Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stadium ... - Ordbøgerne: V - vort(h)eilhaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1093
Stadium—Staffeldt
1094
for stort arbeide kunde blive et s. Den ene eller begge
ender kunde afrundes; det hele kunde omgives af
søile-gange. S. i Olympia havde mellem de to skranker, der
betegnede løbets udgangslinje og maal, en længde af 600
græske fod = 192.27 m. S. angiver tillige længdemaalet
600 græ. fod (hos romerne 625 rom. fod = 185 m.).
Stadium, latinsk form for s t a d i o n (s. d.). Bruges paa
norsk i betydningen afsnit, punkt.
Stadsbygden, herred i Søndre Trondhjems amt, 135.77
km.^ 1926 indb.(1910); 14.2 pr. km.^ Herredet, der svarer
til S. sogn af S. prestegjeld, ligger nord for Trondhjem
paa nord- og østsiden af Trondhjemsfjorden. Mod øst
grænser herredet til Nordre Trondhjems amt. Kuperet
terræn. Skogaaser paa ca. 400 m. (Storhaugen i s.ø.
401 m.) og indimellem dyrkede partier i bakket lænde.
Af arealet opgives 17.50 km.^ at være aker og eng,
41.46 km.^ skog, 4.75 km.^ ferskvand; resten er
snau-fjeld, udmark og myr. Der opgives at være 3627 maal
udyrket til dyrkning skikket jord ; 1901—07 nyopdyrkedes
der 502 maal. Næringsveie er jordbrug og skogdrift.
Et meieri, flere sagbrug, et teglverk. S. sparebank,
oprettet 1892. Antagen formue 1910 1 417 800 kr., antagen
indtægt 202 955 kr. Herredet staar i lokal
dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Stadsfysikus er i Norge betegnelsen for den høieste
embedslæge i Kra. og fem af de største byer. Han er
ordfører i byens helseraad (sundhedskommission) og
lønnes delvis af staten delvis af kommunen. S. har
regelmæssig ikke tilsyn med de fattige syge. (Se ogsaa
Stadslæge.)
Stadshauptmand kaldtes tidligere chefen for
borgervæbningen.
stadskleiv, TorleivJørgensen (1865—), n. maler,
bondegut fra Telemarken, elev af Werenskiold,
Kunst-og haandverksskolen i Kra. og af Chr. Krohg, der især
fik betydning for hans kunstneriske opfatning. S., der
senere har besøgt Florens, Rom og Paris og har studeret
under Zahrtmann i Kbh., maler med alvor og dygtighed
fordringsløse motiver fra skog og høifjeld. Arbeider af
ham i Kunstmuseet, Kra., og i Trondhjems galleri.
Stadslæge. Efter lov om udførelsen af de offentlige
lægeforretninger af 26 juli 1912 kan der i de fleste byer
i Norge ansættes af kongen en s., som skal være
ordfører i byens helseraad (sundhedskommission), udføre
de offentlige lægeforretninger og have tilsyn med de
fattige syge i byen. S. lønnes af stat og kommune i
fællesskab. I de største byer er der ansat en
stadsfysikus (s. d.). Forskjellig fra s. er bylæger. Disse er
helt kommunale tjenestemænd, som har tilsyn med byens
fattige.
Staël [stal], Germaine, baronesse de
S.-Hol-stein (1766—1817), berømt fr. forfatterinde, datter af
Ludvig XVI’s bekjendte finansminister Neeker. Indgik
et uheldigt fornuftgiftermaal med den svenske gesandt i
Paris, baron de S.-Holstein, der var ligesaa kjølig, som
hun selv var entusiastisk. Hun begynder med at sværme
for Rousseau; hendes begeistring for revolutionen faldt
lidt efter lidt, og hun gjorde, hvad hun kunde, for at
redde dens ofre; maatte selv flygte og opholdt sig mest
paa sin faders gods Coppet i Schweiz. Fra 1794 skriver
sig hendes forbindelse med Benjamin Constant; den gav
vort(h)eilhaft—Vorvordern
stødet til hendes bog (1796) om lidenskabernes
indflydelse paa menneskenes lykke. Hun aabner (1802) sin
salon i Paris, begynder at modarbeide Bonaparte, som,
forarget ogsaa over hendes «De la littérature», hvor hun
behandler vekselvirkningen mellem litteraturen og
samfundet og priser republiken og fremskridtsidéerne,
forviste hende fra Paris (1803). Nu foretog hun sin reise i
Tyskland, og en frugt af denne blev «De l’Allemagne»
(1810), hvori hun søger ai uddybe sine landsmænds
for-staaelse af tysk kultur, digtning og tænkning. Til
romanen «Corinne» (1807) gav reiseindtryk fra Italien hende
stoffet. Fra 1802 er «Delphine», en roman om den
fribaarne kjærlighed paa baggrund af hendes egne triste
erfaringer. Forfulgt af Napoleon vendte hun først efter
dennes fald tilbage til Frankrige. 1811 egtede hun den
meget yngre officer de Rocca. — Hun og Chateaubriand
er de betydeligste forløbere for den franske romantik.
