Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenkjærelven ... - Ordbøgerne: W - wash-board ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wassergraben—waste-gate
1159
Stenogra’m—Stephen
1160
lettest skrive og forbinde med hverandre. Et
midtpunkt for den Gabelsberger’ske s. er Das kgl,
steno-giaphische Landesamt i Dresden, som udgiver «Jahrbuch
der Schule Gabelsbergers». — I Norge har stortinget
siden 1845 ydet bevilgning til uddannelse af stenografer.
Det aar fik cand. jur. Hans Paludan stipendium for i
Sthm. at gjøre sig bekjendt med hurtigskriverkunsten.
Han lagde sig efter svensken Götreks system og udgav
1852 «Norsk burtigskrift eller stenograf». Først 1857
besluttede dog stortinget, at debatterne skulde optages
stenografisk. I slutten af 1860-aarene afløstes det
Götrek-Paludan’ske system af Gabelsbergers, som blev indført
af J. Cappelen (udg. med A. Bjerck: «Kortfattet lærebog
i s. efter Gabelsbergers system», 1888). Siden Cappelens
C^^/C^ c iX^
Prøve paa Gabelsbergers 1. korresi^oiidanceskrlft, 2. debatskrift:
Jeg vil blot faa lov til at erklære, at jeg agter at stemme for
regjeringens forslag. Jeg kan ikke være enig med den arrede
repræsentant fra Kristians amt i hans udtalelser. Jeg er af
den mening, at her paatager man sig et større ansvar ved at
modsætte sig regjeringens ønske end ved at efterkomme det.
død 1900 ledes det offentlige kursus af O. A. Paulsen,
som har udgivet «Stenografisk eksempelsamling» (ny udg.
1909). Ved statens aarlige s.-kursus er undervisningen
gratis (5 kr, i indskrivningspenge). S. er endvidere
optaget som fag ved en række handelsskoler. —
Efter juryloven § 127 kan retten bestemme, at
forhandlingerne i en straffesag skal refereres af edsvorne
stenografer.
Stenogra’m, et stenograferet skriftstykke.
Stenokardî, smerter i brystet ved bjertesygdomme.
Stenolje el. jordolje, d. s. s. petroleum (s. d.).
Stenoperationer, se Sten.
Stenose (med.), forsnævring af kanaler eller
ud-førselsaabninger (luftrøret, tarmen, livmoderkanalen o. a.).
Stenoterme former benævnes dyre- eller
planteformer, som ikke kan taale store temperaturvariationer.
Sîenregn finder undertiden sted ved vulkanudbrud.
Stensalt, se Salt og Natriumklorid.
Stenskred, se Skred.
Stenskvætte, se Skvætteslegten.
Stensmerter, de ved sten i de forskjellige organer
foranledigede smerter; anvendes hj^ppigst som betegnelse
for smerterne ved blæresten eller som ensbetydende med
denne sygdom.
Sten sop (boletus ediilis), en af vore bedste og drøieste
madsoppe, hører til rørsoppene eller kusoppene (s. d.),
med stor brun hat, gule rør og en rødlig tyk aaret stilk ;
fast hvidt kjød; vokser mest paa furumoer, men ogsaa i
birkeskog; kaldes ogsaa herresop og diger kusop.
Stensuger, benævnelse paa rognkjæks (s. d. og
S ten bit).
Stentato, tilbageholdt, en blanding af ritenuto og
pesante (mus.).
Stentor, se Infusionsdyr.
Ste’ntor, en achæer, som omtales i «llliaden» for sin
mægtige stemme (deraf stentorstemme).
Stentryk, se Litografi.
Stentøi er paa norsk benævnelsen for to slags
lervarer. Fælles for begge sorter er, at massen ikke er
hvid, og at brudfladerne ikke klæber ved tungen. 1. Det
finere s. (t. Steingut) brændes lo gange ved meget høi
temperatur og ligner med hensyn til bemaling og glasur
porcellænet. 2. Det grovere, i kunstindustriel henseende
interessantere s. ft. Steinzeug, fr. gres ftamaud) er kun
brændt én gang, er forsynet med saltglasur og er oftest
bemalet i brunt og blaat med kobolt- og manganfarver.
