Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smith ... - Ordbøgerne: V - Verseau ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
Smith
926
det var, som om al tidligere produktion paa den
økonomiske tænknings omraade med et slag overskyggedes og
hjemfaldt glemselen. Derved kom S. noget med urette for
eftertiden til at staa som denne videnskabs «fader», dens
egentlige grundlægger. Denne opfatning beror paa en
over-vurderen. S. bygger paa mange forgjængere, men han
fremstiller sin lære med en saa betagende magt, at den
virker som helt ny, helt original. I politiske og sociale
eftervirkninger kan kun yderst faa verker tillægges en
lignende betydning som S.s. «Nationernes velstand»
omstyrtede hurtig den gamle merkantilisme (s. d.),
reducerede fysiokratiet til en ensidig snæversynt sekt og
brød veien for den friere
opfatning af
samfundsforholdene, som affødte
det 19 aarh.s liberalisme
og individualisme i
økonomi og politik. S.
aab-nede vei for de nye
samfundsidealer, som
dæmrede for samtidens
bevidsthed, og de brød
igjennem i den form,
han gav dem, med
saa-dant vælde, at en stor
økonomisk tænker og
statsmand (Fr. List) har
kunnet sammenstille S.s
historiske indflydelse
med Napoleons. De
virkede begge dybt
revolutionerende paa
menneskene enkeltvis og paa
samfundene som helhed.
S.s verk er derfor et af de største monumenter i
økonomiens litterære og praktiske historie. Udgaverne af
«Wealth of nations» er utallige; den bedste er S. Cannans
(1904). De bedste biografier af S. er John Rae, «Life of
A. S.» (1895), og K. Jentsch, «A. S.» (1905).
Smith, Axel Christian (1744—1823), n. prest; 1780
sogneprest til Tryssil, 1787 sogneprest i Elverum og
provst i Østerdalen, 1795 sogneprest i Øiestad og senere
provst i Nedenes. S. offentliggjorde i «Topografisk
journal» (hefte 19—23) en «Beskrivelse over Tryssil
prestegjeld» (optrykt ved herredsstyrets foranstaltning 1895).
Smith [smip], Benjamin Leigh (1828—), eng.
nordpolsfarer. S. naaede 1871 sammen med den norske
kaptein Erik Ulve paa Tromsø-skonnerten «Samson»
langs Spitsbergens nordøstland til Kap Smith,
reddede 1873 Nordenskjolds ekspedition i Mosselbai, naaede
1880 med «Eira» Grønlands østkyst og udforskede derpaa
Frans Josefs land, hvor han blev nødt til at overvintre,
naaede 1882 Novaja Semlja.
Smith, Carl Frithjof (1859—), n. maler, uddannet i
München 1880—84 under prof. Löfftz, 1890 professor ved
akademiet i Weimar. Hans genremalerier, som har
gjort hans navn skattet i Tyskland og Sverige, er
mindre kjendt i Norge; dog eier Trondhjems galleri hans
«Gaasepige». Museet i Leipzig eier det figurrige «I
landsbykirken» (1885). S. har ogsaa malet portræter, saaledes
Ibsen (1891).
Adam Sniitli.
Verseau—versessen
Smith, GarlVilhelm Daniel Röhl- (1848—1900),
d. billedhugger. Søn af C. W. S., elev af akademiet og
af Bissen samt af Alb. Wolff i Berlin. S. har bl. a.
udført figurer for parlamentsbygningen i Wien,
Marmorkirken i Kbh. og for Eremitagen. Han reiste 1886 til
Amerika og blev derover sterkt beskjæftiget med
kolossale mindesmerker (Franklin-monumentet i Philadelphia,
«Soldaterne» i Iowa og en indianergruppe i Chicago).
Smith, Gaspar Wilhelm (1811—81), d.
sprogforsker, 1859 docent i slaviske sprog ved Kbh.s
universitet. Hans vigtigste arbeider er «Grammatik der
polnischen Sprache» (Berlin 1845, 2 udg. 1864) og en
oversættelse af Nestors russiske krønike med udmerkede
noter (1869). Om hans kyndighed paa andre omraader
vidner «Om Holbergs levned og populære skrifter» (1857).
