- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
929-930

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smithsonian institution ... - Ordbøgerne: V - versilbern ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

929

Smithsonian institution—Smolensk

930

Smithsonian institution [smipsonjdn institjusn], se
S m i t h s o n, James.

Smith-Sund [smip-J, mellem Grønland og
Ellesmere-land, forbinder Baffinsbugten med Kane Bassin. Opdaget
af John Baffin 1616 og kaldt efter S i r Thomas Smith,
governor for det londonske kjøbmandslaug og ivrig
medvirkende i den tids engelske nordvestfærder.

Smitt, Jacob Sverdrup (1835—89), n. biskop.
Gand. theol. 1860, pers. kapellan til Voss 1862, kateket
paa Hammerfest 1865, og 1867 sogneprest, 1870 provst
smst., 1876—85 biskop i Tromsø og 1885—89 i
Kristiansands stift. S. var 1874—82 stortingsrepræsentant og
en tid præsident i lagtinget.

Smitt, Jonas (1836—1905), n. agronom,
landbrugs-direktør. Hans moder var en søster af statsminister
Johan Sverdrup. Efter i 1861 at være dimitteret fra
den hoiere landbrugsskole i Aas var han et par aar
drænsmester i Selskabet for Norges vels tjeneste og
opholdt sig derefter, med stipendium af selskabet og af
staten, et par aar i Danmark, Sverige og England for at
studere drænteknik og landbrug. Blev saa 1860 landbrugs-

ingeniør. Da
spørsmaa-let om oprettelse af eget
landbrugskontor under
indredepartementet i
begyndelsen af 1870-aarene
kom op, blev S. 1874
landbrugskonsulent, 1877
landbrugsdirektør. Som
konsulent var han tillige
ekstraordinært medlem
af Selskabet for Norges
vels direktion ; en tid var
han formand i selskabets
repræsentantskab og i en
lang aarrække Akershus
amts repræsentant i
selskabet. S. var overmaade
interesseret tor
landbrugets udvikling og
arbeidede hele sit liv utrættelig
herfor. Havde aabent blik
for planmæssigt arbeide,
organisatorisk evne og en udholdenhed som trods
modbør aldrig giver tabt. I de 30 aar, han stod som
landbrugsdirektør, fik han derfor udrettet meget. De bedste
oplysninger herom har vi i de aarlige «Beretninger om
de offentlige foranstaltninger til landbrugets fremme»,
som han udgav fra 1875. Landbrugsbudgettet steg i
hans tid fra ca. 59 000 til ca. 900 000 kr. S. deltog
overalt i den offentlige landbrugsdiskussion, mundtlig
saa-velsom skriftlig, og der foreligger fra hans haand talrige
afhandlinger og skrifter.

Smitt, Li vi us (1840—90), n. politiker. Student 1858,
cand. jur. 1865, senere overretssagfører i Florø, hvor han
1874—79 udgav og redigerede «Nordre Bergenhus
amtstidende». Repræsenterede dette amt paa stortinget 1880
—82 og derefter, 1881 udnævnt til byfoged i Brevik,
denne by 1883—89. I sidstnævnte aar fik han tilbud
om at indtræde i Emil Stangs første regjering som
arbeidsminister, men afslog det paa grund af tiltagende syge-

(Fot. af Gustav Borgen.)
Jonas Smitt.

versilbern—versorgen

lighed. Forfegtede en moderat konservativ politik, i en
række spørsmaal med tilnærmelse til morbroderen
Johan Sverdrup.

