Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skib ... - Ordbøgerne: V - vedrøre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
793
Skib—Skibsfart
795
vegetation—vei
foretage sine krigstog til landene omkring Nordsjøen,
Middelhavet og endog til Grønland og Amerika, Togtene
til disse lande var vistnok den første ordentlige skibsfart
fra de nordlige lande over aabent hav. Først i 14 aarh.
fik man kompas; indtil da havde man fundet vei over
sjøen ved solens, maanens og stjernernes hjælp. Samtidig
med kompasset kom der ogsaa i brug nogle primitive
sjøkarter. Af stor betydning blev de store opdagelsesreiser
ved overgangen til den nyere tid ved portugisernes,
spaniernes og italienernes geografiske opdagelser. Disse
opdageres fartøier var de upraktiske, smaa karaveller
med to til fire master, med svære overbygninger og ringe
størrelse (100—200 tons efter nutidens maal). Efterat
jordens kugleform var bragt paa det rene, fik man ved
Gerhard Mercator bedre sjøkarter og desuden loggen (s.
d.), som vistnok kom i brug i midten af 16 aarh. Efterat
Columbus 1492 havde opdaget Amerika og sjøveien til
Indien var fastslaaet, tog verdenstrafiken rask fart. Meget
snart oprettedes der faste forbindelser mellem de
fremmede verdensdele og Europa. I løbet af et aarhundrede
var verdensflaaden vokset kolossalt; alene Holland eiede
omkring 1650 ca. 15 000 handels- og fiskefartøier, hvoraf
mange meget store i fart paa Indien. Holland stod
dengang langt over England, som først senere udviklede sig
til at blive den sjømagt, det skulde blive. I begyndelsen
af 16 aarh. (under Henrik VIII) blev der vedtaget love
med sigte paa at hjælpe landets handel frem ved s.s
hjælp. Under Elisabeth (1558—1603) blev der udrettet
endda mere. Der oprettedes et lodsvæsen, byggedes fyre
og uddannedes navigatører. — De to verdensomseilere
Francis Drake og Thomas Cavendish gav stødet til, at
det britiske folk fik øget interesse for de maritime
bedrifter, og da «den spanske armada» i 1588 blev ødelagt,
havde England gjort begyndelsen til at blive hollændernes
herrer paa havet. Crom wells navigationslov af 6 okt.
1651 bragte denne britiske tanke et langt stød videre.
Det britisk-ostindiske kompanis udvikling til en vældig
kolonimagt var et af resultaterne. Frankriges s. fik
ingen større betydning, før «finanskontrolløren» Colbert
(s. d.) omkr. 1680 indførte præmier for skibsbygning og
skabte en sjøfartslov. Tysklands s. gik, efterat Hansaens
(s. d.) magt var dalet, meget hurtig tilbage. I det 17
og 18 aarh. led s. noget afbræk ved de lange og hyppige
krige og ved et kaperi, som ofte udartede til det rene
sjørøveri. Fra 18 aarh. indtraadte de skandinaviske
lande, særlig Norge, atter i rækken af sjøfartsnationerne.
Særlig var trælastfarten fra Norges Østland blomstrende.
Efterat Robert Fulton 7 aug. 1807 havde foretaget sin
epokegjørende reise med dampskibet «Clermont» paa
Hudsonfloden, kom s. ind i et ganske nyt spor, idet det
nye fremdrivningsmiddel for skibene forholdsvis snart
slog igjennem. I aug. 1812 fik Skotland sit første
dampskib, « Comet», i regelmæssig fart paa Clyden, og i 1819
gik det første dampskib, «Savannah», over Atlanterhavet.
