Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineracer ... - Ordbøgerne: Z - zugweise ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zugweise— Zulage
1351
Svingel—Svovl
1352
Hos os optræder s. af og til og behandles
veterinærpolitimæssig som svinepest. Serum mod s. fremstilles
og anvendes i stor maalestok.
Svingel, se Festuca.
Svingetal, se Svingninger.
Svinghjul er et hjul, hvis hovedvegt udgjøres af en
ring, som befinder sig i forholdsvis stor afstand fra
om-dreiningsaksen. Sat i bevægelse vil s. søge at
vedligeholde den opnaaede omdreiningshastighed og tjener
derfor til at jevne en roterende bevægelse med ujevnt
virkende kraftkilde. Ved stempelmaskiner tjener det
desuden til at føre bevægelsen ud over dødpunktstillingerne.
Svingkraft, d, s. s, kraftpar, se Kraft.
Svingninger (oscillationer, vibrationer),
regelmæssige frem- og tilbagegaaende bevægelser af et legeme
om en vis ligevegtsstilling, f. eks. pendel (s. d.), eller af
et fænomen om en vis middelværdi, f. eks. lufttrykket
(s. d.). Afstanden mellem bevægelsens yderpunkter kaldes
en hel s., den afstand, hvortil legemet fjerner sig fra
ligevegtsstillingen, amplitude, antallet af dobbelt-s. (d.
e. s. frem og tilbage) i tidsenheden (sedvanlig sekund)
kaldes svingetal el. frekvens, varighed af en
dobbelt-s. svingetid el. periode. Forat et legeme skal
svinge, maa det paavirkes af kræfter. I ligevegtsstillingen
er der ligevegt mellem kræfterne, men ligevegten ophører,
naar legemet ved stød eller anden impuls bringes ud af
ligevegtsstillingen, resultanten af de virkende kræfter
paavirker da legemet i retning mod ligevegtsstillingen,
hvortil legemet vender tilbage, naar det overlades til sig
selv. Ved ankomsten til ligevegtsstillingen har det nu
en kinetisk energi (levende kraft), som fører det videre
til den modsatte side o. s. v. Den kinetiske energi
betinges af legemets træghed eller masse. Kræfterne kan
være gravitation som ved pendel, elasticitet ved
svingende strenge og fjære, hydrostatisk tryk ved vandbølger
o. s. V. Disse kræfter i forbindelse med massen
bestemmer svingetiden, medens amplituden, hvis bevægelsen
er friktionsfri, alene bestemmes af den første impuls.
Ved elektriske s. (s. d.) repræsenteres kraften af
spæn-dingsforskjellen mellem de elektriske poler, som igjen
bestemmes af kapaciteten, medens massen repræsenteres
af selvinduktionen. Er der friktion (eller elektrisk
led-ningsmodstand) tilstede, aftager amplituden efterhvert,
og man har dæmpede s. Amplituderne aftager da i
geometrisk række (jfr. Dekrement). Tvungne s.
har man f. eks. ved membraner, der som følge af stor
indre friktion ikke formaar at udfore egen-s., men kan
svinge under indflydelse fra en udenfra virkende
periodisk kraft, f. eks. lydbølger. To svingetilstande kaldes
synkrone, naar de følger hverandre med samme
periode. Jfr. I so kr on. Se forøvrigt
Bølgebevægelse, Lyd, Lys, Straaling, Resonans.
Svingstang, se Reck.
Svingtraade (cilier) (hot.) kaldes de traadformige
protoplasmaforlængelser, som i et antal af én til flere findes
paa de hanlige forplantningsceller, «spermatozoiderne»,
hos kryptogamerne og en del fanerogamer og ligeledes
paa de hos visse alger og algesoppe forekommende
sverme-sporer. Ved s.s hjælp bevæger disse celler sig i vand.
Svinø, første ordens kystfyr paa den lille ø af samme
navn straks nord for Stad, Sande herred. To hurtig paa
hinanden følgende lynblink hvert fjerdedels minut.
Lysstyrken 130 000 normallys; lysvidde 19.0 kvartmil. Rødt
jerntaarn, bygget 1905.
Svir (Ssvir), Rusland, afløbet fra Onega til Ladoga,
gjennem guvernementet Olonets, 220 km. lang.
Svistov, se Sis to va.
Svithjod (oldn. Svi|)jö5) kaldtes i Nordens oldtid og
middelalder det nuværende Mellem-Sveriges østlige del,
indbefattende landskaberne Upplönd, Tiundaland,
Attun-daland, FjaÔrundaland, Vestmannaland, SuSrmannaland
samt Sjoland (ved kysten). Vigtigst var Tiundaland
med Upsala og Upsalating. Hos Snorre Sturlassøn
betegner ordet undertiden ogsaa størstedelen af det
nuværende europæiske Rusland.
