Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaatt ... - Ordbøgerne: V - verkosen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885
Slaatt—Slagtehuse
886
verkosen—verlangen
Jo nærmere man kommer byer, slettebygder, grænse- og
kystbygder, desto mindre særprægede bliver s. og glider
lidt efter lidt over i den europæiske musiks former.
Fra sang- og langeleiktiden, da s. havde sin største
kunstværdi i sin enkle følelse og sikre, brede dekorative
stil, naar den sin blomstring med hardangerfelen (s. d.)
og følger i tid de andre arter af folkekunsten, idet dens
høisommer er ca. 1780—1850. I senere tid har man
søgt at fremme spillet ved kapleiker (s, d.) og bevare s.
i ren nedarvet form ved at nedskrive dem; Ole Bull,
Lindeman, Grieg, Halvorsen, Reitan, Stafset, Bjørndal
o. fl. har nedtegnet s. [Litt.: Berge, «Norsk visefugg».]
Slaatt kaldes det arbeide at slaa (hugge af) eller
høste græsset paa engen. Det foregaar dels med Ijaa,
dels med slaamaskine. S. bør helst udføres, naar
planterne staar i blomst eller endog lidt før blomstringen,
da giver de det bedste, mest letfordøielige foder.
Slaatteland er det vanlige navn paa naturlig eng,
som uden at være ryddet eller gjødslet er saavidt fri
for sten og krat, at den kan afhøstes med Ijaa. S. svarer
derfor noget saa nær til ud slaatt er (s. d.).
Slag, se Apopleksi.
Slag kaldes under krydsning med et skib den
tilbagelagte distance mellem to vendinger.
Slaginstrumenter, se Krustiske instrumenter.
Slaginstrumenter, se Musikinstrumenter.
Slagelse, Danmark, kjøbstad i Vest-Sjælland, 10 463
indb. Kjøbstad fra middelalderen. Af gamle bygninger
er at merke: St. Mikkels kirke, St. Peders kirke og den
gamle latinskole. Latinskolen (ophævet 1852) har en
fortsættelse i S. realskole. S. har en gammel stiftelse
(S. hospital med S. kloster). Byen ligger ved
mødestedet for mange veie i et godt jordbrugsdistrikt; driver
nu ved siden af sin bondehandel megen industri.
Baneknudepunkt: stationen paa Vestbanen (90 km. fra Kbh.);
udgangspunkt for baner til Næstved og Værslev.
Slagen, bygd, kirkesogn, nord for Tønsberg, Sem
herred og prestegjeld. Mange oldfund (Osebergskibet m. m).
Slagfjær kaldes den fjær i et skydevaabens
baglade-mekanisme, der driver slagbolten med tændspids frem
mod patronens tændhætte eller ogsaa paavirker hanen,
saa den slaar an mod tændstemplet. S. er i
cylindermekanismer en skruefjær, ellers som regel en bladfjær.
Slagg, de helt eller delvis smeltede stenagtige masser,
som dannes ved sammensintring af asken i ilsteder eller
den glasagtige masse, som dannes af de mineralske
be-standele, som ledsager en malm og som opstaar under
smelteprocessen for metallets udvinding. Saadant s. er
en forbindelse af sure og basiske bestanddele, mest kvarts
med kalk eller magnesia, dog ofte ogsaa lerjord. S.s
smeltepunkt og dets evne til at opløse oksyder, hvorved
det virker rensende paa det smeltede metal, er afhængigt
af dets sammensætning. For ved metaludvindingen at
faa et s. af ønsket sammensætning, tilsættes ofte særegne
stoffe, f. eks. kalk, og disse fører da betegnelsen tilslag.
Slaglinje (slagorden), den formering, som en sjøstyrke
indtager under kamp ; kan være kjølvandslinje(s. d.),
frontlinje, hvor fartøierne ligger tvers for hverandre
paa bestemt indbyrdes afstand, skakorden, hvor
fartøierne følger efter og ud til siden af hverandre, o. fl.
Slaglod, se Lodning.
Slagmaleri, malerisk gjengivelse af slag- og
krigsbegivenheder, maa nærmest regnes som en egen art
historiemaleri, men staar dog i mange tilfælde
genrebilledet nærmere og berører ikke sjelden landskabs- og
portrætmaleriet. Om det antike s. giver den berømte
mosaik «Alexanderslaget» (s. d.) vel den bedste forestilling.
