Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tyvjo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1713
Tyvjo—Tænder
1714
med fængsel indtil tre aar (straffei. § 257), hvilken straf
i gjentagelsestilfælde kan stige til 6 aar. Skjærpet straf
er fastsat for grovt tyveri, hvorunder navnlig indgaar
tyveri, forøvet ved indbrud. Gjælder borttageisen
nærings-eller nydelsesmidler til værdi af ikke over 5 kr.,
bedømmes handlingen under disse omstændigheder som
naskeri, for hvilket en mildere straf er fastsat. T.
(og hæleri) udgjør en overvældende delaf de foi bry del ser,
som begaaes. I 1908 blev der saaledes ialt idømt straf
for omtrent 3830 forbrydelser, og heraf angik omtrent
2240 tyvsforbrydelser.
Tyvjo, se Rovmaageslegten.
Tæbris, se Tabris.
Tæger er en underafdeling af insektordenen
neb-mundede eller h a 1 v v i n g e d æ k k e d e (s. d.) og
ud-merker sig ved, at forvingerne er læderagtige dækvinger
med tyndere spidser, som under hvilen ligger over
hinanden, medens bagvingerne er tynde og klare flyvevinger.
Kroppen er i alm. fladtrykt, og hos landtægerne
udmunder paa undersiden af brystet et par stinkkjertler,
hvis ildelugtende sekret er vel kjendt baade for
sengetægen eller væggelusen (s. d.) og for bær tægen
(s. d ). Flere af landtægerne gjør skade paa diverse
slags planter ved at stikke og suge saften af dem, medens
andre udsuger forskjellige slags insekter. Nogen løber
omkring paa vandfladen og fanger insekter der, som
damtægerne (s.d.) og havtægerne (se
Halobat es). Ogsaa i vandet lever flere slags vandtæger,
hvortil hører rygsvømmere (notonecta) og
vandskorpioner (nepa), som lever af rov der.
Tæle, frosset jordlag, fremkommer derved, at
jord-raamen under indvirkning af lav temperatur fryser til
is. Hvor dybt tælelaget gaar, er foruden af temperaturen
afhængigt af, hvor tykt snedækket er, som hindrer
varme-udstraalingen. Kold vinter med lidet sne giver dyb t.
Tælleapparat kan have form af en liden kasse,
hvori der er lagret et sæt hjul, som staar saaledes i
forbindelse med
hinanden, at det
til-høire maa dreies en
hel gang rundt for
at bevæge
nabohjulet tilvenstre en
tiendedels
omdreining. Hvert hjul
har tallene O til 9
anbragt paa
omkredsen, og i kassens laag
er aabninger, én for hvert hjul, hvorigjennem man kan se
det øverst staaende tal paa det til aabningen hørende hjul.
Det første hjul tilhøire bevæges en tiendedels omdreining
hver gang, en svingearm, som rækker ud gjennem en
sideaabning i kassen, bevæges op og ned. Lader man
denne arm bevæges af en knast paa en roterende aksel
eller ved en vevtap paa samme, vil t. angive, hvor
mange omdreininger akselen har gjort i den tid,
maalin-gen fandt sted, og saaledes at det første tal fra høire
angiver enere, det andet tiere, det tredje hundreder
o. s. V. saa langt hjulrækken varer. Se ogsaa
Skridttæller og Taksameter.
Tæller, se Brøk.
Tændammunition er de tændmidler, hvorved
skyde-vaabens krudtladning bringes til antændelse. Der
anvendes en tændsats, der let antændes ved gnidning,
friktion eller rivning (riv- eller friktionssats : klorsurt kali
og svovlantimon) ved slag eller perkussion (knaldsats:
knaldkviksølv med lidt klorsurt kali eller krudt) eller
ved glødning (elektrisk antændelse, hvortil anvendes
riv-sats eller pulveriseret skydebomuld). Satsen anbringes i
ror (se Fængrør), i metalhylser (tændpatroner, tænd-
Tælleapparat.
skruer) eller i smaa melalkopper (tændhætter). T.
indsættes i dertil indrettede leier i skydevaabenets bagdel
(fænghulkanalen), i baglademekanismen eller i
hylse-ladningen.
