Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skudpræmie ... - Ordbøgerne: V - Vergehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865
Skudpræmie—Skuespil
866
Vergehen—vergette(s)
bagtea ligger ladestedet i et smaaknauset terræn. En
lang kroget gade med endel kortere tvergader.
Udelukkende træbebyggelse. Der udføres adskillig fisk og
fiskeprodukter, særlig sild, hummer, makrel og hermetik.
Udførselsværdien var i 1910 179 800 kr.
Toldindtra-derne beløb sig samme aar til 3 687 kr. (i
1860—70-aarene var udførselsværdien gjennemsnitlig 504 300 kr.
og toldindtraderne beløb sig til 13 354 kr.). Pr. 1 jan.
1909 var der to dampskibe paa tilsammen 275 tons og
31 seilskibe paa tilsammen 2 310 tons hjemmehørende
i S. Bygningernes assurancesum udgjorde 1 jan. 1910
671 010 kr. S. skylder det rige sildefiske i disse
distrikter omkring midten af forrige aarh. sin opblomstring.
Oprindelig var det en havneplads for Stavanger, der
lagret og saltet sin fisk her. Omkring aar 1 800 var der
kun 50 indb. Fra 1845 begyndte stedet at vokse
hurtig og i 1855 var der 777 indb. I 1857 blev S. ladested.
S. har endnu (1912) intet ordnet brand- og vandvæsen,
men der arbeides for
tiden hermed. Der er en
hermetikfabrik og et
varmrøgeri, der begge
har stor betydning for
udnytningen af
distriktets fiskemængde. S.
sparebank, oprettet 1863.
Antagen formue 1910
911500 kr. og indtægt
208 810 kr. S. staar 1
dampskibsforbindelse
med Stavanger og
Haugesund og ved førsteklasses
vei i forbindelse med
Kopervik og Haugesund.
Ved indseilingen til S.
to fyre : Skudenesfyr
paa Karmøens sydpynt,
lyser med hvidt og rødt
lys med lysstyrker paa
500 og 148 normallys og
med lysvidder paa 12.5
og 9 kvartmil; hvidt træhus; bygget 1799, forandret
1901. Paa Vigeholmen, en liden holme s. ø. for indløbet
til S., fyr med fast rødt lys af 35 normallys styrke og
med en lysvidde paa 6 kvartmil; hvidt stenhus; bygget
1849, forandret 1875. I omegnen vakre træplantninger.
Skudpræmie er offentlig belønning i penge for drab
af rovdyr og rovfugle. Fortiden (1912) er statens
udredelse af saadan bestemt til: 25 kr. for bjørn, ulv,
jerv og gaupe; 2 kr. for maar, oter og ræv; 2 kr. for
land-, hav- og fiskeørn, hønsehøg, rypefalk (jagtfalk),
vandrefalk (pilgrimsfalk) og hubro; 1 kr. for spurvehøg
og lom. I enkelte amter er ved amtstingsbeslutning flere
af præmiesatserne forhøiet. I Finmarkens og Tromsø
amter er præmien for ræv kun 1 kr., hvorhos den i
Finmarkens amt i tiden 1 okt. til 31 mars kan
yderligere nedsættes eller ganske ophæves. For tiden er den
i dette tidsrum ophævet i Finmarkens amt. I dette
amt er ingen præmie for lom. — Ved siden af disse
offentlige stats- eller amtskommunepræmier belønner ogsaa
Norsk jæger og fiskerforening og lokale foreninger med
Kart over Skudeneshavns omegn.
samme formaal paa forskjellige maader udvist energi
for rovdyrs og rovfugles fældeise, hvad i de senere aar
har været af megen betydning navnlig for
rypebestandens bevarelse og forøgelse.
Skudrigel er en ved haanden forskyvbar rigel (se
La a s), som anbringes i kanten af den ene fløi af en
fløi-dør for at kunne fæste denne til dørkarmen, ved at
rigelen skyves op i et hul i samme. Ved fløiporte
anvendes s. som regel udenpaa fløiens inderside.
