Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanskgrønt ... - Ordbøgerne: V - virtuosity ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1027
vis-à-vis—viser
sin kjendelse. Som følge af denne søgte S. i jan. 1910
afsked som kommanderende admiral og overgik til
stillingen som chef for første sjømilitære distriktskommando.
Kontreadmiral Børresen traadte à la suite. — S. har
allerede fra tidlig i sin officerstid været en ivrig talsmand
for forsvarssagen og særlig da for nødvendigheden af at
gjenreise vort sjøforsvar, hvis betydning han har
fremholdt og redegjort for saavel gjennem foredrag som i
dagspressen og i tidsskrifter. Valgt til stortingsmand for
Horten 1912. Under pseudonymet Fredrik Viller
har han udgivet romanerne «Karl Monks oplevelser»
(1897), «Gamle Friks diamant» (1898), «Det
hemmelighedsfulde skib» (1899) og i eget navn «Alabama» (1911).
Sparre, Hans Jakob (1861—), n. arkitekt,
fore-gaaendes broder. Eksamen fra Bergens tekniske skole
1881, studerede senere arkitektur ved Hannovers
tekniske høiskole og opholdt sig i Tyskland i 9 aar,
hvorefter han blev bygningsinspektør i Bergen 1893. Som
seirende i konkurrancen om justitsbygningen flyttede
han 1896 til Kra., hvor han senere har virket. Han har
været formand i Kra. venstreforening og indvalgtes 1906
som medlem af kommunestyret, redigerede fem aar
«Teknisk ugeblad» og «Tidsskrift for haandverk og industri»,
var i to aar formand i den Norske ingeniør og
arkitektforening og har siden 1909 været formand i Kra.
arkitektforening. S. har bl. a. opført Johanneskirken i Stavanger og
sparebanken i Bergen, og har været formand i den første
byggekomite for den kommunale kjødhal ved Akerselven.
I de senere aar medvirket ved udarbeidelsen af en
reguleringsplan for Kra. Siden feb. 1912 bygningschef i Kra.
Sparre, Louis, greve (1863—), sv.-fmsk maler, har
studeret i Paris, sluttede sig nær til Gallén. Han maler
dygtige og omhyggelige portræter og landskaber, men
har større betydning ved at være en af lederne for den
moderne kunstindustrielle retning i Finland.
Sparre, Ole Jacob Louis (1831—89), n. læge og
politiker. Distriktslæge i Rollag 1860, i Strandebarm
1863 og fra 1875 stadsfysikus i Bergen. Repræsenterede
Søndre Bergenhus paa stortinget 1874—76 og Bergens by
1883—89. Medlem af arbeiderkommissionen af 19 aug.1885.
S. hørte blandt venstres dygtigste og mest indflydelsesrige
mænd paa stortinget.
Sparta, hertug a f, titel for den græske kronprins.
Sparta el. L a k e d a i m o n, hovedstad i oldtidens
La-konien (s. d.). Byen S., vokset op af gamle landsbyer:
Limnai, Kynosura, Pitane og Mesoa, laa ved Eurotas,
paa tre sider dækket af bjerge, kun aaben mod syd og
derfor ubeskyttet af mure indtil ca. 200 f. Kr.
Indbyggertallet var i S.s glanstid høist 25—30 000. 396 e. Kr.
herjedes S. af Alariks vestgoter og senere af slaviske
stammer. Paa grund af den spredte bebyggelse findes
kun faa rester af det gamle S., først udgravningerne
siden 1906 for den britiske arkæologiske skole i Athen
har kastet lys over S.s kunst og arkitektur. — Mod nord
laa byens akropolis, de vigtigste helligdomme, bl. a. et
tempel i dorisk stil for Athene Khalkioikos, dets vægge
var prydet med bronceplader med relieffer. Mod øst
laa torvet (agora), en anselig plads omgivet af haller,
deriblandt den persiske, bygget for persisk bytte. I
nærheden raadhuset, hvor gerusia samledes. Nord eller øst
for torvet laa skias, bygget i 7 aarh. f. Kr. til musiske op-
Sparre—Sparter
1028
førelser, senere brugt til folkeforsamlinger. Mere vestlig
laa dromos, en stor aaben plads for ungdommens
gymnastiske øvelser. Endvidere den brogede hal (Leske poikile)
og et dobbelttempel for Afrodite i to etager med to
træbilleder af gudinden. I Limnai templet for Artemis
Orthia Lygodesma; her foregik den piskning
(dianiasii-gosis), hvorved ynglingerne indviedes til manddommen
gjennem lygoskvistens kraft. Ved det nylig udgravede
tempel fra ca. 600 og 200 f. Kr. fandtes talrige votivgaver,
der viser spartansk kunstindustri paa dens høidepunkt
i 7 aarh. f. Kr. Andre vigtige kultusfester var
hyacintie-og karneierfesten for Apollon og gymnopaidiefesten for
Apollon og Dionysos. — Historie. I de homeriske
digte er S, Menelaos’ og Helenas kongesæde. Den ældste
befolkning kaldes achæer, der rimeligvis var
indoeuropæere. Ca. 1100 synes en indvandring af dorer (s. d.)
