Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimhinde ... - Ordbøgerne: V - veronika ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905
Slimhinde—Slindebirken
906
1. En thalamophor (rotalia
Freyeri). Det mangekamrede
skal gjennemboret af talrige
porer. — 2. En heliozo
(clatra-lina elegans). — 3. En
radio-larie (acanthometra elasiica). —
4. En enkamret thalamophor
(quadrula symmetrica), ii
kjerne, cv kontraktil vakuole, A"
næring.
flerkamrede skaller kan enten udad være solide
(imperforate), saaledes at pseudopodierne alene kan træde
frem af skalmundingen, eller gjennemboret af talrige
fine huller (perforate), gjennem hvilke pseudopodier
skyder frem. Paa de nævnte forhold grundes alm. den
systematiske inddeling. (Betegnelsen foraminiferer
benyttes ofte alene om de perforate former.)
Thalamo-phorerne er en artrig dyregruppe og udbredt i alle
have. De fleste lever krybende, sjeldnere fastsiddende
paa havbunden. — Siegten glohigerina lever pelagisk i
store masser, dens skaller danner hovedbestanddelen af
det sterkt kalkholdige hvide dybhavsslam, som dækker
enorme strækninger af havbunden. Der kjendes et par
tusen fossile arter. Thalamophorerne har spillet den
kanske blandt alle dyr mest fremtrædende rolle ved
dannelsen af lagede bergarter paa havbunden (se Kridt,
Kridtformationen, Nummuliter). Medens hos
thalamophorerne bløddelene (sarcoden) har en
forholdsvis simpel bygning, viser den hos 3. radiolarierne
en mere indviklet organisation. Den indre, største del
af sarcoden, som indeholder én eller ofte flere kjerner,
er indesluttet i en hindeagtig, porøs centralkapsel, som
igjen er omgivet af et tyndt cytoplasmalag, og udenom
dette af et geléagtigt hylster, som indeholder talrige
veronika—verpflichten
vakuoler. Fra det ekstrakapsulære plasma udgaar talrige
fine pseudopodier, som regel til alle sider. De fleste
radiolarierne indeholder et sirlig bygget skelet, som
hyppigst bestaar af kiselsyre og dels har form af fine
udstraalende pigge, dels af gjennembrudte gitterkugler,
hvoraf der kan være indtil tre udenom hverandre,
sammenholdt af pigstraaler. Radiolarierne er en artsrig
gruppe og lever pelagisk i havet, ofte i enorme masser;
deres til bunden sunkne skaller danner det saakaldte
radiolarieslam, som dækker store dele af havbunden.
Fossile former kjendt fra prækambrium. En vis lighed
med radiolarierne har 4. heliozoerne (soldyrene),
som særlig lever i ferskvand. Kugleformede dyr med
fine, stive, straaleformig anordnede pseudopodier, som
sjelden er forgrenet. Skelet mangler eller er simpelt
bygget. Ingen centralkapsel. Alm. slegter er
acteno-sphæriumogactinophrys. 5. Til s. slutter sig
endelig mycetozoerne («slimdyrene»), som ofte
betegnes si i m soppe (myxomycetes) (s. d.).
Slimhinde, slimkjer tel, se Slim.
Slimpapler er fugtige, ophøiede knuder i slimhinden
i munden, paa kjønsdelene og ved endetarmen i det
sekundære stadium af syfilis.
Slimskede (anat.) kaldes de skeder, hvori lange sener
ofte paa en strækning af deres forløb glider.
Slimsoppe (myæomycetes), den laveste afdeling af
soppene; udmerker sig ved sine nøgne selvbevægelige
celler (uden cellehinde), amøber. De gaar umerkelig over
i dyreriget paa den ene side og i bakterierne paa den
anden side (^mi/rco-bakterier). De formerer sig dels ved
simpel deling af amøberne (slimlegemerne), dels ved
sammensmeltning af disse, hvorefter særegne sporehuse,
ofte noksaa kompliceret bygget, dannes. Af sporerne,
der har cellevæg, opstaar igjen nøgne selvbevægelige
amøber. De inddeles efter sporehusets og sporernes form.
Lever især paa halvforraadnende emner som krybende,
ofte sterkt farvede slimmasser. Mest kjendt er
troldsmør (s. d.), gule slimmasser paa garverbark, ulvemelk
(lycogala), røde slimmasser paa gammelt træ. Enkelte
frembringer plantesygdomme, f. eks. klumprod paa kaal.
Slimsyre, G4H304(C02H)2, er en organisk syre, som
opstaar ved oksydation af melkesukker, dulcit,
planteslim og næsten alle gummiarter. Danner et hvidt
krystallinsk pulver, der smelter ved 210° og er meget tungt
opløseligt i koldt vand og alkohol. S. gaar let over til
furanforbindelser.
Slimsæk. Hvor musklerne glider over benpartier,
opstaar der ofte spalter, fyldt med lymfeagtig vædske; disse
kan ogsaa staa i forbindelse med de tilstødende ledhuler.
Slimvæv, bindevæv med rigelig, slimet eller geléagtig
intercellulærsubstans. F’orekommer væsentlig som
embryonalt bindevæv (mesenkym). Ogsaa i svulstdannelser
(myxomer).
Slindebirken, en stor birk, som stod paa gaarden
Indre Slinde i Sogn til 1874, da den blæste ned i en
orkanagtig storm. S. ansaaes for hellig (se Hellige
trær); den stod paa en haug, og gaardens eiere pleiede
fra umindelige tider at helde en kande øl over rødderne
hver juleaften; der var aldrig kommet «kvast» (d. v. s.
øks eller kniv) paa træet. S. har været malet to gange
(af Dahl og af Fearnley) og er besunget af Welhaven.
veronika — (t) Veronika f —
@ speedwell — (f) véronique f.
veronica @ (tørklæde med)
afbildning af Frelserens ansigt; (bot.)
veronika.
verordnen (î) bestemme,
anordne ; ordinere ; beskikke.
Verordnung ® r, anordning,
befaling, bestemmelse, forskrift ;
beskikkelse, udnævnelse ; recept ;
ordre.
Verordnungsblatt (t) n,
lovtidende.
verpachten (t) bygsle, fæste
bort.
Verpächter, Verpächter ®
m, bortforpagter.
verpacken ® pakke ind; pakke
feil.
verpanzern ® pansre,
verpassen (t) forsømme, gaa
glip af; afvente, lade gaa over.
verpe - ® Eier legen — (g lay
eggs — ® pondre, faire des œufs,
verpesten (t) forpeste,
verpfählen (t) indpæle,
omslutte med pæle.
verpfändern (t) pantsætte,
sætte i pant.
verpfeffern ® pepre forsterkt
verpflanzen (t) omplante;
forflytte.
verpflegen (t) (for)pleie, bespise.
Verpflegungsgeld (t) n,
kostpenge.
Verpflegungshaus ® n,
pleiehjem.
verpflichten ® forpligte ; gjøre
sig forbunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
