Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndehvælv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1723
Tønsbergfjorden—Tøtta
1724
Tønsbergfjorden, den ca. 25 km. lange i mundingen
brede og aabne fjord, som i nordlig retning skjærer ind
mellem de store øer Tjømø og Nøtterø i øst og fastlandet
i vest. Ved bunden Tønsberg by. I fjordens midtre parti
flere øer (Hudøen, Veierland, Haaøen, Ravnøen m. fl.).
Fjordens indre, nordlige, del er trang og ikke synderlig
dyb (13—16 m.); i den ytre brede fjord er dybden
omkring 40 m. Tæt bebyggede bredder. T. staar ved det
trange krogede sund Vrængen, mellem Tjømø og Nøtterø,
i forbindelse med Kristianiafjorden. Ved bunden staar
T. gjennem Stenskanalen forbi Tønsberg i forbindelse
med Kristianiafjorden.
Tønsbergfjordens befæstninger, moderne
befæstningsanlæg i og nær Tønsbergfjorden til beskyttelse af
Melsomvik og det indre fjordbassin ved Tønsberg.
Tønsbergi’t, en rød afart af bergarten laurvikit (s. d.).
Tønsberg tønde, sjømerke paa sydpynten af
fastlandet ved Tønsbergfjordens munding, paa vestbredden.
Den vanlige dampskibsled gaar straks syd for T. t. Dette
sjøstykke benævnes derfor ogsaa T. t.
Tønset, herred i Nordre Østerdalen, 1126.97 km.^
med 3504 indb. (1910); 3.16 pr. km.^ Herredet, som
svarer til T. prestegjeld med T. og Tyldalen sogne, er
et skog- og fjelddistrikt. Der er udstrakte fjeldvidder
mod vest og sydøst. Jevnt stigende fjelde med høider
paa over 1600 m. (Tronfjeld i syd er 1663 m.,
Rødals-høgda i vest er 1437 m.). Herredet gjennemstrømmes
af Glommen, soin ved T. kirkested modtager den
betydelige elv Tunna fra nordvest. I herredets østlige del
skogdalen Tyldalen, som gjennemstrømmes af Tysla, og
Brydalcn, som gjennemstrømmes af Finstadelven, der
ved sit sammenløb danner Rena. I den sydvestlige del
det fiskerige vand Sevalen. Af arealet opgives 36.00 km.^
at være aker og eng, 559.88 km.^ skog, 26.20 km.^
ferskvand; resten er høifjeld og myr. 22110 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 220
maal. Vigtigste næringsveie er fædrift og skogbrug.
Fire meierier, flere sagbrug. Klæberstensbrud. Ved T.
kirkebygd paa Glommens Vestbred og ved den straks
paa østsiden liggende T. jernbanestation tæt bebygget strøg
i aabent bakkeland. Bro over Glommen. Flere hoteller,
apotek m. m. Streng vinterkulde; den laveste optegnede
temperatur er noteret 2 jan. 1893, -^45.6° G. T.
sparebank, oprettet 1855. Antagen formue 1912 4 218 000 kr.,
indtægt 650000 kr. Rørosbanen passerer gjennem
distriktet (stationer: Teineset, T. og Auma). Fra T.
hovedbygd gjennem Kviknedalføret hovedvei til
Opdal-Størenveien i det trondhjemske.
Tørdestillation, se Destillation.
Tørdok, se Dok.
Tørfisk, et af de norske fiskeriers vigtigste produkter.
T. er vindtørret fisk. Den tilvirkes væsentlig paa to
maader. Enten bliver den, befriet for hoved og indvolde,
ophængt og tørret parvis til saakaldt stokfisk eller
rundfisk (s. d.), eller den bliver flekket efter hele længden,
saaledes at den bare hænger sammen efter haleroden,
medens det meste af ryggen udtages, hvorpaa den
ophænges til tørring. Denne sidste fremgangsmaade kaldes
rot skjæring og produktet rotskjær eller
rød-skjær. Baade torsk og sei, lange, hyse eller kolje samt
brosme tilvirkes til t. Flyndre, rokker og haa tørres
ogsaa i mindre udstrækning her i landet.
