Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1471 Telefonering uden traad—Telefönledninger 1472
fig. 5. Afringning faaes paa særskilte afringningsklaffer,
der staar i forbindelse med hvert snorpar. Ved
centralstationer med over 200 abonnenter maa flere saadanne
vekslere opsættes ved siden af hinanden, og forbindelse
sættes da mellem disse ved sideledninger. Dette er
ubekvemt og forsinker ekspeditionen, hvorfor man nu for
tiden allerede ved et abonnentantal af over 200 som regel
anvender multipelborde, hvor hver linje passerer
det saakaldte multipelfelt, hvorved hver enkelt
telefonistinde kan sætte direkte forbindelse med hvilkensomhelst
abonnent. Ved større multipelstationer er klafferne s e 1
v-løftende. Klafferne optager megen plads, hvorfor man
i de senere aar ved større anlæg har erstattet disse med
smaa glødelamper, der tillige ved sit skarpe lys giver et
bedre opringningssignal end klafferne. — Ved større, mere
moderne telefonanlæg bruges nu saa godt som altid et
saakaldt centralbatterisystem. Ved anvendelse
af et saadant kobles alle abonnentlinjer til et paa
centralstationen anbragt akkumulatorbatteri, hvorfor linjerne
altid staar under spænding. I abonnentapparaterne er
der indsat en liden kondensator, der hindrer udtapning
af batteriet, naar apparaterne ikke bruges, men som danner
ledning for ringestrøm fra centralstationen. Abonnentens
apparat mangler derfor foruden mikrofonbatteri ogsaa
induktor, idet opringning sker automatisk, naar telefonen
tages af gaffelen (fig. 6). Ringning fra centralstationen til
en abonnent sker ved induktorstrøm. Afringning fra
abonnenten efter endt samtale sker ogsaa automatisk,
idet telefonen igjen hænges paa gaffelen. De mest alm.
centralbatterisystemer er Siemens & Halskes, Kellogs
Western Electrics og L.M.Ericssons.
Centralbatterisystemer stiller større fordringer til god ledningsforbindelse
og isolation af linjerne end de ældre systemer. — Ved
automatiske centralstationer er al haandekspedition
erstattet af mekaniske indretninger. De automatiske
systemer har i de senere aar faaet stor udbredelse, særlig
i de Forenede stater. Det almindeligste er
Strowger-systemet. Abonnentapparaterne har det vanlige udstyr,
men er tillige forsynet med et koblingsapparat, ved hvis
manipulering en abonnent over en paa centralstationen
anbragt «vælger» kan skaffe sig forbindelse med
hvilkensomhelst anden abonnent. Et saadant apparat sees af
fig. 7. Steidles halvautomatiske system er baseret
paa decentralisationsprincipet, idet indtil 40 abonnenter
slaaes sammen i en gruppe med automatisk
undercentralstation, som ved én eller to linjer sættes i
forbindelse med den manuelt drevne hovedcentralstation.
Til ekspeditionen ved interurbanlinjer (rigstelefonstationer)
anvendes specialvekslere^ afpasset for denne særlige
tjeneste, idet en interurbanstation som regel ingen direkte
abonnenter har, men ved et system af bestillings- og
samtalelinjer staar i forbindelse med stedets
centralstation, der hertillands i en række byer endnu tilhører
private telefonselskaber. Angaaende telefonlovgivning se
Telegraf, sp. 1473. (Se planche Telefon.)
Telefonering uden traad. Hertil trænges
kontinuerlige elektriske svingninger af høi frekvens og
tilstrækkelig energi. Waldemar Poulsen opnaaede først
virkelige resultater i traadløs telefoni. Der telefoneredes
i 1907 med hans apparater paa 370 km.s afstand
med klar forstaaelse. Han omgiver en elektrisk lysbue
med en vandstofholdig atmosfære og kjøler samtidig den
ene elektrode med vand. Svingningerne anvendes til
ladning af en kondensator, som ved udladning giver
udæmpede, kontinuerlige, sinoidale svingninger. Denne
bølgestrøm kan paavirkes direkte eller gjennem en
svingningskreds, og de saaledes opnaaede forandringer i
svingningerne lader man udstraale i et luftnet. Den anvendte
mikrofon maa kunne arbeide for større energimængder
uden at ødelægges. I Amerika har de Forest, Collins og
Fessenden og i Tyskland Ruhmer indlagt sig fortjenester
af den traadløse telefons udvikling. I Frankrige har
Colin og Jeance opnaaet forstaaelse paa 500 km.s afstand.
