at komme til fuld udfoldelse.
Sinding, Otto Ludvig (1842—1909), n. maler.
Gand. jur. 1864. Han udgav en digtsamling, men
begyndte først 1867 at tage undervisning for at blive
maler. Var elev af Eckersberg i Kra., derpaa af Gude
og Riefsthal i Karlsruhe, 1872—76 i München ved Pilotys
atelier. Fra denne tid er «Ruth og Boas» og «Strid paa
tunet i et bondebryllup». 1876—80 i Norge med
studieturer til Paris; verker fra disse aar er «Kristus paa
korset» (Pauluskirken, Kra.), «En strandvasker» (mention
honorable paa verdensudstillingen i Paris 1878) og
illustrationer til Asbjørnsen og Moes folkeeventyr. 1880 til
Italien, hvorfra den farverige «Tarantella». Levede saa
befriedigend - @ dissatisfactory,
unsatisfactory - (?) peu satisfaisant;
insuffisant.
utilgivelig ~ (t) unverzeihlich
~ (e3 unpardonable - (f)
impardonnable.
utilgjængelig - ®
unzugäng-ich, unnahbar — @ inaccessible,
unapproachable — ® inaccessible;
inabordable.
utilisable (f) brugelig, brugbar.
Utilisation (f) f, utilization (e)
udnyttelse.
Utiliser (f), utilize @ (ud)nytte.
Utilitaire ® (m), utilitarian ©
nytte ; nvttemoralist.
utilitarism (e), utilitarisme
(f) m, nyttelære, -moral.
utilité ® f, nvtte, brugbarhed,
gavnlighed; pl biroller.
utilladelig - ® unerlaubt,
unzulässig - @ illicit, inadmissible
® illicite; interdit, défendu.
utilnærmelig se utilgjængelig.
utilpas se uvel.
utilregnelig — ®
unzurechnungsfähig — @ irresponsible
-® sans discernement, qui a perdu
tout jugement, imbécile.
utilregnelighed — ® Unzu-
rechnungsfähigkeit f — @
irresponsibility - (f) manque (m) de
discernement; imbécilité f.
utilstrækkelig - ®
ungenügend, unzulänglich, nicht
hinlänglich — (e) unsufficient — (î)
insuffisant.
utilstrækkelighed - (t) Un
zulänglichkeit f — @ insufficiency
® insuffisance t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