I dec. 1828 fik Norge sit første dampskib,
«Constitutionen» (s. d.), efterat Danmark havde faaet sit første,
«Caledonia», nogle aar tidligere. I 1823 grundlagdes
verdens ældste dampskibsselskab City of Dublin steam
packet CO., og i 1840 oprettede Samuel Cunard sin
oversjøiske dampskibslinje, og i 1854—58 byggedes «Great
Eastern», som forblev verdens største skib helt til om-
kring aarhundredskiftet. Det maalte 18 918 tons, men
var saa mislykket i flere henseender, at det snart blev
oplagt for bestandig. (Se Dampskib.) — Med
seilskibs-flaaden gik det temmelig hurtig tilbage i aarhundredets
sidste halvdel, idet stadig flere skibsredere gik over til
dampskibe. Samtidig begyndte jernet at tage træets
plads som skibsmateriale, og allerede i 1875 var der flere
fartøier af jern end af træ under bygning. Forholdet
af skibe under bygning var i 1875: Jern-dampskibe 144,
tonnage 162 325; træ-dampskibe 6, tonnage 1065;
jern-seilskibe 110, tonnage 105 081, træ-seilskibe 173, tonnage
36103. Samtidig med at man indførte jern som materiale
(staalet blev alm. sidst i 1880-aarene), begyndte man ogsaa
at bygge skibene større. Desuden øgede man raskt deres
fart. «Savannah» gik i 1819 over Atlanterhavet paa 29
døgn, i 1848 var overfarstiden omtrent den halve, sidst
i 1890-aarene var den kommet ned i 57^ døgn med 23
knobs fart, medens farten i 1907 blev bragt op til noget
over 26 knob og atlanterhavsreisens varighed forkortet
endnu et halvt døgn (4 døgn 11 timer 71 minuter fra
Liverpool til Nev^ York) med skibene «Mauretania» og
«Lusitania» (se Dampskib). Disse to skibe var da
verdens største, idet de hver maaler 42 000 tons. Et
stort fremskridt gjorde dampskibsfarten over
Atlanterhavet først, da man i 1886 indførte
trippleekspansions-maskinen (se Dampmaskine), som imidlertid i 1905
distanceredes af turbinmaskinen (s. d.). «Carmonia» (af
den britiske Cunardlinje) var det første skib i
atlanter-havsfarten med turbinmaskine. Deil910ogl911 byggede
kjæmpedampere «Olympic» og «Titanic» havde en
kombination af turbin- og cylindermaskineri, men har i forhold
til de ovenfor nævnte «Mauretania» og «Lusitania» en
forholdsvis beskeden fart, nemlig 21 knob. Fra tysk hold
(Hamburg—Amerika-linjen) bliver antagelig i 1912 fuldført
verdens største skib, «Imperator» (50 000 tons), længde
268 m., bredde 29.9 m., dybde 19.2 m. Det danske
verksted Burmeister & Wain har udnyttet dieselmotoren som
skibsmaskine paa en maade, som har vundet
anerkjen-delse og beundring blandt nationerne (se Selandia).
— Eftersom dampskibene tiltog i antal og størrelse, blev
stadig flere af dem anbragt i faste linjer paa kortere
eller længere farvande. Suezkanalens aabning i 1869
gav de faste oversjøiske linjer et godt fremstød, idet
dermed afstandene til de rige lande i Østasien, samt
Australien, forkortedes i høi grad. Hertil kom, at Afrika
netop da for alvor begyndte at producere eksportvarer,
ligesom ogsaa denne verdensdels importevne blev
betydelig øget. — Hvordan verdensflaaden er gaaet frem
mellem aarene 1873—1911, sees af hosstaaende tabel:
1873.
1890. I 1900.
1910.
1000 tons. 1000 tons. 1000 tons. 1000 tons.
Verdenstonnagen..... 17546 22152 29044 41915
Gjennemsnitligprocentvisji — 1.5pct. 2.4pet. 3.8pet.
Som man ser (af denne tabel) har verdenstonnagen steget
meget sterkt i denne aarrække. Fra tid til anden har
verdensomsætningen ikke kunnet holde skridt med
flaa-dens vekst; tilskuddet af tonnage har været større end
efterspørselen, og følgen har da været lavere fragter og
daarlige tider for skibsbygningen. De daarlige tider har
imidlertid ført det gode med sig, at skibsrederne har
vegetation - (t) Vegetation f
- © vegetation - ® végétation f.
vegetere — ® vegetieren — (e)
vegetate — © végéter; (bare om
mennesker) vivoter.
vegne: paa mine, ens v. —
® in meinem Namen, für mich;
von wegen (des Staates) — © on
my (his) behalf, account — (î) en
mon nom, de ma part; au nom
de, pour (l’Etat). aile v. se
overalt.
vegt - ® Gewicht n ; (redskab)
Wage f ~ (e) weight; (redskab)
balance ; (fig.) ogs. (lay) stress (on) ;
(attach) importance (on) - ® poids
m, (tyngde) pesanteur; (redskab)
(paire (f) de) balance(s), (til mynter)
pesette; (fig.) ogs. (attacher de
Dimportance f, (du) prix m (à).
vegtîg — (g (ge)wichtig,
wuchtig — (ej weighty - ® pesant,
lourd; (flg.) ogs. puissant.
vegtskaal - ® Wagschale f
- (e) scale — (?) plateau, bassin
(m) de balance.
vegtstang — (t) Hebel m —
© lever - (f) levier m.
vehemence véhémence
® f, heftighed, voldsomhed; iver.
vehement véhément (D,
heftig, voldsom; ivrig,
vehicle véhicule (?) m,
transportmiddel; kjøretøi, vogn;
(e) ogs. binde-, opløsningsmiddel
(for farver).
vehicular © vogn-;
formidlende.
Vehm (Î) f, se Fehm.
vei - (t) Weg m - © way ; (vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