Skudsaar. De tidligere tiders grovkalibrede
skud-vaaben med sine store projektiler af blødt materiale
(bly) frembragte store saar, hvis forløb forværredes ved,
at kuglen blev slaaet flad eller sprængtes i smaa stykker
under sin indtrængen og blev liggende i legemet. De
moderne projektiler, der er omgivet med en haard kappe
eller dannet af en meget haard legering og som har en
betydelig hastighed, giver, naar de kun rammer
blød-dele, rene kanalformede saar med et lidet, rundt
ind-gangssaar og et lidt større og noget uregelmæssigt
ud-gangssaar. Rammes ben, splintres disse i stor
udstrækning, sterkest paa de kortere skudafstande. Rammes
kraniet, vil dette i regelen splintres i mange stykker og
hjernen knuses i stor udstrækning. De smaa og haarde
projektiler og den forbedrede saarbehandling har
medført, at s.s forløb nu er meget gunstigere end tidligere.
Skudsmaal er det vidnesbyrd, tjenestefolk faar af
husbonden angaaende sit forhold i tjenestetiden. I flere
lande skal saadant vidnesbyrd efter loven indføres i en
dertil indrettet bog, s.s-bog. Dette er ikke tilfældet i
Norge. Den tjenende kan kræve at faa et s., negtes
saadan bevidnelse angaaende tjenesteforholdet, kan
tjenestegiveren ifølge straffel. af 1902 § 412 ilægges bøder.
Skudstraale, den samling af kuglebaner, der erholdes
ved en afdelings beskydning af et maal, idet de
atmosfæriske forhold, forskjellig skydefærdighed og sigtning
hos mandskaberne, geværernes egenspredning m. v.
bevirker, at ikke alle skud træffer samme punkt, men
spredes mere eller mindre omkring maalet. Det er det
befals sag, som leder ildgivningen, ved valg af sigte,
sigtepunkt, anlæg, ildgivningsmaade m. v. at faa s. saa
tæt og saaledes placeret i forhold til maalet, at flest
mulig træf opnaaes.
Skudt sats (typogr.) betegner, at der mellem hver
linje sats indskydes tynde metalplader (skydelinjer,
regietter), hvorved linjerne fjernes fra hverandre.
Skudvidde, afstanden fra et skydevaabens munding
til det punkt, hvor kuglebanen skjærer sigtelinjen.
Største s. er for vort gevær henimod 3700 m., for
feltskyts 6—7 5 km., for kystfæstningsskyts 15—20 km.
Skuebrød kaldes i den israelitiske tempelkultus de i
«det hellige» paa et særlig bord fremlagde 12 offerbrød.
Se 2 Mos. 25, 23; 3 Mos. 24, 5; 1 Sam. 21, 7; Ez. 41, 22.
Skuemynt, se Medalje.
Skueretter kaldes alle slags retter, som tjener
hovedsagelig til pynt paa bordet. S. var særlig i
renaissance-tiden og de følgende aarh. meget yndet. Ofte bestod de
af kunstfærdig formet bagverk ; undertiden var der
anbragt levende dyr inde i dem til gjesternes overraskelse
og forlystelse.
Skuespil, i videste forstand d. s. s. drama, i snævrere
betydning det borgerlige nutidsdrama (se D r a m a, bd. II).
forløbe; gaa over, tabe sig. v.
lassen opgive, lade fare, sich v.
gaa feil, forvilde sig; forse sig.
Vergehen ® n. Vergehung
f, forseelse.
vergeistigen ® gjøre aandig.
Vergeit ® m (n),
gjengjæl-delse, løn.
vergelten ® gjengjælde,
belønne.
vergeløs — ® wehr-, schutzlos
- Ce) defenceless - (?) sans défense,
hors d’état de se défendre.
vergeløshed — ®
Werlosig-keit, Schutzlosigkeit f — (e)
de-fencelessness — ® manque (m)
d’armes, de défencè; impossibilité
(f) de se défendre.
verger (e) pedel-, stav-,
scepter-bærer; kirketjener.
verger (|) m, frugthave,
verger ® maale (med
maale-stang), justere.
vergesellschaften ® forene,
forbinde, associere, sich v. gaa i
kompani.
Vergesellschaftung® f,
association.
vergessen ® glemme, sich v.
glemmes.
vergessen ©glemt; glemsom.
Vergessenheit ® f, glemsel;
glemsomhed =
Vergesslich-keit f.
vergesslich ® glemsom,
vergeté ® stribet; rødstribet,
strimet.
vergeter (f) børste (af).
vergette(s) (f) f (pl) (klædes-)
børste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