Svithun, en engelsk helgen fra 9 aarh., biskop i
Winchester. Relikvier af S. kom til Stavanger, opstilledes i
domkirken, som viedes til ham; hans dyrkelse i Norge
er lokaliseret til denne by, men hans festdag, 2 juli, var
en landskjendt merkedag.
Svogerskab er forholdet mellem den ene egtefælle
og den andens siegt, altsaa f. eks. mellem en mand og
hans hustrus forældre og søskende. I retslig henseende
staar han saaledes ikke i s. til sin hustrus søskendes
egtefæller. Populært kaldes dog ogsaa dette svogerskab.
Svolder el. S vold var efter de islandske sagaer en
0 i Østersjøen mellem Rügen og Pommerns kyst, men
efter Saxo var det en havn, en vik eller et sund vest
for Rügen. Ved eller i S. blev Olav Trygvessøn 9 sep.
aar 1000 overfaldt af Svein Tjugeskjeg og Olav
Sköt-konung samt nordmanden Erik jarl og faldt i kampen.
Svolvær, stort fiskevær med dampskibsanløb, post
og telegraf, Vaagan herred, Lofoten. Paa stedet boede
1 1910 1634 mennesker i 233 huse. S. er sædet for S.
dampskibsselskab og Lofotens og Vesteraalens
privatbank; bopæl for opsynschef, dommer og formand ved
Lofotfisket. Knudepunkt i lokaltrafiken. Der udkommer
en avis («Lofotposten») to gange ugentlig. Flere hoteller.
Mekanisk verksted, kraftfoderfabrik, fiskeguanofabrik,
reberbane, tøndefabrik, to tranbrænderier. S. er
bymæssig reguleret, har eget vandverk og elektricitetsverk.
I 1910 opfiskedes der 76 000 stkr. skrei af 566 fiskere.
I søndre indløb S. anden ordens kystfyr. Hvidt lys med
lysstyrke paa 140 normallys og med en lysvidde paa 9
kvartmil. Hvidt træhus, bygget 1856. Se pi. Fiskeri
(Saltvandsfiskeri II), bd. III.
Svor, Anders Rasmussen (1864—), n.
billedhugger, elev af Kunst- og haandverksskolen i Kra. under
Middelthun, studerede i Kbh. under Bissen 1885—91 og
i Paris 1893—94. Af hans arbeider kan nævnes «David»
(guldmedalje i Berlin 1891), «Ung pige» (1893—94,
Kunstmuseet i Kra.), «Sorg» og buste af Fridtjof Nansen (smst.)
samt relieffet «Kristus i Getsemane» (Trondhjems galleri).
S. har ogsaa udført portrætbuster.
Svor, se Flesk.
Svorkmo, tætbebygget parti med post og telegraf ved
jernbanestationen af samme navn, ved Orkedalsbanen,
Orkedalen herred, Søndre Trondhjems amt. I 1910 179
mennesker i 31 huse. Flere sagbrug; et meieri.
Svovl (kem. tegn S, atomvegt 32.07) er et grundstof,
der i sin alm. form er et fast gult krystallinsk stof, som
smelter ved 115° og koger ved 448°. Det forekommer
zugweise ® peloton-,
troppe-vis; i smaadrag.
zuhäkelfi, -haben ® hegte
til = zuheftein.
zuhalten (î) holde til, lukket,
auf etw. z. styre henimod noget,
sich z. skynde sig,
Zuhälter ® m, soutenør,
zuhanden ® i hænde; ved
haanden.
zuhängen ® hænge for; dække
til.
zuhauen ® hugge til; tilhugge,
auf einen z. hugge løs paa en.
zuhauf ® i en haug, haugevis.
zuheften ® hefte til, neste,
traakle.
zuheilen (t) læge(s).
zuherrschen ® kommandere,
zuhinterst ® bagerst.
zuhören ® høre til, paa, efter.
Zuhörer ® m, tilhører.
Zuhörerschaft ® f,
auditorium, tilhørerkreds,
zuinnerst ® inderst,
zuklappen ® lukke, smække i.
zuknöpfen ® knappe til.
zuknüpfen ©tilknytte,binde til.
zukommen ® nærme sig,
komme, naa til; tilflyde;
tilkomme.
Zukost ® f, tilmad; (fig.)
krydderi.
zukriegen ® faa lukket; faa
til. i; faa mere af.
Zukunft ® f, fremtid,
zukünftig ® tilkommende,
fremtidig.
Zulage ® f, tillæg, paalæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