Til denne gruppe hører de berømte rhinske
stentøis-kius, som fremstilledes i Siegburg, Raeren, Frechen o. s. v.
Stenvall, Aleksis, se Kivi, Aleksis.
Stenvelterslegten (strepsilas), siegt af brokfugle
(s. d.). Nebbet er omtrent af hovedets længde. Bentne
er korte, mellemtaaen lige lang som tarsen, bagtaaen
liden, fortærne helt frie. Første svingfjær længst.
Kystfugle. Herhen to arter. Stenvelteren el.
sten-dreieren (s. interpres). Hovedet er hvidt med sorte
streger, den bagre del af halsen, bagryggen, overgumpen og
de øvre haledækfjære hvide, den forreste del af ryggen,
skuldrene og de større vingedækfjære spraglede af sort og
rustrødt, den forreste del af halsen, brystet og et baand
over gumpen sort, maven og siderne hvide. Halen sort
og hvidfarvet, nebbet sort, benene gulrøde. Læ’ gden
ca. 225 mm. Vinterdragten og ungfuglenes dragt har
noget afvigende farver. Stendreieren lever ved kystei ne
af næsten alle have. Den er alm. paa stenede og
sandige steder langs hele Norges kyst, talrigst nord paa.
Overvintrer stundom paa Jæderen og sydkysten. Under
sin søgen efter insekter etc. pleier den at vende smaa
stene om med nebbet, deraf navnet. Begge kjøn ruger
og passer ungerne, til de er voksne. Dens tre til fire
eg, som lægges i en fordybning i gruset, er grønbrune
med graa og brune flekker (længde ca. 42, tykkelse
30 mm ). Trækfugl.
Stenviksholm, se Steinvikholm.
Stephanie, erkehertuginde af Østerrige, se Rudolf.
Ste’phanus, kirkens første martyr, om hvem Ap. gj.
kap. 6—7 beretter, at han, der var diakon i den
jeru-salemske menighed, paa grund af sit vidnesbyrd om
Jesus blev stillet for det jødiske raad og stenet.
Ste^phanus, familie af bogtrykkere, se Es tien ne.
Stephen [stfvdn], Sir Leslie (1832—1904), eng.
biograf og kritiker, paavirket af Mill, Darwin og Spencer,
hvis tanker kan spores i hans filosofiske arbeider:
«Free thinking and plain speaking», «The history of
English thought in the 18 century», «Science of ethics»
o. a. Som litterær kritiker indtager han en høi plads
især gjennem den fortræffelige «Hours in a library».
Blandt hans biografier kan nævnes «Johnson», «Pope»,
Wassergraben ® n, grøft.
Wassergrube (t) f, cisterne.
Wasserhose (D f, skypumpe.
Wasserjungfer (Tj f,
øienstik-ker, libel.
Wasserkunst® f, vandspring.
Wasserlache ® f, vandpyt.
Wassermann ® m, havmand;
vandbærer.
Wassernixe ® f, havfrue.
Wasserpolak (t) m, polsli
schlesier.
Wasserscheide ® f, vand-
sküle,
Wassersucht ® f, vatersott,
wässersüchtig ® vatersottig.
Wasserwage ® f, vandvegt,
vaterpas.
wässericht, wässerig®
vandfyldt; (ud)vandet, mat.
wässern ® vande, væde, fugte ;
udbløde, spæde op; vatre.
wastage (e) spild; slid; svind,
waste ødelægge); bruge op,
slide ud, op; spilde; ødsle med;
(retssprog) lade forfalde; tage af,
hentæres; (adj) øde, vild, udyrket;
unyttig; affalds-; (sb) ødelæggelse;
ødselhed, sløseri; svind; (ud)ørken;
vidde; affald, rester; (tilsjøs)
pudsegarn: forfald.
waste-basket @ papirkurv,
waste-board iS se wash board,
waste-book @ kladdebog,
wastebutt (e) skuledunk.
wasteful (fi) ruinerende;
uøkonomisk, ødsel.
wastefulness @ ødselhed,
waste-gate (e) (dam)sluse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
