Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sun ... - Ordbøgerne: W - wretched ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1281
Sun—Sundklakstrømmen
1282
Sun [smi]. 1. Daglig aftenavis i London, grundlagt
1893 som radikal; gik 1903 over og blev organ for den
Ghamberlain’ske rigs- og toldpolitik. — 2. Et af New
Yorks mest udbredte politiske organer for det
demokratiske parti, grundlagt 1833. Dets chefredaktør var i
mange aar Charles A. Dana (s. d.).
Sund, herred i Søndre Bergenhus amt, straks s.v. for
Bergen, 94 40 km.^ med 2230 indb. (1910); 26.50 pr. km.^
Herredet, som svarer til S. prestegjeld og sogn, bestaar
af den sydlige del af Store Sartorø med omliggende
mindre øer. Terrænet er smaaknauset og træbart.
Be-byggelsen spredt langs kysterne. Af arealet opgives
6.34 km.^ at være aker og eng, 2.65 km.^ skog, 3.87 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der
opgives at være 2632 maal udyrket til dyrkning skikket
jord. I tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 58 maal.
Den vigtigste næringsvei er, ved siden af jordbruget,
fiskeri. Udbyttet af fiskerierne opgives for 1910 til
213 445 kr., deraf falder 171 500 kr. paa sild og brisling.
Tranbrænderi. S. og Austevold sparebank. Antagen
formue 1910 1 267 890 kr., indtægt 340 174 kr.
Sund. 1. Fiskevær med post, damskibsanløb og telegraf
i Lofoten paa sydvestspidsen af Flakstadøen, Flakstad
herred. I 1910 opfiskedes der 1239000 stkr. skrei af
2083 fiskere. — 2. Tætbebygget strøg omkring Gildeskaal
kirkested. Sparebank, post telegraf, dampskibsanløb. I
1910 boede der 108 mennesker i 23 huse.
Sund, opr. betegnelse for et sted, som kan svømmes
over (se Fjord, Stræde).
Sundalen, herred i Romsdals amt s.ø. for
Kristiansund, 1229.84 km.^ med 1524 indb. (1910); 1.28 pr.
km.^ Herredet, som svarer til S. prestegjeld med Hof
og Romfo sogne, ligger ved bunden af den lange
Sund alsfj ord (s. d.) og opefter Sundalselvens
dalføre. Hoveddalføret er trangt med høie sneklædte
fjelde (Kalken i syd 1898 m.). Mod øst grænser herredet
til Søndre Trondhjems amt, mod syd til Kristians amt.
Skrimkolla, straks vest for Snehætta, er 1980 m.
Udstrakte fjeldvidder med udmerkede sæterdale. Mange
vande. Af arealet opgives 16.51 km.^ at være aker og
eng, 55.70 km.^ skog, 45.54 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snàufjeld og myr. Der opgives at være 1301
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
nyopdyrkedes der 207 maal. Den vigtigste næringsvei er
fædrift. Fortrinlige fjeldbeiter. Meieri. Gjennem
hoveddalføret hovedvei over Opdal til Dovre i syd og til det
trondhjemske i nord (Dovrebanen). Ved kirkestedet
strandstedet Sundalsøren med 170 mennesker i 40
huse (1910). S. sparebank, oprettet 1892. Antagen
formue 1910 1 266 800 kr., indtægt 223 445 kr.
Sundalsfjorden, den inderste (sydligste) ca. 30 km.
lange fjord, der danner fortsættelsen af Tingvoldfjorden
(Nordmør). Se ogsaa under Sundalen herred.
Sundastrædet, mellem Sumatra og Java, forbinder
det Indiske hav med Javasjøen.
Sundaøerne, øgruppe i Ostindien, strækker sig fra
Malakka til henimod Australien. De deles i de store
S.: Sumatra, Java, Borneo og Celebes, og de smaa S.,
som ligger i en række: Bali, Lombok, Sumbava, Flores,
Sumba, Timor o. fl. Navnet kommer af sundafolket,
som danner hovedmassen af Javas befolkning og en
wretched @ stakkars, (høist)
ulykkelig, elendig, ussel, ynkelig,
wricken ® vrikke,
wriggle (e) vride og vrikke paa
sig; le’e paa; vrik(ken), vrikking,
Wright @ forfærdiger, bygger,
fabrikant.
wring wringen ® vride;
@ ogs. trykke, knuge;
sammensnøre; presse, pine; fordreie (f. eks.
skriften); vrid; tryk; tag;
ostepresse
wringer @ vridemaskine,
wring-staff @ tvingebom (i
skibsbyggeri).
wrinkle ® rynke (ogs. vb),
skrukke; indfaîd, lune; godt raad ;
greb, snit; gjøre ujevn; slaa rynker,
wrinkly (g) rynket, skrukket,
wrist Ce) baandled.
wretched—wronger
væsentlig del af Sumatras. Den største del af
befolkningen er vistnok malaier, men der findes ogsaa folk af
andre racer. Naar undtages den nordlige del af Borneo,
som er britisk, og den østlige del af Timor, som er
portugisisk, tilhører hele øgruppen Holland.