Heinicke frembringer ved et af ham konstrueret apparat
paa rent mekanisk vei udæmpede elektriske svingninger
for traadløs telefoni. Modtageranordningen er ved traadløs
telefoni som regel den samme som for traadløs telegrafi.
Som modtager anvendes et termoelement, d. v. s. en let
kontakt mellem to ledere, særlig grafit og wismut. De
fra luftnettet ankommende bølger paavirker induktivt
en svingningskreds, i hvilken en kondensator, en
termo-celle og telefonen befinder sig. Den traadløse
lydoverføring er, naar anordningen er korrekt, overordentlig klar.
Nogen almindelig anvendelse har den traadløse telefoni
endnu ikke faaet.
Telefonkabler udføres som regel med papirisolation
omkring hver ledning. To ledninger er sammensnoet til
et par (dobbeltlinje). For lokale abonnentanlæg indeholder
kablerne hertillands enten 104, 204, 256 eller 506 par.
Omkring disse presses en 2—3 mm. tyk mantel bestaaende
af 97 pet. bly og 3 pet. tin. Kobberlederne har 0.6—0.7
eller 0.8 mm. diameter. Disse kabler er bestemt til at
trækkes ind i de ved de større lokalanlæg i gaderne
nedlagte cementkanaler. Lægges de direkte i jord, armeres
de med jernbaand. Ved kabler for interurban telefonering
anvendes et større kobbertversnit for lederne, og i den
senere tid indfører man tillige selvinduktion i længere
kabler for at faa den skadelige virkning af kapaciteten
kompenseret. Selvinduktionen indføres enten gjennem
en over kobberkjernernes hele længde opviklet tynd,
udglødet jerntraad (Krarups metode) eller ved
induktionsspoler, der med hensyn til størrelse og anbringelse maa
nøie beregnes (Pupins metode). Ved undersjøiske kabler,
som lægges paa dybt vand, maa guttaperkaisolation
anvendes. (Jfr. Elektriske kabler.) [Litt.: Stille,
«Telegraphen- und Fernsprechkabelanlagen».]
Telefonledninger. Telegrafvæsenets interurbane
forbindelser udføres af 2.75, 3.3, 4 og 4.5 mm. haardtrukket
kobbertraad, alt efter deres længde og betydning. Kortere
distriktslinjer bygges af 4 mm. galvaniseret jerntraad.
Alle linjer udføres som dobbeltledninger og oplægges i
en skrueli I) je paa stolperne (revolveres), forat de kan
sikres mod induktionsvirkninger fra andre elektriske
anlæg. Skruelinjen (spiralen) omfatter to dobbeltlinjer,
der som regel dreier sig 90° i hvert spænd, hvorved en
hel omdreining gjennemføres i fire spænd. Begge
dobbeltlinjer i spiralen maa være af samme materiale, og naar
de desuden har samme diameter, kan man ved tri pi er in g
af linjerne skaffe sig en tredje kunstig linje. To
dobbeltlinjer udnyttes altsaa da som tre forbindelser. Naar
telegrafledninger er oplagt paa samme stolper, anbringes
de hertillands altid over telefonlinjerne, ikke under,
som vist paa tegningen. Abonnentlinjer udføres af 1.25
og 1.5 mm. broncetraad, undtagelsesvis af 2 mm.
jerntraad. Udføres abonnentlinjer som enkeltlinjer, maa der,
naar forbindelse skal sættes med en dobbeltlinje, ind-
Revolverende telefonledninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