Fra middelalderen findes lidet, der kan betegnes som
egentlig s. Den italienske renaissance kan opvise arbeider
som Leonardos forsvundne «Anghiarislag» og Rafaels
«Konstantinslag». Nederlandsk s. har i 16 aarh.
hovedsagelig til formaal at give et billede af de taktiske
operationer, medens det 17 aarh. lægger hovedvegten paa det
maleriske; nævnes kan Rubens’ «Amazoneslag». I
Holland udviklede s. sig paa denne tid til en ren specialitet,
ofte af genremæssig karakter; blandt dets dyrkere maa
specielt nævnes Phil. Wouwerman. Franskmanden Jacques
Gallots stik af soldaterlivet staar ogsaa s. nær. Af
italiensk s. fra samme tid kan nævnes Salvator Rosas
rytterfegtninger. Det 18 aarh.s s. er mindre
fremtrædende. I 19 aarh. bringer Napoleonskrigene
Frankriges s. i første række; der kan nævnes kunstnere som
J. A. Gros og senere Meissonier. S. faar i 19 aarh. i
endnu sterkere grad end før en udpræget patriotisk
karakter; af samlinger, hvor s. spiller hovedrollen, maa
nævnes Versailles. Enkelte moderne kunstnere lægger i
sine s. hovedvegten paa det moralsk afskrækkende,
saa-ledes russeren Vereschagin. Som en egen art s. fra
nutiden maa nævnes slagpanoramaet; som eksempel kan
nævnes nordmanden Otto Sindings panorama
«Folkeslaget ved Leipzig 1813».
Slagmaskine, se Bomuld (bd. I, sp. 1175).
Slagside. Naar et skib ligger skjævt som følge af,
at lasten eller ballasten ikke ligger ret i skibet, siges det
at have s. I gamle dage troede man, at en tilfældig s.
til styrbord ved reisens begyndelse betød hurtig reise, s.
til babord derimod lang reise.
Slagskat. Hvor der er fri udmyntning, beregner
staten som regel en s. til dækning af
prægningsomkost-ningerne, i ældre tid ofte høiere. Ifølge lov af 17 april
1875 § 9 er enhver berettiget til uden ufornødent
ophold at erholde udmyntet 1 O-kroner mod erlæggelse af
Vs pet. og 20 kroner mod erlæggelse af pet. af det
udmyntede beløbs værdi. Under denne bestemmelse gaar
ogsaa Norges bank. Ifølge lovens §§ 3 og 4 præges
sølv- og broncemynt (skillemynten) kun for statens
regning. Paa grund af sølvprisens fald i de senere aar
antages staten at tjene ca. 50 pet. paa sølvskillemyntningen.
Slagskib, se Panserskib.
Slagtemaaned, gammelt dansk navn paa november.
Slagtemaske, et apparat til bedøvning af dyr før
slagtningen. Der findes et stort antal s., dels med en
jernbolt, som med et slag drives ind i dyrets pande, dels
s. med et slutstykke, hvori man anbringer en patron.
De sidste anvendes nu mest, særlig L. H. Hagen & co.s
to modeller.
Slagtehuse. Kommunale eller offentlige s. er der
her i landet for tiden (1912) kun i Kristiansund,
Lillehammer og Stavanger, under bygning i Kra. og
Fredriks-hald og under planlæggelse i Bergen, Egersund,
Haugesund og Trondhjem. I byer uden kommunale s. foregaar
slagtningen af de madnyttige dyr i private s., som ligger
verkosen ® tilbringe i kjærlig
samtale.
verköstigen ® give kost,
bespise.
Verköstigung ® f, bespisning,
forpleining.
verkramen ® udsælge
(enkeltvis); forlægge.
verkriechen ® krybe i skjul,
Rename sig.
verkrümeln (t) smuldre,
verkrümmen ©krumme, sich
v. blive krum, krumme sig.
verkrüppeln ® lemlæste,
for-krøble(s).
verkühlen sich v.
af-kjøles.
verkümmern®kue, ødelægge;
beslaglægge ; vantrives.
Verkümmerung (t) f, usselhed,
forkommenbed.
verkund(ig)en ® forkynde,
bebude.
verkünsteln ® gjøre forskruet,
verkupfern ® forkobre,
forhude.
verkuppeln ® koble,
verkürzen ® forkorte ; afkorte,
formindske ; forurette.
verlachen ® le ad, udle.
verlächerlichen ®
latterliggjøre.
verladen ® laste, indtage;
afskibe.
Verladung ® f, befragtning,
afskibning.
Verlag(sbuchhandlung) ®
m (f) forlag(sboghandel).
verlangen ® ønske, kræve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
