Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stavn ... - Ordbøgerne: W - wagonnée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wahrhaft(ig)—wair
1135
Stearinolje—Steele
1136
Stearïnolje er den flydende, raa oljesyre, der faaes
som biprodukt ved fremstillingen af stearin (s. d.).
Anvendes til sæbe, indfedtning af uld i tøifabrikationen
og som pudsemiddel for messing o. 1.
Stearïnsyre, GjyHggOs, er en fast organisk syre,
der i forbindelse med glycerin, som stearin (s, d.),
udgjør en større eller mindre bestanddel af alle faste
og flydende fedtarter. Fedtglinsende krystalskjæl, der
smelter ved 69°.
Steati’t, se Talk.
Stedinger (kystboer) kaldtes befolkningen i S.-landet,
en del af Oldenburg. De stod fra 1062 under Bremens
erkebiskop, men løsrev sig i 13 aarh. og førte en tapper
kamp mod de nordtyske fyrster, indtil de 1234 blev kuet.
Stedlinje, geometrisk sted,
kaldes i navigationen en
retningslinje, i hvilken skibets
plads findes. Man skjelner
mellem terrestriske s. og
astronomiske s. De
terrestriske s. bestemmes ved
peilinger, lodskud,
afstandsbestemmelse, vinkelmaaling o.s.v.
De astronomiske s. bestemmes
ved høidemaaling af et
himmellegeme og ved beregning. Den
astronomiske s. kan defineres
som en liden del af en
lige-høidecirkel i nærheden af
bestikkets plads, hvor
ligehøide-cirkelen er den cirkel paa
jordoverfladen, i hvilken man
i et givet øieblik maaler en
og samme høide af et
himmellegeme.
Stedman [ste’dmdn],
Edmund Clarence (1833—
1908), amer. digter og
kritiker, begyndte som
korrespondent for «New York World»
og udgav sine første digte
«Poems lyric and idyllic» 1860.
Han har ry som en af
Amerikas betydeligste
litteratur-kjendere. Af hans kritiske
verker kan nævnes «Victorian
poets», «Poets of America», «Nature and elements of
poetry», «Library of American literature» (11 bd.), «Works
of Poe» (10 bd.).
Stedmorsblomst, «nat og dag» (viola tricolor), art
af fiolslegten med oftest forskjellig farvede kronblade,
hvoraf de tre nedre har korte haar ved grunden,
ligesom sporen ogsaa er haarklædt indvendig paa
undersiden. Griffelhovedet med arret ligger i en af haarene
indfattet rende i det nedre kronblad ved indgangen til
sporen, og i denne rende falder støvkorn ned fra
støvknapperne; et besøgende insekt faar da ved sin søgen
efter honning i sporen let støvkorn hængende ved
snabelen, hvilke det derefter medbringer til en næste
blomst. Planten har foruden fremmedbestøvning ogsaa
selvbestøvning. To underarter, hver med flere former :
Jan Steen: Nikolasfesten. (Rijksmuseum,Amsterdam.)
(Se art. næste side.)
"^vulgaris, hvis kronblade er længere end bægerbladene
og oftest forskjellig farvede, og * arvensis med oftest
ensfarvet hvide kronblade, som er kortere end bægerbladene.
Vokser paa tørre klipper, paa akre el. 1. steder og er i
Norge alm. udbredt over saagodtsom hele landet. Er
en af de hyppigNt dyrkede prydplanter i haver. De
dyrkede s. er fremgaaet ved mutation og bastardering.
Stedord, se Pronomen.
Stedsbestemmelse. Under land kan skibets plads,
bredde og længde, bestemmes ved hjælp af peilinger,
peiling og udseilet distance, firestregspeiling, peiling og
afstandsbestemmelse, vinkelmaaling o. m., terrestriske
stedlinjer. I aaben sjø kan skibets plads bestemmes
ved astronomiske observationer, astronomiske stedlinjer,
idet man fra bestikket vælger
den ene koordinat, f. eks.
bredden, og beregner den til den
valgte bredde og den
observerede høide svarende længde,
eller man fra bestikket vælger
længden og beregner den til
den valgte længde og den
observerede høide svarende
bredde. I begge tilfælde
bestemmes saa tangenten til
ligehøidecirkelen gjennem det
saaledes bestemte punkt. Den
saaledes bestemte tangent
kaldes i navigationen en
astronomisk stedlinje (s. d.). Da
enhver observation kun giver
en stedlinje, følger heraf, at
der kræves to sted linjer til
skibets s. I aaben sjø, i
lodde-farvand, kan ogsaa pladsen
bestemmes ved lodskudsr ække
i forbindelse med observation.
(Se ogsaa Triangulering.)
Steeg, Camille Louis
(1865- ), fr. diplomat. 1887
ansat i udenrigsministeriets
handelsafdeling, 1889
vicekonsul i Tunis, 1893 konsul i
Bulgarien, hvorfra han 1898
forflyttedes til Saloniki. 1901
generalkonsul, blev 1905
finansiel delegeret i Makedonien og var 1909—12 finansiel
raad-giver for den ottomanske regjering. Siden 13 dec. 1912
Frankriges minister i Kra. Han er broder af den (1913)
franske indenrigsminister Théodore S. (1868—),
professor i retsvidenskab, deputeret fra Paris 1906,
undervisningsminister i ministerierne Monis og Gaillaux 1911
og indenrigsminister i Poincarés regjering siden jan. 1912.
Steele [stn], Sir Richard (1672—1729), eng.
forfatter. 1709 begyndte det første af de tidsskrifter, som
grundlagde hans ry. Dette, «The tatler», blev fulgt af
«The spectator» 1711, hvor Addisons glimrende artikler
dog snart fordunklede S.s, og dette igjen af «The
guardian». Sammen med Addison blev S. saaledes
grundlægger af det kritiske og moraliserende tidsskrift, en
genre, der fik talrige efterlignere i hele Europa.
wahrhaft(ig) ® sandfærdig,
sanddru); sandelig, i sandtied.
Wahrheit ® f, sandhed,
wahrlich ® sandelig; min
sandten.
wahrnembar® tydelig, synlig,
wahrnehmen ® blive var, se,
bemerke, iagttage.
Warnehmung ® f,
iagttagelse.
wahrsagen (t) spaa.
Wahrsager ® m, spaamand,
sandsiger.
wahrscheinlich ® sandsynlig,
rinnelig(vis); vistnok.
Wahrspruch (î) m, dom,
bjendelse.
Wahrung (î) f, iagttagelse,
overholdelse.
Währung (t) f, varighed;
mynt-fod; værdi
Wahrzeichen ® n,
kjende-tegn. (skjelne)merke; jertegn.
Waid ® m, (bot.) vald.
Waidmann ® m, se
Weidmann.
waif (e) hittegods, herreløst
gods; flag i sjau; pl ogs.
landstrygere.
wail @ klage, jamre (over),
begræde ; jammer, (klage)skrig.
wain (è) se waggon,
wainscot (e) panel(verk),
paneling; panele.
wainscoting @ paneling,
(eke-malet) bordklædning.
wair @ planke, som er 2 yard
lang og 1 fod bred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