Tør hudbrand, se Rød syge.
Tørkeplanter, se Xerofyter.
Tørn (sjøudtr.), en bugt af et taug eller en kjetting
rundt en gjenstand. T. i kjettingen, vridning af
kjettingen. T. om ankeret, naar kjettingen er
kommet rundt dette. Rundtørn, halvtørn, forskjellige
slags t.
Tørne. 1. Sætte fast tang eller kjetting paa pullert,
krydsholt eller en anden gjenstand. — 2. Ankre
(vestlandsk); t. ind, gaa tilkøis; t. ud, staa op.
Törnebohm, Alfred Elis (1838—1911), sv. geolog,
1897—1907 chef for Sveriges geologiska undersokning.
T.s fornemste arbeider behandler den svenske
grundfjelds-geologi og den skandinaviske fjeldkjedes bygning. Han
har paa disse omraader været en banebryder. Ved siden
af disse omfattende geologiske arbeider og som
biprodukter deraf indtager hans mange malmfeltsbeskrivelser
og hans vigtige bidrag til den mikroskopiske petrografi
en fremtrædende plads. Skrev bl. a. «Grunddragen af
det centrala Skandinaviens bergbygnad» (Sthm. 1896), der
ogsaa er af stor vigtighed for Norges geologi.
Tørraaddenhed, se Potetsygen.
Tørring anvendes for at fjerne vædsker (mest vand)
fra faste stoffe eller gaser. De sidste tørres ved direkte
berøring med vædskeoptagende stof, f. eks.
kalciumklorid, som begjærlig optager fugtighed, eller ved at
afkjøles under mætningspunktet, saa fugtigheden
udskiller sig. Faste stoffe kan tørres ved presning, men
herved kan vandindholdet sjelden bringes under 50 pet.
For yderligere t. anvendes luft. Da den vandmængde^
1 m.^ luft kan optage, før den bliver mættet, er afhæagig
af dens temperatur, større ved høi, mindre ved lav^
anvendes ved lufttørring ogsaa opvarmning enten ved
varmelegemer, som virker direkte paa det materiale, som
skal tørres, eller ved at opvarme tørringsluften. I sidste
tilfælde kan varmen benyttes til at drive luften forbi
tørregodset, iøvrigt anvendes kunstig træk, oftest
frembragt ved en vifte. Undertiden lader man samme
luftmængde cirkulere, idet den efter at have optaget fugtighed
bringes til at afgive denne i et afkjølingskammer, hvorpaa
den opvarmes og paany tilføres tørrekammeret. I dette kan
man ogsaa lade tørregodset bev?eges, og man kan da
anvende modstrøm, saaledes at den tørreste luft møder
den tørreste vare, naar t. ikke herved bliver for sterk,
saa varen ødelægges. Lufttemperaturen maa ogsaa
afpasses efter den opvarmning, varen taaler. Naar
cirkulerende bevægelse af tørregodset anvendes, kan den være
horisontal eller vertikal. Det sidste er tilfælde ved
Hiorts tørretaarn, hvor varerne ophænges i rammer,
som heises op i den ene afdeling og fires ned i den
anden af taarnet, som er 30—45 m. høit, medens det
gjennemstrømmes af varm luft. Herved opnaaes jevn
tørring af varens (papplader) øvre og nedre del, hvilket
ikke let er tilfælde ved horisontalt bevæget vare.
Tørst, en trang til indtagelse af vædske, der opstaar,
naar legemet har været udsat for vædsketab ved varme
(feber), anstrengelse o. s. v. (sved) eller har indtaget
sterkt saltholdige eller andre stoffe, der giver anledning
til forøget urinudskillelse.
Tørstetræ, d. navn for troldheg (rhamnus frangula).
Tøtta, 1243 m. høit fjeld straks øst for Narvik, syd
for Rombaksfjorden. Trigonometrisk punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