Smith, Christen (1785—1816), n. botaniker, blev
student 1801 og kom i Kbh. i forbindelse med M. Vahl
og J. W. Hornemann, hvilken sidste han fulgte paa
botaniske reiser i Norge og Danmark. S. tog medicinsk
eksamen 1808 og praktiserede derefter en tid som læge,
men fandt samtidig tid til at foretage
naturvidenskabelige reiser, hvorunder han bl. a. besøgte Jotunheimen
og andre fjeldtrakter i det sydlige Norge. I 1814
udnævntes han til professor i botanik ved universitetet i
Kra., hvilken stilling han imidlertid ikke kom til at
tiltræde, idet han tilbragte resten af sit liv paa reiser.
Han var saaledes i 1815 paa en reise sammen med
Leopold von Buch til de Kanariske øer, og kort efter deltog
han i en engelsk ekspedition til Kongo, hvor han blev
angrebet af feber og døde. Fra sine reiser medbragte S.
store samlinger, som tildels er bearbeidet af Robert
Brown. Efter S.s død er udgivet flere af hans dagbøger.
Smith, Christen (1819—1910), n. militærlæge, cand.
med. 1844, korpslæge 1849, deltog i oprettelsen af Grefsen
vandkuranstalt og var selv en aarrække badets læge
samtidig med, at han (1860—72) var ansat som bylæge
i Kra. 1889 blev S. sanitetsmajor (brigadelæge) med
bolig i Bergen, indtil han 1897 faldt for aldersgrænsen.
S. indlagde sig som militærlæge fortjenester bl. a. ved at
konstruere el. forbedre transportmidler for haardt saarede.
Smith, Einar (1863—), n. arkitekt. Uddannet ved
Kra. tekniske skole og den tekniske høiskole i Berlin.
Har sammen med arkitekt O. Ekman opført en række
større bygninger i Kra., bl. a. Tivoli hovedbygning. Har
opført den kommunale kjødhal og kommunens slagtehus.
Har i flere aar fungeret som viceformand i den faste
tekniske voldgiftsret i Kra.
Smith, Gabriel (1853—), n. vandbygningsingeniør;
student 1872, arbeidede et par aar ved Myrens mekaniske
verksted, studerede 1875—78 ved den tekniske høiskole
i Dresden og blev 1878 ansat ved statens havnevæsen,
hvor han siden 1898 (1900) har virket som havnedirektør.
S. har været adskillig benyttet i offentlige og
kommunale hverv. For islandske myndigheder har S. udarbeidet
planer for Reykjaviks havneanlæg, som nu skal udføres
i alt væsentlig efter hans tegninger. S. har skrevet en
del faglige artikler i den tekniske presse.
Smith [smipj, George (1840—76), eng. assyriolog.
Kom fra et fattigt hjem og havde bare faaet en tarvelig
skoleundervisning. Men en brændende interesse for
udgravningerne i Assyrien drev ham til at ofre fritid
Verseau (f) m: le V. (astron.)
Vandmanden.
versed © (vel) bevandret (i),
versefod — ® Versfuss m —
(e) (metrical) foot — ® pied m.
versehen (t) forsyne; bestyre,
passe; forsømme, gjøre galt;
forspilde.
Versehen (t) n, forseelse, feil.
versehentlich ® ved en
feiltagelse, af vanvare.
versehren (t) beskadige, saare.
versemaal — (t) Versmass n
— (§ metre — (g mesure f,
mètre m.
versemager — ® Versmacher
m — (e) verse-maker, -monger,
versifier, verseman, poetaster —
® versificateur, rim(aill)eur m.
versemageri — (t) Versmachen
n, Reimerei f ~ (e) verse-making,
rhyming - ® rimaillerie f.
versement ® m, indbetaling,
versenden ® (for)sende,
afsende.
versengen ® svide,
ver å enken ® nedsænke;
torsænke.
verser ® velte ; slaa ned (korn) ;
helde, skjænke (i, op, ud); udøse;
indbetale; lægge sig, gaa i lægd
(om korn).
versere — ® umlaufen; (vor
Gericht) schweben ~ (e) circulate,
be abroad; be before the court,
be pending - (f) (rygte) courir;
(for retten) être pendant.
versessen ® forhippet, opsat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
