Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Trimetylbenzol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1623
Tristan—Trochæus
1624
Tristan, hovedpersonen i et berømt middelalderligt
sagn. Han er kongesøn og en udmerket ridder. Hans
onkel, kong Mark i Cornwall, sender ham til Irland for
paa kongens vegne at beile til den skjønne kongedatter
Isolde. Denne modtager kong Marks tilbud, men paa
til-bageveien kommer T. og Isolde til at drikke en
elskovsdrik, som egentlig var bestemt for kong Mark og Isolde.
De bliver pludselig grebet af en uslukkelig kjærlighed til
hinanden og mødes hemmelig, ogsaa efter at Isolde er
blevet formælet med kong Mark. Deres forhold
opdages, og T. bliver jaget bort. Han gifter sig siden
med en anden prinsesse med navnet Isolde^ men da han
engang har faaet et farligt saar, sender han bud til
den første Isolde. Hun finder ham død og udaander
ved hans seng. — T.-sagnet er keltisk; de ældste
behandlinger af det, som vi nu besidder, er franske
digtninger fra 12 aarh. af anglonormannerne Thomas og
Béroul. Begges digte er kun delvis bevaret, men Thomas’
er grundlaget for Gottfried von Strassburgs berømte
«Tristan und Isolde», for den oldnorske «Tristrams saga>
(1226), samt for en engelsk version. Der findes desuden
en prosaroman om T., og sagnene om ham er ogsaa
gaaet over i den italienske, spansk, slaviske og græske
litteratur. Af behandlinger fra den nyere tid kan nævnes
^/Wagners «Tristan und Isolde».
Tristan da Cunha [tristå-da-kuna], britisk øgruppe
i det sydlige Atlanterhav, omtrent vest for sydspidsen
af Afrika paa 37° s. br. og 12° v. 1. Den vigtigste ø,
T., er en udslukket vulkan, over 2300 m. høi. Den er
116 km.^ stor og har 75 indb. (1903), efterkommere efter
skibbrudne folk.
Tristramssaga, se Tristan.
Triticum, se Hvede (t. s pel ta, se Spelt).
Tri’ton, se Halepadder.
Triu’mf, i det gamle Rom navn paa et festligt indtog
i byen, som senatet tilstod en hjemvendende seierrig
feltherre. Staaende paa en vogn med hvide heste, iført
festdragt og med laurbærkrans paa hovedet førtes
feltherren i optog af liktorer, offerdyr, fanger o. s. v. fra
Campus Martius, gjennem byen til Kapitolium, hvor han
foretog ofring. En mindre festlig form for indtoget var
ovationen (s. d.).
Triu’mfbue (arcus triumphalis), portlignende bygning
med en eller flere gjennemgange, der i Rom o. a. steder
opførtes til minde om seierrige keisere eller feltherrer.
Bevaret er i Rom Titus’, Septimius Severus’ og
Konstantins t. Udenfor Rom findes t. bl. a. i Rimini og
Orange. I nyere tid er opført t. bl. a. i Paris og München.
Triumvirat, tremandskollegium, var i det gamle Rom
navn paa flere administrative raad af tre mænd. Stor
interesse har de to saakaldte t., der stiftedes 60 og 43
f. Kr. med politiske maal. Det første t. var en privat
forbindelse mellem Cæsar, Pompeius og Crassus; det
andet t. derimod, mellem Antonius, Octavianus og Lepidus,
var en statslig anerkjendt foranstaltning.
Triumviri (tresviri) (lat.), tremænd, medlemmer af et
tremandskollegium; se Triumvirat.
Trivandrum, by i det sydlige Indien, hovedstaden
i tributstaden Travancore, lige ved kysten vest for
sydspidsen af Indien; 57882 indb. (1911).
Triviell (lat.), ringe, kjedelig, forslidt; trivialitet,
kjedsommelighed, hverdagssnak; forslidt udtryk.
Trivïum, se Frie kunster.