Smitte fremkaldes af levende formeringsdygtige s.-stoffe,
som ved at overføres fra syge til sunde fremkalder nye
tilfælde af samme sygdom. S.-stoffene er oftest bakterier,
men kan være mugsop, gjærsop og smaa, oftest
mikroskopiske dyr. Smitsomheden af forskjellige sygdomme
var allerede erkjendt i oldtiden, men blev senere glemt
til fordel for troen paa ydre faktorers (kometers,
jord-skjælvs o. 1.) indflydelse eller paa arvelighed. Som det
første kjendte s.-stof fandtes 1837 af Bassi en mugsop,
der fremkaldte en sygdom (muscardine) hos silkeorme.
Kort efter opdagedes skabmidden, trøskesoppen og
skurv-soppen. Gjennem Pasteurs undersøgelser over gjæring
og farraadnelse banedes veien til opdagelsen af
bakterierne som s.-stof. Den første var spirochæte Obermeieri
ved rekurrensfeber, hvor snylteren kun fandtes i
blodet under feberanfaldet, men svandt i de feberfrie
perioder. Sikkert afgjort blev spørsmaalet om
bakteriernes betydning som s.-stof først ved miltbrand 1876
-77 (Koch, Pasteur). Senere er aarsagen til en talrig
række smitsomme sygdomme fundet. Ukjendte er dog
endnu f. eks. aarsagen til skarlagensfeber og meslinger.
S. er ikke alene afhængig af s.-stoffets tilstedeværelse og
natur, men ogsaa af en vis modtagelighed hos den
smittede, maaske ogsaa af ydre ukjendte faktorer. S.
kan ikke alene finde sted fra syge; undertiden kan ogsaa
sunde mennesker overføre s., naar de enten har
over-staaet vedkommende sygdom, men endnu gaar med
s.-stoffet i sig (tyfus i indtil 35 aar, ved difteri i
maa-neder, kolera) eller kun har været i berøring med den
syge og har smittestoffet i eller paa sig uden at være
syge («bacille bærere»). S. kan overføres direkte fra
patient til den sunde, f. eks. ved berøring, indirekte ved
linned, klæder, spiseredskaber m. m. I enkelte tilfælde
sker muligens s.-overførelse ved fluer, der tilfældig faar
s.-stoffet i eller paa sig (tuberkulose, tyfus) eller ligesom
myg og midder er mellemverter, hos hvem s.-stoffet
gjennemgaar en særlig udvikling (koldfeber, sovesyge,
texasfeber m. m. fl.). I overført betydning tales ogsaa
I om s. ved sjælelige abnormiteter (hysteri).
I Smoget, fjeldskar med fjeldovergang mellem
Fleske-i dalen og Uradalen i den sydvestlige Jotunheim, vest for
I Bygdin. Fra S. glimrende udsigt mod Horungerne.

Smoking [smokhj] er en sort herrejakke til
selskabs-I brug, mindre høitidelig og ceremoniel end livkjolen. Den
I er indført fra England, hvor den oprindelig brugtes i
; røgeværelset efter middagen, derefter navnet {smoke, røge).
! Smolensk, Rusland. 1. Guvernement vest for Moskva
I og syd for Valdaihøiderne, 50 000 km.^; 1950 000 indb.
I (1910), 35 pr. km.^ Et jevnt bølgende lavland, i n.ø.
I dækket af indsjøer, i s.ø. af sumpe, gjennemstrømmet
I af Dnjepr, Düna o. fl. Aarsmiddelvarme 5 jan.
I juli 19°. Indbyggerne er dels hviderussere, dels
stor-I russere, græsk-ortodokse. Jordbruget leverer væsentlig
I rug, havre, poteter, lin. 19 pet. af arealet er eng, og
I kvægholdet er betydeligt. Skøgen dækker 39 pet.
Indu-I strien omfatter væverier, bryggeri, glasverker, møller. S.
I deles i kredsene Bjeloi, Dorogobusj, Duchovsjtsjina,
I Gshatsk, Juchnov, Jelnja, Krassayj, Poretsjtje, Rosslavl,

kation f - @ & (D versification f.

versilbern (t) forsølve; gjøre
i penge, einen die Hände v.
bestikke en.

versimpeln (t) biive ensidig,
stivne; blive enfoldig.

versinken (t) svnke ned,
tilbunds; hensynke.

versinnbiidiichen (t)
symbolisere.

versinnlichen (t)
anskueliggjøre.

version @ & (f) f, gjengivelse,
oversættelse; fremstilling; (e) ogs.
lydelse.

versittliehen ® danne,
kultivere.

versitzen ® sidde bort,
over-sidde. sich v. sidde for meget
stille.

verskunstner - (t)
Verskünst-ler m — (e) versifier — (D
versificateur m.

verslære — ® Verslehre f —
@ prosody, rules of versification
— (D (théorie (f) de la)
versification f.

• verso © & ® m, anden, venstre
side (af blad).

versoffen ® fordrukken,
drikfældig,

versohlen ® halvsaale;
gjen-nemprygle.

versöhnen ® forsone;
formilde; udsone.

versöhnlich ® forsonlig,
versoir (f) m, muldfjæl.
versorgen ® forsyne, forsørge,
underholde; besørge, passe.

— Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:34 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free