Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibspart ... - Ordbøgerne: V - veirhaar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
801
Skibspart—Skienselven
802
Skibspart, se Partrederi.
Skibspenge, afgift, som Karl I af England uden
parlamentets billigelse paalagde havnebyerne 1634 for
derved at skabe en flaade til rigets forsvar. 1635 blev
s. ulovlig udskrevet over hele landet (se H a m p d e n).
Skibsreder, se Rederi, Nordisk
skibsrederforening og Norges rederforbund.
Skibsregister. Ifølge lov af 4 mai 1901 skal ethvert
seilskib med dæk, hvis det er 50 registertons eller
derover, og ethvert dampskib paa 25 registertons eller
derover indføres i skibsregisteret. Krigsskibe og andre staten
tilhørende skibe, som ikke benyttes i fragtfart, er
undtaget. S. føres af de embedsmænd, til hvilke bestyrelsen
af pantebogsvæsenet er henlagt, hver for de skibes
vedkommende, som har hjemme i hans embedsdistrikt. S.
skal indeholde oplysning om registreringsdatum, skibets
navn, kjendingssignalbogstaver, art, takling, byggested,
hjemsted, kjendingsmaal og brutto- og nettodrægtighed
ifølge maalebrevet, eierens navn, bosted o. s. v., eierens
adkomst til skibet, skibets paahvilende heftelser.
Skibsregistrëring, anmeldelse af skib til
skibsregisteret (s. d.), paahviler eieren eller den bestyrende reder,
og indsendes skriftlig gjennem hjemstedets toldkasserer.
Skibstyper, se Skib.
Skibsverft, anlæg for bygning og reparation af skibe.
De større s. er som regel fuldstændig udstyret med
kon-struktionskontorer, verksteder, beddinger og dokker og
leverer skibene fuldt færdige med maskiner og øvrige
udstyr. Enkelte store udenlandske s., der befatter sig med
krigsskibsbygning, raader ogsaa over kanon- og
panser-fabriker. S. findes ved de fleste kystbyer i Norge. S.
for krigsskibe, se Flaadestation.
Skien, kjøbstad i Bratsberg amt ved Sklenselvens
udløb af Hjellevandet; 11856 indb. (1910). Byen ligger
vakkert opefter Hjellevandets nordskraaning og
Skiens-elvens nord- og østskraaning. Hjellevandet er begrænset
mod Skienselven ved tre øer, hvoraf Klosterøen er den
sydligste og største. Mellem fastlandet i syd og
Klosterøen Klosterfossen, derefter Damfossen og saa den
kanaliserede Langfoss. Øerne er forbundet med broer. Paa
øerne fabriker. I byens centrale del er bebyggelsen efter
den sidste store brand af mur. Her ligger de store
hoteller, bankerne, jernbanestationen, raadhuset,
brandstationen og de største forretningsgaarde. Noget høiere
op ligger den nye kirke dominerende til; foran kirken
den lille vakre Henrik Ibsens plads. Den centrale bydels
gader er brede, men tildels noget
bakkede. I udkanterne, særlig i
øst, er gaderne trange og steile.
Mellem jernbanestationen og elven
lige opunder fossene ligger byens
torv med kaianlæg for
dampskibs-trafiken paa Skienselven. Ved
Hjellevandets østende er kaianlæg
for indsjødampskibene
(Telemarkskaien). Byens oprindelse og første
historie hænger nøie sammen med
Gjemsø klosters (s. d.). Allerede i
1346 fik S. kjøbstadsrettigheder,
og der foregik ogsaa paa denne tid
en ikke ubetydelig handelsvirk-
veirhaar—vekseler(er)
somhed i forbindelse med klosteret. Endnu større
betydning for S. fik sagbrugene, af hvilke de første
anlagdes omkring midten af det 16 aarh. Der
udførtes en del skaaren trælast og ogsaa en del kobber
og jern (Fossum). Men forretningslivet var dødt, og S.