Sundbärg, Axel Gustaf (1857—), sv. statistiker.
1910 professor i statistik i Upsala. Har udgivet talrige
statistiske verker og redigeret haandbogen «La Suède,
son peuple et son industrie» (1900). 1911 udgav han
den sterkt norsk- og danskfiendtlige brochure «Det
svenska folklynnet, aforismer», hvori han søger at bestemme
det svenske folks eiendommeligheder.
Sunde, Elias (1851—1910), n. forretningsmand og
politiker. 1877 grundlagde han en rørlæggerforretning
i Kra. Deltog ivrig i det politiske liv, først i radikal,
efterhaanden i mere moderat retning og blev
kommunemand 1888; indvalgtes 1895 i formandskabet og blev
byens ordfører, hvorhos han 1895—97 var en af dens
stortingsrepræsentanter og gjenvalgtes 1897. Gik 17 feb.
1898 ind i det andet Steen’ske ministerium som
finansminister. Efter regjeringens afgang i okt. 1903 blev
han generaldirektør for Norges statsbaner. Under hans
bestyrelse af finansdepartementet indtraf juni 1899 den
store krise i Kra.; hans forsøg paa at mildne dennes
følger ved at lade Norges bank træde støttende til under
afviklingen indbragte ham en forbigaaende sterk kritik.
Sunderland [sd’nddldnd], England, by i Durhamshire,
ved mundingen af Wear i Nordsjøen; 151 000 indb.
(1911). Skibsverfter, maskinbyggeri, glasverk, kul- og
koksudførsel (1910 2V2 mill. tons). Norsk vicekonsulat.
Skibsbesøg 1910 (ankommende og afgaaende, dog ikke
medregnet kystfarten) henimod 3 mill. netto tons.
Sundet, se Øresund.
Sundhedskommissioner findes i henhold til
sundhedsloven af 1860 i alle norske kommuner. De bestaar
i byerne af en ordfører, som altid skal være læge, en
af kongen opnævnt magistratsperson, byens ingeniør,
hvor en saadan eksisterer, samt tre for fire aar ad
gangen opnævnte borgere. I landkommunerne bestaar de
foruden af en ordfører, som ogsaa i dette tilfælde maa
være en læge, efter herredsstyrets beslutning enten af
hele herredsstyret eller en del af samme. Ordføreren
er som re^el embedslægen. — S. har i Norge at passe
paa, at sundhedsloven og de i henhold til samme
udstedte, af kommunestyret og kongen approberede lokale
sundhedsvedtægter overholdes. De sidste er
tvungne i alle byer, men ikke i landkommunerne. (Jfr.
Stadsfysikus og Stadslæge.)
Sundhedspleien el. hygienen omfatter de midler,
hvorved helbreden kan bevares eller styrkes. Man
skjelner mellem offentlig og privat s. Den første
omfatter de forholdsregler, som stat og kommune
anvender mod smitsomme sygdomme, ligesom f. eks.
skolehygienen, vand- og kloakvæsen, kjødkontrol o. a. hører
hid. Den private s. tilstræber at øge renslighedssansen
i hjemmene, friluftsliv, rationel ernæring o. 1.
Sundhedsvedtægter, se Sundhedskommission.
Sundklakstrømmen, havstrøm i Lofoten mellem
Gimsøen i nord og Vestvaagø i syd. Strømmen er ved
tidevandsskifte meget sterk og kan kun forceres af
kraftige dampskibe. Lavvandstand ca. 3 fod.
wristband © haandlinning,
raansjet.
wrist-glove @ pulsvanter,
wristlet @ strik, i halvhanske;
armbaand.
writ (e) skrift; (jur.) reskript;
stevning, indkaldelse.
write (e) skrive; indskrive,
writer (e) skriver; kopist;
kontorist; forfatter.
writhe (g forvride; forvrænge;
afpresse; krympe, vride sig;
vrid-ning.
wrong (e) uret(færdighed) ;
besværing; urigtig, feiiagtig;
forurette.
wrong-doing (e) uret;
fornærmelse; skyldig.
wronger (e) foruretter,
fornærmer.
1 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