at være skeet. I begyndelsen af den historiske tid findes
dorerne som herskende overklasse, spartiaterne. Deres
magt var længe begrænset til S. og nærmeste omegn,
først i 8 aarh. erobrede de hele Eurotasdalen og
Mes-senien. — Fra denne tid stammer i det væsentlige den
statsordning, der tilskrives- Lykurgos (s. d.), men var
resultatet af en lang udvikling af spartiaternes
haard-føre, krigerske natur. Alle spartiatiske borgere var lige
(homoioi), de undertvungne var dels perioiker (s. d.),
dels livegne (heloter). Spartiaternes jord tilhørte staten
og kunde ikke sælges, kun nedarves. Al opdragelse
tilsigtede individets fulde opofren sig for statens vel.
Gutternes og de unge mænds uddannelse foregik under
offentligt tilsyn, haardførhed og vaabenbrug var hovedsagen,
den aandelige udvikling ringe. De voksne mænd spiste
ved fællesmaaltider (fiditia, syssitia). Kvinderne
opdroges godt og haardført, de var mere selvstændige end
ellers i Grækenland. — Statsforfatningen var
aristokratisk. To konger af hver sin siegt havde
domsmyndighed i familieretslige sager, var hærførere og
statens offerprester. Et folkevalgt raad (gerusia) af 28
mindst 60-aarige havde domsmyndighed i kriminalsager.
Folkeforsamlingen (appella) var magtløs. I 6—5 aarh.
tilrev eforerne (s. d.) sig statens høieste magt, den civile
retspleie tilkom dem. — Som et velorganiseret
krigersamfund blev S. Grækenlands sterkeste militærstat, fra
ca. 550 i spidsen for den peloponnesiske symmachi
(kampforbund) og blev i perserkrigene naturlig fører for
Grækenland (s. d.). Efter nederlaget ved Mantineia (362)
var S.s magt knækket ; de sociale forhold forværredes,
og reformforsøgene af kongerne Agis IV (s. d.) og
Kleome-nes III (s. d.) mislykkedes. Dobbeltkongedømmet afløstes
af tyranner, bl. a. Nabis (206—192), der led nederlag
mod Rom. 192 blev S. tvunget ind i det Achæiske
forbund, i 146 en forbundsstat under Rom.
Spartacus (d. 71 f. Kr.), thrakisk gladiator, der 73
f. Kr. brød ud af fegteskolen i Gapua og i Syd-Italien
samlede en stor hær af slaver, hvormed han slog flere
romerske hære, indtil han blev slaaet og fældt af
Crassus 71 f. Kr.
Spartel, Kap (sp. Cabo Espartel, arab. Rås
Ischber-dil), Afrikas nordvestligste forbjerg, ligger paa Marokkos
kyst ved indgangen til Middelhavet, 9 km. vest for Tanger.
I oldtiden Ampelusia eller Cotes promuntorium.
Sparter, se Kad m os.
viscidity, viscosity (e),
viscosité ® f, klæbrighed, seighed.
viscount @ vicomte,
viscountess @ vicomtesse,
visdom — ® Weisheit f - (e^
wisdom — ® sagesse f,
vise sb — ® Lied n — @ song,
ditty ; ballad — ® chanson(nette) f,
refrain m.
vise — ® (er)weisen, zeigen;
(v. sig, komme tilsyne) erscheinen
— @ Show; exhibit, evince,
display; pay (one attention); direct
(one to a place); (v. sig) appear;
(fig.) become apparent, turn out
— ® montrer, faire voir;
témoigner, manifester; (v. sig)
(ap)pa-raître; se manifester; se trouver
(être vrai).
vise @ skru(e)stikke.
visé (e) se Visa,
visebog ~ ® Liederbuch n —
@ song-book — ® livre, recueil
de chansons; chansonnier m.
visée ® f, sigtning, sigte;
øie-med, maal.
viselig — ® weislich ~ (e)
wisely — ® sagement,
prudemment.
viser - ® Zeiger m - ®
vis-à-vis @ & ®, ligeoverfor,
vis-à vis.
viscera (e) viscère ® m,
indvolde.
visceral (g, viscéral ® som
hører til indvoldene.
viscerate (e) tage indvoldene
ud af.
viscid, viscous (ê) klæbrig,
seig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
