Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sløining ... - Ordbøgerne: V - vers ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
Sløining—Smaakîrker
914
s. lovfæstedes som undervisningsfag 1866, derefter
kommer Frankrige 1882 og Norge 1889, her obligatorisk i
byfolkeskolerne. Landsskolerne har adgang til at
indføre faget. Angaaende «haandgjerning» ved
middelskolen (obligatorisk) jfr. lov om høiere almenskoler af
27 juli 1896 og reglement fastsat ved kgl. resol. af
20 april 1897. Ved lærerskolerne er træsløid
obligatorisk (jfr. lov om lærerskoler af 1902 og «Nærmere
bestemmelser angaaende de offentlige lærerskoler» 1902).
Desuden afholdes hvert aar paa flere steder i landet
seks ugers kurser for statens regning til uddannelse af
lærere i dette fag. — Træsløidens indførelse i Norge
skyldes i første række skolebestyrer H. K. Kjennerud
og hans ihærdige arbeide paa dette omraade.
Arbeids-redskaberne er væsentlig snedkerverktøi, som oftest
tilpasset efter barnets kræfter. Den norske s. benytter i
liden udstrækning, i modsætning til den danske,
saa-kaldte forøvelser. Der tages hos os direkte sigte paa
færdige arbeider, væsentlig nyttegjenstande, med trinvis
indøvelse af de forskjellige verktøi. Tre af landets
folkeskolelærere er tillige statens sløidinspektører. — I Kra.,
Bergen og Drammen er ansat sløidforstandere til at
føre det nærmeste tilsyn med denne undervisningsgren
og varetage dens økonomi. Foruden træsløid vinder
arbeide i pap og metal ogsaa fremgang. — Af
fremmede landes anstalter til uddannelse af lærere i
gutte-haandarbeide kan nævnes: August Abrahamsons stiftelse,
Nääs pr. Göteborg, Dansk sløidlærerskole, Kbh., inspektør
Aksel Mikkelsen, Lehrerseminar für Knabenhandarbeit,
Leipzig. Den svenske sløids store talsmand var afdøde
direktør Otto Salomon, forstander for skolen paa Nääs.
— Sløidinspektør Mikkelsen i Kbh. afholder ogsaa kurser
i «fysiksløid». Det tyske guttehaandarbeides
foregangsmand er afdøde dr. Götze, Leipzigerseminariets første
direktør, og den nuværende direktør ved samme anstalt,
prof. dr. Pabst. Flere norske lærere har søgt uddannelse
ved disse skoler. [Litt.: Kjennerud & Løvdal, «Sløidlære»
(1910—11); H. Solheim, cHaandarbeids-bok> (1908 og
1910); Otto Salomon, «I pedagogiska frågor» (1905);
samme forf. o. fl., «Handledning i snickerislöid» (1904);
A. Mikkelsen, «Sløidlære» (1894); samme forf.,
«Arbeidsstillinger» (1896).]
Sløining, alm. udtryk paa kysten, betegnende fiskenes
befrielse for indvolde og gjeller, samt i visse tilfælde
ogsaa hovedet. Naar det gjælder torsk eller anden til
klipfisk bestemt fisk, forstaaes ved si ø i et fisk altid
fisk, som er befriet for hoved, gjeller og indvolde.
Sløke, se Angelica.
Slør er et mere eller mindre gjennemsigtigt klæde,
som bruges som kvindepynt, særlig som dække for
ansigtet; s. har været meget anvendt i ældre som nyere
tid, tildels som bestemt del af ceremonidragt: brude-s.,
enke-s. I hele Orienten er s. særlig alm.; i
muhammedanske lande bruges s. af alle ærbare kvinder til at
dække den nedre del af ansigtet.
Sløre (sjøudtr.) er at seile med vinden agtenfor tvers,
for rum vind, men ikke ret agterind. (Se Lens.)
Sløruglen (hybris fiammea), en art, som afviger saa
meget fra de øvrige ugler (s. d.), at man i systemet
henfører den til en egen underfamilie (hybridini).
Fjær-kransene rundt øinene er store, fuldstændig udviklede,
vers—verschaffen
trekantede og danner en kjøl nedover faglens pande.
Ingen af svingfjærene har indskaaret fan. Fjærdragten
er silkeblød og oventil graa med hvide flekker og vatring
af brunt, under rustgul med glisne, sorte punkter. Alle
fjære er gulagtige ved roden. Vingepennerne er i det
ydre fan rustgule med graavatrede tverflekker, i indfanet
hvidagtige med sorte flekker. Stjerten rustgul med tre
brune, graaspraglede tverstreger, dens yderste penner
overveiende hvide. Iris sortbrun. Længde ca. 360 mm.