Triiär er et apparat for udskillelse af runde ugræsfrø
fra korn. Dens hoveddel er en cylinder, hvis indside
dannes af triørplader; disse har fordybninger i form
af halvrunde huller, hvori ugræsfrøet kan faa plads,
medens det langstrakte korn delvis vil stikke op, saa at
det under cylinderens rotation kan stryges ud af en
læderlap. Ugræsfrøet føres derimod videre op og falder
ud i en rende ophængt i cylinderen, hvorved det kan
føres ud for sig.
Trnovo, se Tir nova.
Tro betyder i alm. sprogbrug dels en usikker viden,
dels personlig tillid. Besiegtet med den sidste sprogbrug
er den religiøse, hvor t. betyder en fast overbevisning
om ting, som ikke sees. Denne overbevisning hviler
tilsidst paa tilliden til Guds sanddruhed, ligesom den
videnskabelige vished tilsidst bunder i tilliden til
er-kjendelsens usvigelighed. Forsaavidt er t. et fælles
udgangspunkt for religion og videnskab. Men ellers
bygger videnskaben fornemmelig paa objektive grunde,
troen fornemmelig paa personlige. I kristendommen
betyder t. i almindelighed tillid til Guds aabenbaring
(ord), i særdeleshed tillid til hans naadestilbud i Kristus
(evangeliet). Denne tillid indeslutter ganske vist et
forståndsmoment, men den katolske kirke fremhæver
ensidig dette: t. er antagelse af kirkens lære, medens
den evangeliske kirke fremhæver, at t. navnlig er en
viljessag: den personlige tilegnelse af Guds naadeløfter.
Derfor hævder den ogsaa med apostelen Paulus, at
troen er det eneste vilkaar for menneskets samfund med
Gud. Men den levende tro kan ikke andet end give sig
udslag i kjærlighed og gode gjerninger.
Troas, gammelt navn paa Lilleasiens nordvestlige
landskab, med Troja (s. d.). Et bjergrigt land,
hvori-gjennem Skamandros løb. Har navn efter de
formodentlig med græske eller thrakiske folk beslegtede troer.
Trocadero. 1. El T., Spanien, ø med fæstning i
Cadiz-bugten indenfor Cadiz, taget af franskmændene 31
aug. 1823. — 2. En høide i Paris ligeoverfor Jenabroen.
Trochilidæ, se Kolibrier.
Trochisci,_ d. s. s. pastiller.
Trochophöra (Lovéns larve), den karakteristiske
larveform for de i havet levende ledorme. Ligner i sin
bygning hjuldyrene samt
fladormenes og
bløddyrenes larver. Den
typiske t. er
tilnærmelsesvis kugleformet og bevæger sig
ved hjælp af
flimmerhaar, som er
anordnet i bestemte ringe;
i almindelighed er
der en sterkere
flimmerring foran og
en svagere bagenfor
munden, som ligger
paa siden af
legemet. Midt paa
oversiden ligger et
flimmer kl ædt felt, som
funktionerer som
sanseorgan. Den
korte, bøiede
tarmkanal ender nedad
med en analaabning.
Nyrekanalerne ligner i bygning fladormenes vandkanaler.
TrochvL [trosy], Louis Jules (1815—96), fr. general,
var under Krimkrigen stabschef ved krimhæren,
ud-merkede sig som brigadechef ved stormen paa Malakov
og førte 1859 en division med udmerkelse i Italien.
Faldt efter krigen i unaade, fordi han i et skrift
hensynsløst blottede den franske hærs mangler. Var 1870
chef for en territorialdivision i Toulouse og senere
guvernør i Paris og kom efter keiserens tilfangetagelse
i spidsen for det nationale forsvar og fik kommandoen
over Paris; fratraadte før overgivelsen 28 jan. 1871.
Trochæus, se Trokæ.^
J^ph-
Mfr^
Trochophora af en primitiv ledorm
(polygordius) Wkr, wkr flimmerkranse;
wz flimmerzone; SP isseplade med WS
flimmerfelt; O mund; Oe spiserør; J
mellemtarm (mavesæk); J, bagtarm (hvorfra
den blivende tarm dannes); ED endetarm;
A gat; Neph nyre; Mstr mesoderm (som
senere segmenteres); v.LM, d.LM, oe.LM
muskler; v.LN, n nerver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