gik i 17 og 18 aarh. kun langsomt fremad. Havnen var
daarlig og blev stadig grundere af det meget affald fra
sagene, og S. havde farlige konkurrenter i de mere
bekvemt beliggende lossepladse Porsgrund, Langesund og
Brevik. S.s vekst sinkedes ogsaa af en række store
brande, særlig nævnes brandene i 1732, 1777, da 172 af
byens 339 huse nedbrændte, og endelig i 1886, da 241
huse med en assurancesum paa 2 459 760 kr. i den
centrale bydel brændte ned. Først efterat fossene og
vas-draget blev reguleret i 1850—60 aarene, saa brugene kunde
gaa med aargangsvand og trafiken lettes ved kanaler
og uddybninger af seilled, begyndte S.s blomstringstid,
og i de sidste 10 aar har S. skudt en betydelig fart.
Kart over Skiens omegn.
Medens byens folkemængde i 1855 var 4020 indb., var
den allerede 1898 10 365. I 1909 var der ialt 46
industrielle anlæg, der beskjæftigede 2139 arbeidere. Særlig
nævnes Laugstol brug og Klosterfossen papirfabrik. Byen
har et godt vand verk og velordnet brandvæsen. Elektrisk
belysning. Offentlig høiere almenskole, privat
middel-skole, folkeskole, teknisk aftenskole, vævskole. Offentligt
bibliotek; museum. Der udkommer en række blade og
aviser. I udførsels værdien udgjorde 1911 12 507 300 kr.,
udførselsværdien 8 473 900 kr. Toldindtraderne beløb sig til
1203 016 kr. Bygningernes assurancesum er 17 548110 kr.
Den antagne formue for 1910 er 13 399 600 kr., indtægten
4 465 775 kr. Byen har en handelsflaade paa 12
dampskibe med en samlet tonnage paa 4954 tons og 15
seil-skibe paa 11 653 tons. Der er syv banker (Norges bank,
Gjerpen sparebank, Skiensfjordens kreditbank, S.s og
oplands privatbank, S.s sparebank, S.s ørebank. Solum
sparebank). S. vælger en stortingsrepræsentant. S. staar i
livlig dampskibsforbindelse med sit opland Telemarken og
Notodden og med byerne langs kysten. Ved Jarlsbergbanen
staar den i jernbaneforbindelse med Kra. og det østlandske
jernbanenet. Ibsen er født i S. — (Se pi. Skien.) [Litt.:
A. Blom, «Efterladte historiske optegnelser» (1904).]
Skienselven er benævnelsen paa den ca. 8 km. lange
rolig flydende elv mellem Skien og Porsgrund. Den
danner afslutningen paa Skiensvasdraget, hvorved
conditions pi — ® temps m ;
température f.
veirhaar - ® Fühl-, Tasthaare
pl - (ë) whiskers, tactile hairs —
® moustache f, barbes f pl.
veirhaard - ® der Witterung
sehr ausgesetzt — (e) exposed to
hard weather, unsheltered,
unprotected — (D exposé à tous les
ûux quatre) vents.
veirmølle se vindmølle,
veit se grøft.
veitsdans: st. v. ~ ® (Skt.)
Veitstanz m - @ St. Vitus’(s^ dance
— ® danse (f), mal (m) de
Saint-Guy; ctîorée f.
veiviser — (t) Führer; (pæl)
Wegweiser m — (e) (fører) guide;
(stolpe) direction post — (g guide ;
(stolpe) poteau (m) indicateur.
veklage - ® Wehklage f
-(e) lamentation - (î) plainte,
lamentation f.
veksel (skifte) - (t) Wechsel m
- (e) change ~ (f) changement m.
veksel (tratte) - ® Wechsel m
— (e) bill (of exchange), draught,
draft; (egen, indenbys) promissory
note, note of hand - ® leUre de
change, traite f; (egen) billet (m)
à ordre.
vekselblanket — (g
Weehsel-blankett n — @ blank draught,
bill-form ~ ® blanc seing (m)
d’une lettre de change.
vekselbrug, -drift — ®
Wechselwirtschaft f - ® rotaUon of
crops — (?) culture (f) alterne.
vekseler(er) — ® Wechsler,
26 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Skiens bvvaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