S. er en natlig fugl, som forekommer alm. i Europa saa
langt nord som til Danmark, hvor den hækker i gamle
ruiner, kirketaarne etc. og er velkjendt paa grund af
sine forskjelligartede og uhyggelige skrig. I Norge er
den kun én gang paatruffet (ved sydkysten). Standfugl.
Sm, kemisk tegn for samarium.
S. m., forkortelse for sinistra mano (ital.), med
venstre haand ; ogsaa sälvo meliöri (lat.), «det bedre
uskadt», uforgribelig.
Smaaarve, se Sagina.
Smaabrug er et lidet gaardsbrug, en liden,
selvstændig bebygget landeiendom. Det er vanskeligt at
sætte grænsen opad for s. : det kan snart være en gaard
paa 5—10 maal dyrket eller dyrkbar jord, som føder én
eller et par kjør og noget fjærfæ, snart paa omkring
20—30 maals størrelse, med hest, et par kjør og nogle
smaakreaturer; men det kan ogsaa være en gaard med
50—100 maal indmark, med havn og lidt skog og en
besætning bestaaende af hest og en 5—7 (10) kjør. Med
den sidstnævnte størrelse er s. saa stort, at det, godt
dyrket, kan underholde en mand med familie, som selv
udfører alle eller de væsentligste arbeider paa gaarden;
han kan ialfald greie sig uden synderligt af
ekstrafortjeneste. De allerfleste gaardsbrug i Norge er paa
omkring denne størrelse. Det egentlige s. er efter
nugjæl-dende opfatning et brug^ som giver eieren med familie
bolig, medens det jordbrug, som tilhører samme,
nærmest er at betegne som bisyssel. Ligger et sligt lidet
brug i nærheden af en by eller ved en fabrik, betegnes
det gjerne som arbeiderbrug. Alle er enige i, at
oprettelsen af slige smaabrug er en sag af stor
nationaløkonomisk betydning, og saavel staten som kommunerne
arbeider for dette^ bl. a. ved den i 1903 oprettede Norsk
arbeiderbrug- og boligbank (s. d.). Ligesaa vigtig som
det er at hjælpe arbeiderne til at faa sig hus og jord,
er det imidlertid at lære dem til at dyrke og udnytte
jorden godt, og det er en sag, hvorpaa man først i det
allersidste for alvor har begyndt at have
opmerksom-heden rettet.
Smaadøla, bielv til Numedalslaagen, udspringer af
en række mindre vande syd for Dagalien, flyder i østlig,
senere sydøstlig retning og falder i Opdalselven, kort før
denne forener sig med Laagen. S. danner en række
vandfald, hvoriblandt Sagfossene (67 m.) og Skoganfossene
(132 m.). Opgives for tiden (1912) at repræsentere 1091
eff. hk.
Smaakirker. Paa grund af kirkesognenes
overhaand-tagende vekst i Kbh. stiftede en del varmhjertede mænd
1886 Foreningen til opførelse af smaakirker i Kbh. for
ad privat vei at afhjælpe kirkenøden, og denne forening
har sammen med det senere oprettede Kjøbenhavnske
kirkefond fra 1889 til 1911 opført 34 nye kirker. Maalet
(bibelv.) verset m ; (synge paa sit
sidste V.) tirer, toucher à sa fin.
vers ® henimod, (hen) til,
(i)mod.
versable ® se versant,
versagen (t) love bort; afslaa;
svigte; (gevær) klikke.
versalzen (t) salte alt for meget;
(fig.) forbitre, spolere.
versammeln ® forsamle.
Versand ® m, forsendelse;
udførsel, eksport.
versanden ® tilsande,
versant (ê) se conversant,
versant (g som let velter; m,
skraaning.
versatile (e) & (f) ustadig,
flygtig; @ ogs. (aands)smidig;
(om)-dreielig, frit bevægelig.
versatilité (D f, versatility
Ce) ustadighed, flygtighed; (S) ogs.
(aands)smidi?!hed ; omdreielighed.
Versatz ® m, pantsættelse.
Versatzamt (t) n, laanekontor.
versauern (t) blive sur,
fordærves; forsumpe.
versäuern (t) gjøre for sur;
forbitre.
versaufen ® drukne; drikke,
svire op. versoffen (for)drukken.
versäumen (t) forsømrae,spilde.
Versäumnis, Versäumung
(t) f, forsømmelse.
versbygning - ® Versbau ro
— (e) versification — ®
versification ; structure (f) du, des vers.
verschabt ® luvslidt,
verschachern ® bortsjakre.
verschaffen (t) (for)skafife.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