(Overs, paa svensk: «Tankar om sjelfmord>, 1883.) [Litt.:
H. Schück, «M. och M:e de S.> (1905).]
Staf betegner profilering ved høvlede bord, særlig
den halvcirkelformede profilering, som anvendes ved
siden af fjæren paa bord, som skal forbindes ved not
og fjær.
Stafett (fr. estafette), ridende ilbud. I moderne sport
er s.-løbere opstillet paa bestemt afstand, som i s.-løb
skal levere en gjenstand («budstikke», ofte feilagtig
kaldt s.) videre. S.-løb vindes efter lagets
sammenlagte tid.
StafPa (oldnorsk navn, stav-, søile-ø), liden ø (30 ha.)
blandt de indre Hebrider, i bugten vest for Mull,
Argyllshire, Skotland. Øen er af vulkansk oprindelse, et stykke
af en gammel lavastrøm. Høieste punkt 40 m. o. h.;
ubeboet. I turisttiden hver dag dampskib fra Oban.
Talrige huler er udgravet af regn, hav og strøm. Den
mest berømte er Fingalshulen (s. d.).
Staffage [-asd] kaldes enkeltfigurer eller grupper af
mennesker eller dyr, som er anbragt i et maleri, hvori
landskabsskildringen er hovedsagen.
Staffeldt, Adolf Wilhelm Schack von (1767 —
1826), d. digter. Født paa Rügen og udgaaet af tysk
familie kom S. i ung alder til Kbh. for at blive officer;
han opgav dog denne vei, gik over i civil
embedsvirksomhed og endte som amtmand over Gottorp amt. Han
udsendte sin første digtsamling 1803, et overordentlig
uheldigt tidspunkt, idet den ganske overskyggedes af
Oehlenschlägers netop udkomne første digte. 1808 kom
en ny omfangsrig samling, der dog ligesaalidt som den
forrige vandt ham litterære laurbær. Og fra nu af til
sin død skrev S. næsten intet; han levede i ensomhed
og dyb pessimisme, træt af sin embedsstilling, dybt
skuffet som digter. — S. er den mest typiske idealist i
dansk litteratur, virkelighedsfjern, ufolkelig, søgende
mod fantasiens og tankens fjerneste verdener. — Udgaver
er besørget af Liebenberg (den sidste 1882, et stort udvalg
med et essay af G. Brandes).
Staffeldt, Bernhard Di tie v v. (1753—1818), officer,
født i Pommern, opdraget og naturaliseret i Danmark,
kom 1787 til Norge som kaptein og chef for
Kongs-vinger lette infanterikompani. Tjenstgjorde siden til
1814, saaledes under tre krige, i den norske hær. Fra
1789 var han kommandør og fra 1803 chef for Norske
vort(h)eilhaft ® fordelagtig,
nyttig.
vort(h)un (t) sætte, skyve,
spsende for. es einem V.
over-gaa en. sich V. udmerke sig.
vortical © hvirvel-,
(om)hvirv-lende.
Vortrab ® m, fortrop
avantgarde.
vortraben ® trave i forveien,
frem.
Vortrag (t) m, foredrag ; referat,
vortragen (t) foredrage;
referere ; overføre.
Vortreffen ® n. forreste linje
el. afdeling.
vortrefflich ® fortræffelig,
ypperlig.
vortreten ® træde frem; gaa
foran, bei einem v. se indom.
vortrinken ® drikke først;
drikke til.
Vortritt ® m, fortrin; første
plads, forrang; altan.
Vortrupp d) m, fortrop,
avantgarde.
vorüben ® øve i forveien,
vorüber ® forbi, over, ude;
forover.
Vorübergang ® m, forbigang,
vorübergehen ® gaa forbi,
gaa over.
vorüberlassen ® lade gaa,
slippe forbi.
Vorübung ® f, forøvelse.
Vorurt(h)eil ® n, fordom.
Vorväter ® m, forfader,
stamfader.
Vorvordern ® pi, forfædre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