Tænder. Mennesket fødes uden t., men disse ligger
allerede delvis udviklet inde i kjævebenene. 1 lighed
med pattedyrene faar mennesket først et sat
melke-tænder (s. d.), som fældes og erstattes af et sæt blivende t.
Disse danner i over- og underkjæven en jevn, bueformet
række, tandgarden. 1 over- og undermunden skal denne
under normale forhold danne en smukt bueformet, jevn
tandrække, uden større rum mellem de enkelte t.; heri
adskiller den menneskelige tandgard sig fra pattedyrenes.
Ialt er der hos det voksne menneske 32 t., 16 i hver kjæve.
De fire midterste t. i hver kjæve kaldes skjæretænder, eller
fortænder; udenfor disse sidder paa hver side en
bjørnetand, derpaa følger de to smaa kindtænder og bagerst
de tre store kindtænder eller jæksler (s. d.). Enhver
tand bestaar af en krone, der er den synlige, ud af
kjæveranden fremstaaende del, og en rod, som skjules
i kjævens alveol. Imellem begge disse er der en
ind-knibning, der kaldes tandhalsen, som omsluttes af
tand-kjødet. Inde i tanden findes en hulhed, tandmarvhulen
eller pulpahulen, der udfyldes af et blødt
aare-og nerverigt bindevæv, kaldt tandmarv eller pulpa.
Denne hulhed fortsætter sig ned i roden, hvor den
kaldes rodkanalen, og munder ud paa rodspidsen.
Tandens haarde dele bestaar af tandben eller dentin, hvortil
kommer, at kronen er beklædt med den haarde emalje
og roden med cement. Hovedmassen af tandens substans
bestaar af tandben eller dentin, der ligner bensubstansen
og i virkeligheden kun er en modificeret form af denne;
72 pet. er uorganisk substans, nemlig fosforsur og kulsur
kalk og fosforsur magnesia med lidt fluorkalcium, og
28 pet. limgivende organisk substans. Ved mikroskopisk
undersøgelse viser tandbenet sig at være gjennemsat af
tâetstaaende, fine kanaler, dentinkanaler, der er mere og
mindre paralleltgaaende, idet de munder ud i
pulpahulen. Kanalerne løber radiært ud fra pulpahulen i
samme retning; de deler sig flere gange, gjør bøininger
og har længere ude svagt bølget forløb, udsendende
talrige fine, korte tvergrene. Tversnittet er 0.0025—0.0045
mm. og aftager mod periferien. ’De ender her i smaa
hulrum, interglobularrum. Omkring dentinkanalerne er
væggen fastere og danner tandfiberskeder, hvori
tandfibrene ligger. De fylder ikke skederne helt ud, men
omgives af dentinserum. Tandkronerne er beklædt af
en mere eller mindre tyk hætte af den særdeles haarde
og sterkt glinsende emalje, der indeholder 96^2 pet.
uorganisk substans og 3V2 pet. organisk. Emaljen
bestaar af mikroskopisk smaa, sammenkittede, sekssidede
prismer, der udenpaa er dækket af en tynd, men
særdeles modstandsdygtig hinde, emaljehinden. Tandroden
er beklædt af cement, som kun er et tyndt lag
bensubstans. Ved rodspidsen er cementlaget tykkest.
Tand-pulpaen eller tandmarven bestaar af et finfibret, cellerigt
bindevæv, som gjennem rodspidsens hul erholder aarer
og nerver; paa grund af sin store ømfindtlighed kaldes
den hele tandmarv populært for «tandnerven». Yderst
mod dentinvæggen sidder der et tæt lag af store, aflange
celler, tandbenceller, odontoblaster. Disse har dannet
tandbenet og ernærer det, idet de sender fine udløbere
ind i dentinkanalerne, medens de selv forbundet med
hverandre danner en membran og ernæres fra pulpavævet.
Kjævebecenes periost, alveolarperiostet (se B e n v æ v),
der udklæder de smaa alveoler, bliver samtidig benhinde
for tandrodens cement. Disse alveoler, hvori t. sidder,
findes paa over- og underkjævernes mod hverandre
vendende frie rande (se Kjæverne). Den tandbærende rand
har en række koniske fordybninger, der adskilles ved tver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
